Radikal spidskandidat beskyldt for Hamas-sympatier: "Jeg er ærgerlig over formuleringen"

Israel-Palæstina-konflikten

Radikal spidskandidat beskyldt for Hamas-sympatier: "Jeg er ærgerlig over formuleringen"

Ask Ellebjerg, Radikale Venstres spidskandidat i Albertslund, afviser at støtte Hamas og fortryder i dag ordvalget i slettede kommentarer på X

Ask Ellebjerg
Billedtekst
Ask Ellebjerg er Radikale Venstres spidskandidat ved kommunalvalget i Albertslund
Foto: Radikal Ungdom

Internettet glemmer aldrig - og det gør mangeårige journalist Uffe Gardel tilsyneladende heller ikke.

På Facebook skriver han et opslag med overskriften “TERRORSYMPATIER” og henviser til en række udtalelser på X fra 2023 af Ask Ellebjerg, der nu er spidskandidat for Radikale Venstre til kommunalvalget i Albertslund.

I opslaget har Uffe Gardel vedlagt billeder af de nu slettede udtalelser og skriver følgende:

“En af Det Radikale Venstre's spidskandidater til kommunalvalget nærer åbenlyse Hamas-sympatier og et lige så åbent ønske om Israels undergang. Det er dødubehageligt at tale om, men nødvendigt; vi må have partiets og kandidatens forklaring.”

placeholder

Ellebjerg: Mistolkning fra højrefløjen

Ask Ellebjerg har i dag slettet kommentarerne, og deres kontekst kendes ikke af Netavisen Pio.

Ellebjerg erkender over for Netavisen Pio, at de kommentarer, der bliver refereret til, er citeret korrekt, men at han i dag fortyder dem.

Af Uffe Gardels opslag fremgår det, at en bruger spørger Ellebjerg: “Seriøst? Mener du som dansker og som medlem af Radikal Ungdom, at det er et legitimt standpunkt at ville “fjerne Israel?".

Til det svarer Ellebjerg på X: “Ja, jeg mener, det er helt legitimt at mene, at staten Israel ikke burde eksistere. I hvert fald ikke som enkeltstat.”

Jeg er ærgerlig over af de formuleringer

Om den kommentar siger han til Netavisen Pio:

”Jeg er ærgerlig over af de formuleringer jeg fik skrevet i det tweet i 2023, og der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg mener, at Hamas er en forfærdelig terrororganisation.”

Men er det så dit standpunkt?

“Det er vigtigt for mig, at understreje at staten Israel har ret til at eksistere, ligesom jeg mener, at det palæstinensiske folk har ret til en stat. Jeg går ind for en tostatsløsning.”

Et retorisk spørgsmål

En anden bruger skriver: “¼ palæstinensere kan få fred med det samme. Det kræver kun, at de opgiver volden og kampen for at fjerne Israel.”

Til det svarer Ellebjerg på X: “Hvorfor skulle de dog opgive kampen for at fjerne Israel?”

Læs også:EL-profil vækker harme med opslag om gidseltagning

Om den kommentar siger han til Netavisen Pio:

”Det et er ikke min holdning. Det var ment som et retorisk spørgsmål. Jeg har slettet opslagene fordi, jeg er træt af de formuleringer, jeg brugte," siger han og fortsætter:

"Det er vigtigt for mig at tage klart afstand til det folkemord som Netanyahus regering fortager i Gaza, ligesom det er vigtigt for mig at tage afstand fra terrorangrebet 7. oktober - og det skygger den formulering for.”

Hvordan skal man så forstå din kommentar?

Det er en ærgerlig formulering. Jeg stiller det her retoriske spørgsmål for at skabe refleksion i debatten. Men jeg kan godt se, hvordan det kan misforståes, og hvordan det drejer debatten et forkert sted hen."

Frihedsorganisationen Hamas

I et svar til en tredje bruger skriver Ellebjerg: “Terrorstaten er ikke en skid bedre end terror- og frihedsorganisationen Hamas.”

At han betegner Hamas som en frihedsorganisation, skal ifølge Ellebjerg heller ikke ses som hans egen holdning, og han fortryder i dag sit ordvalg:

I dag er jeg ærgerlig over at have brugt det ord om terrororganisationen om Hamas

”Det var forkert af mig at bruge det ord, og det drejer debatten et sted hen, hvor den ikke hører hjemme. At Israel begår folkemord, og at Hamas er en terrororganisation, er selvfølgelig ikke sandheder, der udelukker hinanden.”

Hvad mente du så, da du skrev det?

"Du henviser til et tweet, der er skrevet for to år siden, og jeg kun kan se på det med nutidens øjne. I dag er jeg ærgerlig over at have brugt det ord om terrororganisationen om Hamas."

Slettede kommentarerne

Du har jo efterfølgende slettet kommentarerne. Hvorfor har du det?

”Jeg har slettet opslagene fordi, jeg er ærgerlig over de formuleringer, jeg brugte. Det er vigtigt for mig at tage klart afstand til det folkemord som Netanyahus regering fortager i Gaza, ligesom det er vigtigt for mig at tage afstand fra terrorangrebet 7. oktober, og det skygger den formulering for.

Læs også:Frustreret Mette F. om Israel: “Der er behov for flere sanktioner”

Ellebjerg forsikrer, at formuleringerne i de slettede kommentarer på X hverken er hans egen eller Radikale Venstres Holdning.

Ask Ellebjergs svar til Netavisen Pio er efterfølgende blevet opdateret, efter han har haft dem til citattjek. Artiklen er opdateret kl. 21:30

Signe Marie Flindt

Journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Fredag den 08.08.2025 - 19:25

Tak skal du have for en ynkelig gang rygsvømning fra Ask Ellebjerg.

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Mandag den 11.08.2025 - 19:59

Som svar til af Thor (ikke efterprøvet)

Helt enig. Resultatet af påvirkningen fra den terrortro presse fornægter sig ikke. Unge som Ask Ellebjerg påvirkes af mediernes løgne og fake news:
https://www.israeltoday.co.il/read/the-media-front-in-the-war-against-civilization/

Vores demokrati er dybt afhængigt af en fri og uafhængig presse, som vi kan stole på.

Indsendt af Niels Duus Nielsen (ikke efterprøvet) den Fredag den 08.08.2025 - 21:06

Nedlæg staten Israel. Helt ligesom de allierede nedlagde den preussiske stat i 1946. Stater som begår folkedrab har ingen eksistensberettigelse.

Indsendt af Ole (ikke efterprøvet) den Fredag den 08.08.2025 - 22:25

Som svar til af Niels Duus Nielsen (ikke efterprøvet)

Fuldstændig enig Niels Duus Nielsen.
I øvrigt er staten Israel en gøgeunge udklækket af et æg lagt af Europa med England i spidsen.

Indsendt af ole lund petersen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 09.08.2025 - 14:01

Som svar til af Niels Duus Nielsen (ikke efterprøvet)

Folkedrab? Er det ikke domstolene der tager stilling til dette?
Besidder du juridisk indsigt om dette begreb? Mig bekendt er Israel ikke af en domstol dømt for folkedrab, men det er du åbenbart ligeglad med?
Skal Hamas også for en domstol og evt dømmes for folkedrab ?

Indsendt af Niels Duus Nielsen (ikke efterprøvet) den Søndag den 10.08.2025 - 09:47

Som svar til af ole lund petersen (ikke efterprøvet)

Da der var folkedrab i ex-Jugoslavien ventede politikerne ikke på en afgørelse fra domstolene, men gik ind militært og forsøgte at forhindre det. Så hvad er forskellen i denne situation, efter din mening, ole lund petersen? Hvad er det, der gør, at du mener at palæstinensiske liv er mindre værd end serbiske, bosniske, kroatiske liv?

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Mandag den 11.08.2025 - 20:06

Som svar til af Niels Duus Nielsen (ikke efterprøvet)

Niels Duus: Jeg er helt klar over, at du ikke er modtagelig for hverken fornuft, argumenter eller dokumentation. Du er et håbløst tilfælde af gammelkommunistisk og nynazistisk propaganda. Hvil i fred.

Indsendt af Finn Winsløv (ikke efterprøvet) den Lørdag den 09.08.2025 - 16:33

Du er ærgerlig over, hvad du tidligere har skrevet, måske fordi det skader dit omdømme. Men fortryder du, at du har haft de holdninger?

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Søndag den 10.08.2025 - 01:58

Ask Ellebjerg!

Der er kun een rolle, som vi mennesker virkelig kan spille, og det er vores egen. Derfor uklogt og i længden skadeligt for een selv, hvis man ikke er autentisk og ikke står ved sig selv og sine egne meninger og følelser.
Uanset hvad du mener om konflikten i Mellemøsten, så vil der altid være nogle, der har den samme opfattelse og derfor bakker dig op.
Så er det ikke bedre at blive bakket op for de ting man virkelig står for end for de ting, som man lader som om, at man står for, fordi man synes, at det ser pænere ud.
Derfor synes jeg, at du skal have dine meningers mod, uanset hvad de går ud på, så hvis du virkelig er med Hamas og mod Israel, må du holde fast i dine synspunkter og forsvare dem.
Ellers svigter du den eneste person, som du aldrig må svigte - dig selv!

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.