Radikale kæmper for EU-mindsteløn: “Skammeligt, at vi kun ser på os selv”

Intet at diskutere eller være bange for i forhold til europæisk mindsteløn, mener Jens Rohde. Fagbevægelsen, DA og eksperter er kritiske over for EU-garanti.
Foto: Folketinget/Steen Brogaard
Medlem af Folketinget for de radikale, Jens Rohde
Efter uklarhed om de radikales holdning til en europæiske mindsteløn, har partiet nu meldt sig fuldtonet som varm fortaler for forslaget.  

I lang tid har danske arbejdsgivere, fagforbund og partier på tværs af det politiske spektrum, kæmpet med næb og klør mod en europæisk mindsteløn, som man frygter vil true den danske frie løndannelse.

Jeg synes, det er skammeligt, at vi kun ser på os selv, når vi diskuterer det europæiske arbejdsmarked

Men de mange kritiske røster har udtalt sig helt uden at kende det konkrete forslag. Det mener de radikales EU-ordfører Jens Rohde, der afviser, at mindstelønnen vil være en trussel mod den frie danske løndannelse.

“Sagen er, at man deler det op i to søjler. Danmark vil være i den søjle, hvor loven ikke kommer til at gælde. Så der er ikke noget at diskutere, der er ikke noget at være bange for. Og så synes jeg, at man skal til at komme ind i kampen for den europæiske arbejder og ikke kun den danske arbejder. Jeg synes, det er skammeligt, at vi kun ser på os selv, når vi diskuterer det europæiske arbejdsmarked,” siger Jens Rohde til Netavisen Pio.  

Hans partifælle i EU-parlamentet, Morten Helveg Petersen (RV), er helt på linje. I et indlæg i Altinget kalder han en europæisk mindsteløn for “det solidariske valg”. Og han opfordrer partierne - særligt venstrefløjen - til at droppe deres kategoriske afvisning.

“Kommissionen skal bare fastslå, at der stadig fastholdes mulighed for at aftale højere løn lokalt og nationalt,” skriver Morten Helveg Petersen i indlæg på Altinget.  
 

Eksperter: EU-domstolen kan spænde ben

Men selvom EU’s arbejdsmarkedskommissær, Nicolas Schmit, allerede har givet Danmark en sådan garanti for en særordning, så fæstner flere eksperter, arbejdsgiverforeninger og fagforbund ikke meget lid til, at en sådan garanti vil holde i retten.

Men i 2007 fik man en dom, hvor det svenske system blev underkendt af EU-domstolen

Når flere stiller sig tvivlende over for en EU-garanti, der lover hensyntagen til den danske model, skyldes det, at garantien risikerer at blive underkendt af EU-Domstolen. Sker det, er garantien i praksis ikke det papir værd, som den er skrevet på, forklarer arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz.

“Dengang Sverige tiltrådte EU, lovede den daværende beskæftigelseskommissær højt og helligt, at den svenske model ikke ville blive underkendt på nogen som helst punkter. Men i 2007 fik man en dom, hvor det svenske system blev underkendt af EU-domstolen,” siger Jens Arnholtz fra FAOS, forskningscenter for arbejdsmarked på Københavns Universitet, til Netavisen Pio.  

Et andet eksempel er den danske ferielov, som nu er blevet ændret, fordi den er blev dømt i strid med EU’s regler af EU-Domstolen. Og generelt har EU-Domstolen haft tendens til i vidt omfang at nedtone de nationale hensyn i forhold til blandt andet arbejdsmarkedet. Det har juraprofessor Jens Kristiansen tidligere udtalt til Berlingske.

Hvis man først åbner døren, så er man i en anden situation

Ekspert: Mindsteløn åbner døren for indblanding fra EU

Ifølge Jens Arnholtz er det svært at se, hvordan man kan skabe en lovtekst, der vil garantere en stabil fæstning, der kan sikre den danske model mod angreb fra en drilsk EU-Domstol.

“Lige nu er døren lukket for, at EU kan blande sig i løndannelsen på det danske arbejdsmarkedet. Hvis man først åbner døren, så er man i en anden situation,” siger Jens Arnholtz og peger samtidig på, at det er svært at opstille konkrete standarder for, hvornår et land er undtaget fra reglen om mindsteløn.

“Det helt centrale spørgsmål er, hvordan man skal begrunde, at netop Danmark skal være undtaget fra denne her regel. For hvad skulle begrundelsen være? At vi har en meget høj overenskomstdækning på det danske arbejdsmarked? Hvad så hvis vores dækning falder,” spørger arbejdsmarkedsforskeren.

Det handler bare om lovkvalitet

Argumentet om at en europæisk mindsteløn skulle fungere som en åben dør, som vil give EU mulighed for at blande sig i løndannelsen på det danske arbejdsmarked, køber Jens Rohde slet ikke.

“Hvorfor skulle EU ville det, når tingene fungerer i Danmark? Man vil jo rent faktisk gerne kopiere den danske arbejdsmarkedsmodel, men det kan man bare ikke, fordi mange lande har en lav organisationsgrad,” siger han og tilføjer: 

“Det handler bare om lovkvalitet.”
 

Ekspert: Han ved ikke, hvad der foregår

De to radikale politikere, Morten Helveg Petersen og Jens Rohde, mener, at modstandere har stået for stejlt på et nej til mindsteløn, i stedet for aktivt at forsøge at præge forslaget.  

Påstanden viser bare, at han ikke ved, hvad der foregår, for at sige det ligeud

Men den kritik mener Jens Arnholtz er skudt et godt stykke ved siden af.

“Artiklen (Morten Helveg Petersens indlæg i Altinget, red.) giver indtryk af, at der ikke er nogen, der gør noget. Det er simpelthen ikke korrekt. Jeg har aldrig oplevet ministeriet og arbejdsmarkedets parter være så meget på tæerne omkring noget som helst EU-initiativ. De har haft møder igen og igen i Bruxelles,” siger han og tilføjer:  

“Påstanden viser bare, at han ikke ved, hvad der foregår, for at sige det ligeud.”

At bekæmpe mindstelønnen kan jo også være en måde at forsøge at præge den tekst, som skal være

Er det ikke en pointe i, at modstanderne har kæmpet for at stoppe forslaget om en EU-mindsteløn, i stedet for at presse på for en løsning, der beskytter den danske model?

“At bekæmpe mindstelønnen kan jo også være en måde at forsøge at præge den tekst, som skal være. Men det er rigtigt, at man ikke er inde konstruktivt og komme med idéer til, hvordan en mindsteløn skal se ud - for man ønsker den ikke,” siger Jens Arnholtz.   

løn ikke må blive et politisk anliggende

DA: Radikale mangler forståelse for den dansk model

Det er langt fra kun på de røde partier og fagbevægelsen, der kæmper mod en europæisk mindsteløn. Også borgerlige politikere og arbejdsgivere er stærkt kritiske over en politisk fastsat mindsteløn.

“Grunden til, at arbejdsgivere og arbejdstagerorganisationer i samlet flok siger fra over for en europæisk mindsteløn, er, at løn ikke må blive et politisk anliggende. Bliver løn det, kan vi vinke farvel til den danske mode” skriver Christiane Miβlbeck-Winberg, der er europapolitisk chef i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), i en replik til Morten Helveg Petersens debatindlæg i Altinget.

I debatindlægget peger hun på, at de radikales betragtninger vidner om en “manglende forståelse for dynamikkerne i den danske model”. Og løfterne om en dansk undtagelse fra reglen,  betegner arbejdsgivernes EU-chef som “juridisk tvivlsomme”.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Nu prøver det Radikale borgerlige parti at signalere at de danske lønmodtagere er usolidariske .
Hvad fa.... er de i gang med?

Hvor meget skal vi finde os i?🌹

Historien har lært mig at det Radikale Venstre aldrig har villet Dansk fagbevægelse noget godt. Så derfor. Hold nallerne væk og pas dit arbejde. Løn og arbejdsvilkår aftales mellem Danske lønmodtagers faglige organisationer og Dansk Arbejdsgiverforening og sådan skal det vedblive at være. Slut

Han passer jo sit arbejde, og det består i, for ham, at sætte Europa først og Danmark til sidst!

Prøv lige at se, hvordan det går, når man skal konkurrere på lønnen; det bliver et ræs mod bunden, som, ultimativt, vil medføre, man ikke har råd til at arbejde!

Alt kommende an på, hvilke briller man har på, så er de danske arbejdere usolidariske; de vil jo ikke gå 50-100 kroner i timen ned, så de cirka får det samme som resten af de europæiske arbejdere!

De Radikale må hade lønmodtagerne, først ødelagde de efterlønnen, forkortede dagpengeperioden, og nu vil de så medvirke til at smadre den danske model.

Annonce