Radikale truer igen med at vælte regeringen

Hvis ikke børnene i Syrien kommer hjem, kan det ende med et valg, lyder det fra De Radikale.
Foto: Kasper Thorlak
Martin Lidegaard, folketingsmedlem for Radikale Venstre
Sagen om de 19 børn med dansk tilknytning i syriske fangelejre er så alvorlig, at regeringens støtteparti nu truer med i sidste ende at trække støtten til regeringen.

"Jeg vil faktisk ikke udelukke, at det kan ende der."

Det siger den radikale gruppes næstformand og formand for Folketingets udenrigspolitisk nævn, Martin Lidegaard, i talkshowet 'Lippert' på TV2 News.

Det ville ikke ændre nogen politik.

Martin Lidegaard erkender dog, at der i det nuværende Folketing er et stort flertal for regeringens politik i forhold til de danske syrienskrigere og deres børn, og at et folketingsvalg derfor næppe vil ændre noget.

"Problemet er bare, at hvis vi trækker støtten nu, så har vi jo ikke nogen som helst udsigt til, at det skulle betyde noget. Det ville ikke ændre nogen politik. I denne her situation, hvor der er så bredt et flertal i folketinget, som står bag regeringens politik, vurderer vi, at det ikke gavner børnenes sag, siger han.

Regeringen har tidligere sagt, at børnene skal blive hos deres forældre i lejrene minimum indtil, at forældrene kan blive stillet til ansvar for deres forbrydelser hos og med Islamisk Stat.

Den mener heller ikke, at det er muligt at tvangsfjerne børnene fra forældrene.

Havde begravet konfrontatoriske attitude

Meldingen fra Martin Lidegaard om at sagen om de 19 børn i Syrien kan ende med, at De Radikale trækker støtten til regeringen, er en kovending fra partiet, der for ganske få måneder siden forsøgte at begrave metoden med at kræve regeringens afgang, når den ikke danser efter den radikale pibe.

Den strategi blev i efteråret kritiseret af partiets "nestorinde", Marianne Jelved.

"Vi har haft den der lidt konfrontatoriske attitude, hvor man siger, at hvis ikke vi får det her, så gør vi sådan og sådan. Altså en trussel af en eller anden karakter. Og det er jo ikke den måde, som jeg synes, vi får skabt tillid omkring os," sagde hun i et interview med P1Morgen.

Det er jo ikke den måde, som jeg synes, vi får skabt tillid omkring os

Efter at den nu tidligere radikale leder Morten Østergaard i hvert fald en håndfuld gange havde truet med at vælte regeringen, meldte den nye leder, Sofie Carsten Nielsen, at partiet fremover ville være mere konstruktivt.

"Jeg tror alle har drejet sig lidt rundt. Nu har vi truet med at blive i stedet for at gå. Men det er jo ikke fordi, det ikke går hårdt for sig i forhandlingerne en gang imellem," sagde hun efter finanslovsforhandlingerne.

Lidegaard ville dialogen

I forbindelse med at Martin Lidegaard blev forfremmet til næstformand i februar, efter at han havde flirtet med tanken om at danne et nyt parti, fortalte han også, at én af årsagerne til at han var blevet hos De Radikale var, at Sofie Carsten Nielsen:

"Har taget nogle mærkbare skridt i en mere dialogsøgende og mere midtsøgende retning på alle politiske områder."


 

David Troels Garby-Holm er redaktionssekretær, debat-redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Det er patetisk at høre Lidegaards tyndbenede argumenter og så fra den position. Man har overhovedet ikke forstået "vinket med en vognstang", eller har et politisk alternativ at byde ind med og kommer med tomme trusler der blot afdækker han intet har at have det i. Det er det patetiske.

Radikales problem er at halvdelen af deres gruppe ikke bliver genvalgt, samt at de risikerer, at blive helt betydningsløse. Så at tale om at vælte regeringen pt. er rent politisk nonsens, med mindre det afsløres at Radikales inderste lyster går i retning af SM. Hvilket ikke vil undre.

Nonsens - det er det meste af hvad de radikale siger.

Hvis de radikale, Enhedslisten og SF fortsætter af den sti, kan de alle tre sige farvel til folketinget.
Følger de slet ikke med i meningsmålingerne ???????

Jamen så træk støtten, midt i en Covid 19 tid, lav da endelig kaos, uanset hvilken regering, vi får derefter, vil man ikke hente de mødre hjem med deres børn. Mødrene skal give afkald på deres børn, vil de ikke det, må de blive, hvor de er. De har valgt IS. Børn, som vil hjem, blandt de 19, der er, kunne så komme hjem , hvis de har familie i DK. Og har de ingen, ja hvad så, det er en uløselig udfordring.

Om de radikale kan man sige, med en omskrivning af et Churchill citat:
Aldrig har så få ødelagt så meget for så mange med så lidt opbakning i befolkningen.

Lad os få det valg så S kan indhøste en kæmpe valgsejr, og de radikale blive mere end halveret og miste al indflydelse. Det vil gavne landet.

Jeg kan ikke forstå at Mette ikke udskriver valg,blå blok er efter hende hele tiden,så vil hun ikke tage børnene hjem fra syrien,jo hun vil gerne,men ikke forældrene som jo selv har valgt at tage til syrien og lave et kalifat.hvis det var lykkes ville de mødre slet ikke høre tale om at komme hjem til det vantro land som Danmark.resten af blå blok vil have åbnet alt i Danmark,det kan de jo sagtens sige men hvem hænger aben på hvis der skal lukkes ned igen,rigtig gættet på Mette og regeringen,så lad os få det valg så danskerne kan bestemme hvem der gør det bedst

OPPOSITIONEN har ikke gjort spor andet i hele METTE FREDERIKSENS regeringstid,end at "opfinde" den ene "sag" efter den anden,kun med det formål at bringe regering og statsminister på "glat is". Hvilken FARCE. Det rene SOAP.

Annonce