Radikalt drama: Morten Østergaard udeblev fra klimaforhandlinger

”Man løber ikke om hjørner med os,” erklærede Morten Østergaard, efter at De Radikale var udeblevet fra et afgørende møde om klimapolitik med resten af rød blok
Mange har ventet, at uenighederne mellem partierne i rød blok, skulle bryde ud i lys lue under regeringsforhandlingerne. Det skal som bekendt gøre ondt, før det kan gøre godt - og så nytter det heller ikke noget, at det hele ser alt for gnidningsfrit ud.

Den aftale faldt De Radikale for brystet, som indkaldte til pressemøde onsdag aften

Onsdag aften blev så tidspunktet, hvor regeringsforhandlingerne på Christiansborg udviklede sig dramatisk.

Radikale Venstre meldte pludselig, at partiet ville udeblive fra et planlagt aftenmøde med resten af rød blok. På mødet aftalte Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF - uden De Radikale, som ikke var tilstede - at fastsætte et ambitiøst mål om at reducere Danmarks udledning af CO2 med 70 procent i 2030.

Man kan ikke bytte fattige børn for CO2-reduktioner

Den aftale faldt De Radikale for brystet, som indkaldte til pressemøde onsdag aften klokken 20.00 i Bibliotekshaven ved Christiansborg.
 

Østergaard: “Man løber ikke om hjørner med os”

På mødet lod Morten Østergaard - som var flankeret af partiets nummer to, Sofie Carsten Nielsen - de fremmødte journalister forstå, at partiet hverken vil indgå eller præsentere delaftaler om klima. De Radikale kræver at en samlet aftale er på plads før noget offentliggøres.

“Mette Frederiksen har valgt at se stort på det fundament, forhandlingerne bygger på, og det har ikke gjort det lettere. Man kan ikke bytte fattige børn for CO2-reduktioner,” lød det blandt andet fra Morten Østergaard, der også understregede, at “man ikke løber om hjørner med os”.

Særligt økonomien og udlændingepolitikken, blev fremhævet som områder, der mangler at blive klappet af

Det budskab kommer på trods af, at Radikale Venstre har presset på for at få indfriet et mål om en 70 procents CO2-reduktion. Under valgkampen erklærede Morten Østergaard, at Socialdemokratiet ville "melde sig i det sorte slæbespor” som VLAK-regeringen havde lagt, hvis ikke man gik med på de 70 procent.

Særligt økonomien og udlændingepolitikken, blev fremhævet som områder, der mangler at blive klappet af.
 

Et hak i tilliden

Den radikale leder Morten Østergaard sagde på pressemødet, at han var skuffet over den måde, det var foregået på. Og han understregede, at fremgangsmåden ikke var gavnlig for partiets tillid til Mette Frederiksen som kongelig undersøger:  

“Vi har gjort os store anstrengelser for at skabe en ordentlig atmosfære omkring forhandlingerne, og her må jeg bare sige, at dagen i dag (onsdag, red.) har ikke været godt for det projekt. Det har været godt for den grønne omstilling, det var det allerede i går, da det stod klart, at det var her, vi kom hen. Men for det samlede projekt må jeg sige, at fremgangsmåden i dag ikke er noget, der skaber forøget tillid til den kongelige undersøger.”

Fremgangsmåden i dag ikke er noget, der skaber forøget tillid til den kongelige undersøger

På pressemødet lagde Morten Østergaard dog vægt på, at han vil møde op, hvis Mette Frederiksen indkalder til nye forhandlinger.
 

Forundring hos SF og Enhedslisten

De Radikales udeblivelse fra det fælles møde, gav anledning til stor forundring hos Enhedslisten og SF.

“Jeg er dybt forundret over, at Radikale Venstre ikke ankommer. Det er jo sådan, man får indflydelsen. Så jeg er meget overrasket over, at Radikale Venstre bliver væk,” sagde SF-formanden Pia Olsen Dyhr, da hun ankom til forhandlingerne onsdag aften.

Jeg tror, jeg bliver nødt til at sige, at der hverken er en forståelse eller en aftale, før den er der.

Mette Frederiksen var noget mere afdæmpet og sagde efter mødet på Christiansborg, at hun var “ærgerlig” over, at Morten Østergaard ikke var mødt op. Hun slog samtidig fast, at klimamålet kun bliver til virkelighed, hvis det lykkes at danne en regering:

“Jeg tror, jeg bliver nødt til at sige, at der hverken er en forståelse eller en aftale, før den er der. Men vi er rigtig, rigtig langt på klima. Og det jo historisk, hvis et nyt flertal i Danmark forpligter sig på så stor en reduktion af CO2 og på klimaområdet. Det er aldrig sket før i vores historie, at vi har villet forpligte os så meget.”

Et par timer efter, at Enhedslistens Pernille Skipper på Twitter havde glædet sig over, at Danmark får “en af verdens mest ambitiøse klimalove”, var også hun ude og slå to streger under, at der blot var tale om et vigtigt flueben, og at “intet er lukket i regeringsforhandlingerne”.

placeholder

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Østergård opførte sig tøsefornærmet og barnligt. Skipper var jo bare så glad, at hun boblede. Han tror han har 90 mandater, det har han ikke.

Hvis Radikale med deres kun 8,6 % af vælgerne kan diktere en anden indvandringspolitik end den 70 % af danskerne har valgt, skal Mette F. nægte at blive statsminister. Ellers er S færdig som stort parti. De Radikale burde vise lidt mere demokratisk respekt.

RV bør passe på at de ikke giver Mette Frederiksen et dårligt omdømme, som hun ikke fortjener. Det virker utrolig barnligt ikke at møde op, fordi RV ikke straks får der vilje. Hvem tror Morten Østergaard han er ?!! Er ikke det mindste i tvivl om Mette Frederiksens troværdighed. HUN udstråler netop ægthed.

Ikke spor overraskende at RV er dem, der skal gøre sig besværlige. De føler sig tydeligvis en del mere betydningsfulde, end de reelt er med deres godt 8% tilslutning.

Annonce