I årtier har Det Radikale Venstre indtaget en afgørende rolle i dansk politik. Det lille midterparti har været en politisk kamæleon, og har især sammen med Socialdemokratiet formet Danmarks udvikling op gennem det 20. århundrede.

En stor del af den socialdemokratisk-radikale udgave af Den Grønlandske Pumpe har bygget på den grundlæggende forudsætning, at den økonomiske politik ikke var det væsentlige for Det Radikale Venstre. På den måde fik Socialdemokratiet mandater til at opbygge velfærdssamfundet, mens Det Radikale Venstre fik nogle indrømmelser på de humanistiske områder, partiet traditionelt har sat højt – skolepolitikken, retspolitikken og des lige.

Men pumpen er bragt i ubalance af to væsentlige faktorer. Den ene er, at økonomien i løbet af de seneste årtier er blevet gradvist vigtigere for Det Radikale Venstre. Partiets stive fokus på reformer af arbejdsudbuddet gennem forringelser af eksempelvis efterlønnen og et konstant ønske om at hæve tilbagetrækningsalderen, har bragt dem på kollisionskurs med den gamle alliancepartner i Socialdemokratiet.

Samtidig er udlændingepolitik blevet så afgørende en faktor i dansk politik, at Socialdemokratiet ikke længere ønsker at give Det Radikale Venstre værdipolitiske, humanistiske indrømmelser. Socialdemokratiet kunne bedre leve med, at det lille midterparti fik en lidt blødere retspolitik og en mere rundkredsorienteret skolepolitik, end at man begynder at give indrømmelser på udlændingepolitikken.

SR-alliancen er en død fisk
De to afgørende bevægelser – at De Radikale er blevet væsentligt mere optagede af økonomi, og at Socialdemokratiet ikke kan gå med til en slap udlændingepolitik – har gjort, at forudsætningerne for et tæt samarbejde mellem Socialdemokratiet og De Radikale er blevet væsentligt dårligere. Samtidig viste sidste regeringsperiode med al tydelighed, at det kan være endda særdeles omkostningstungt for Socialdemokratiet, at De Radikale skal have en afgørende indflydelse på regeringens økonomiske politik.

Fællesmængden mellem Socialdemokratiet og De Radikale er ganske enkelt for lille til, at De Radikale i fremtiden kan lukkes ind i magtens hule. Fællesmængden mellem Socialdemokratiet og De Radikale er  så lille, at det er mere attraktivt for det gamle arbejderparti at indgå en alliance med Dansk Folkeparti.

En sådan alliance med en ophævelse af blokpolitikken vil gøre Det Radikale Venstre til en ligegyldig spiller i dansk politik. Et lille borgerligt parti, der vil være i væsentligt mindretal på både den økonomiske politik og på udlændingepolitikken. Et parti der i al væsentlighed vil være at betragte som ligegyldigt.