Annonce

Radiotavshed fra danske Macron-fans

Ovenpå de voldsomme protester i Frankrig har støtteerklæringerne fra danske Macron-fans været til at overse.
Valget af den franske præsident Emmanuel Macron for knap to år siden, skulle have være “et vendepunkt for Europa”, og det skortede ikke på lovord om den franske politiker.

Mange, særligt i den radikale folketingsgruppe, var begejstrede, da Emmanuel Macron skød frem på den politiske stjernehimmel.

Han er en charmerende optimist, den store nyskabelse i fransk politik

Men efter at protestbevægelsen De Gule Veste har sat gaderne i Paris i brand i protest mod Macron og hans regerings politik, så har der ikke været mange støttende ord at hente fra ellers tidligere så begejstrede danske tilhængere.

“En charmerende optimist”

I tiden omkring valget af Emmanuel Macron til fransk præsident manglede der dog ikke kærlighedserklæringer fra de radikale.

“Et vendepunkt for Europa”, skrev tidligere udenrigsminister, Martin Lidegaard, i en Facebook-opdatering, hvor han storsmilende peger på Macrons valgplakat.

placeholder


“Af hjertet tak”, lød det fra Sofie Carsten Nielsen efterfulgt af både det franske, det europæiske og det danske flag, da Macron vandt valget med 65,1 procent af stemmerne.

placeholder


“Han er en charmerende optimist, den store nyskabelse i fransk politik” var beskrivelsen af Frankrigs yngste præsident nogensinde fra tidligere folketingsmedlem for De Radikale og rådmand i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg, Lone Loklindt.  

placeholder

 
Partileder Morten Østergaard, konkluderede efter valget prompte på Twitter: “I aften har Frankrig valgt fremtiden fremfor fortiden. Håbet fremfor fryg­ten”.
placeholder

Radiotavshed efter protester

Lidt mere trægt har det set ud i forhold til de offentlige støtteerklæringer til Emmanuel Macron her i nødens stund, hvor De Gule Veste har sat de franske gader i brand i oprør mod noget så konkret som stigende brændstofpriser, og noget så abstrakt som en magtelite, der ikke lytter til folket.  

Urolighederne fik den 10. december den franske præsident Emmanuel Macron til at gå på TV og tale til nationen.

Her lovede han et løft af mindstelønnen og lavere skatter for de laveste indkomster.

“Jeg forstår jeres vrede,” lød det fra Macron.

Protesterne ser dog ud til at fortsætte, og lørdag blev 148 personer anholdt og en mand dræbt under demonstrationer og sammenstød med politiet i Paris’ gader.

Det bringer det samlede dødstal i forbindelse med oprøret fra De Gule Veste op på syv personer, skriver TV2 Nyhederne.
 

Intet svar fra de radikale

Netavisen Pio har forsøgt at få Macrons støtter i den radikale folketingsgruppe i tale.

Vi vil gerne høre, hvorvidt man stadig tror på, at Macron er svaret på Frankrigs problemer  efter de massive protester, og hvordan man i øvrigt ser på situation i Frankrig.

Et prioriteringsspørgsmål

Martin Lidegaard (RV) afviser per sms at give en kommentar, fordi han er på barsel. Netavisen Pio er dog velkommen til at vende tilbage den 15. januar 2019, når han er tilbage på sin pind i Folketinget. Han har dog dags dato fundet tid mellem bleskiftene til at skrive en kritisk kommentar til finansloven på Altinget.

EU-ordfører Sofie Carsten Nielsen afviser, at hun har tid til at tale om presset på Macron i Frankrig. Det samme gælder, selv hvis interviewet bliver skudt en hel uge.

“Et prioriteringsspørgsmål,” kalder hun det.

Heller ikke den De Radikales mand i EU-parlamentet, Jens Rohde, har lyst til at tale om protesterne mod Macron eller præsidentens tale til folket og De Gule Veste.

Intet forsvar fra Jens Rohde

Jens Rohde var ellers meget spændt på at høre præsident Macrons ord, da han var på talerstolen i EU-parlamentet i april.

“Giv os en stor europæisk vision, monsieur President!”, lød hans opdatering dengang.

placeholder


Ret skal være ret: Tidligere folketingsmedlem Lone Loklindt har givet tilsagn om, at hun er klar på et interview om situationen i Frankrig, men hun er efterfølgende ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Der synes med andre ord ikke at være mange, som vil sættes i forbindelse med Emmanuel Macron her i nødens stund, hvor han står midt i sin absolut største politiske krise, siden han blev valgt som præsident for Frankrig.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Der er fortsat fuld støtte til Marcon, der agerer i en fransk historie og kontekst.
Marcon kan - og skal ikke - gøre hvad vi ville have gjort i DK! To lande og to fortællinger!