I gamle dage gik en regering af, hvis den blev stemt ned i folketingssalen. Sådan er det ikke længere, og det er de sikkert ganske godt tilfredse med i den nye regering. I går blev regeringen nemlig for fjerde gang på en uge mødt af et flertal i Folketinget, som kræver handling af regeringen.

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har sammen med flere af de øvrige partier den sidste uge enten pålagt regeringen at handle eller blokeret for forslag fra regeringen. Og det ser ikke ud til at være sidste gang, det sker. Netavisen Pio har samlet en række eksempler:

Ny fiskeripakke
I tirsdags indgik Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF en ny fiskeripakke uden om regeringen. Pakken indeholder en række initiativer, der skal sætte gang i væksten inden for det trængte fiskerierhverv. Det er højst usædvanligt, at partier på den måde indgår aftaler uden om den ansvarlige minister, som i dette tilfælde var Esben Lunde Larsen.

”Vi oplever en minister, der har håndteret fiskeriforhandlingerne på en dårlig måde, som går uden om aftalepartierne. Nu er vi kommet i tidsbekneb af hensyn til fiskeriet, som har krav på sikkerhed, hvad der sker efter nytår”, lød forklaringen for Socialdemokratiets fiskeriordfører Simon Kollerup til TV 2.

Ny rocker- og bandepakke
Allerede på regeringens første rigtige arbejdsdag kom justitsminister Søren Pape Poulsen i mindretal i Folketinget. Det skete, da Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti i forbindelse med en hasteforespørgsel pålagde regeringen at indkalde til forhandlinger om en ny rocker- og bandepakke i kølvandet på den seneste tids banderelaterede skyderier.

”Det sidste halvandet år har vi hørt gentagende højtflyvende visioner og store paroler om rocker-bandeindsatsen. Men ingen handling. Nu skal der konkrete initiativer på bordet. Vi har fundet flertal udenom den nye minister, så vi er sikre på der kommer skred i tingene”, udtalte Socialdemokratiets Trine Bramsen ved den lejlighed.

Erhvervslejelov tages af bordet
Men Søren Pape var ikke den eneste, der kom i mindretal på første arbejdsdag. Som en af sine første handlinger som nyudnævnt erhvervsminister måtte Brian Mikkelsen opgive at komme igennem med et centralt element i regeringens forslag til liberalisering af erhvervslejeloven, en liberalisering som de Konservative også havde støttet, da ikke var i regering.

Det skete efter, at Dansk Folkepartis ordfører Hans Kristian Skibby havde trukket støtten til den del af loven, der udvider muligheden for brug af tidsbegrænsede lejemål. I stedet måtte Brian Mikkelsen acceptere ændringsforslag, der udvander det oprindelige ønske om liberalisering.

Opgiver lov om Haagerkonventionen
Også den konservative børne- og socialminister Mai Mercado har allerede måttet opgive at komme igennem med ny lovgivning. Den tidligere socialminister Karen Ellemann har tidligere fremsat forslag til lov om at indarbejde Haagerkonventionen i dansk ret, en konvention der handler om blandt andet international inddrivelse af børnebidrag. Den nyudnævnte minister måtte imidlertid erkende, at regeringen var i mindretal på området, og tage loven af bordet igen.

Flere mindretal kan være på vej
Og det er formentlig ikke sidste gang, at regeringen har været i mindretal. I søndags udtalte Thyra Frank i et opsigtsvækkende interview, at det da ikke er hende som ældreminister, der har ansvar for de ældres forhold. ”Det er jo kommunerne, der har selvstyre”, sagde hun til TV2 i kølvandet på kanalens indslag om ældre mennesker på plejehjem, der må side i timevis i våde bleer.

Den udmelding vakte noget opsigt på Christiansborg, ikke mindst hos støttepartiet Dansk Folkeparti. Partiet har derfor indkaldt Thyra Frank til en forespørgselsdebat i folketingssalen, og har på forhånd meldt ud, at man er parat til at bringe regeringen i mindretal: ”Hvis regeringen bliver ved med at skubbe ansvaret over på kommunerne, så må vi jo arbejde sammen med venstrefløjen om det,« siger ældreordfører Jeppe Jakobsen (DF).

Også regeringens beslutning om at bygge en ny politiskole i Herning har bragt regeringen på kant med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. ”I mine øjne er nybyggeri et fatamorgana. For det første på grund af prisen på omkring 550 mio. kr. Jeg forstår ikke, hvordan regeringen vil finansiere det”, siger DF’s retsordfører Peter Kofod Poulsen til Jyllands-Posten.

Og så er der selvfølgelig alle de områder i regeringsgrundlaget, hvor det allerede nu står klart, at regeringen ikke har flertal for sin politik. Lavere topskat, højere pensionsalder, og lavere SU, for bare at nævne et par af områderne.