Der er ingen dokumentation for, at arbejdsløse kommer i arbejde, bare fordi man giver dem mindre at leve får. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra Rådet for Socialt Udsatte, Holder påstandene?, som i dag omtales i Ugebrevet A4.

I rapporten gennemgås en række empiriske studier, der har set undersøgt erfaringerne med ydelser som kontanthjælpsloft, starthjælp og introduktionsydelse, der blev indført under Anders Fogh Rasmussens regeringen i begyndelsen af nullerne. Og ifølge rapporten viser studierne, at der ikke er nogen sammenhæng mellem lavere ydelser og højere beskæftigelse.

Regeringen har ellers netop begrundet indførelsen af både integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225-timers regel med, at det vil gøre det mere attraktivt at komme i arbejde og dermed øge beskæftigelsen.

Kontanthjælpsloft giver lavere beskæftigelse
Eksempelvis finder en undersøgelse fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), at knap 22 procent af personerne i den gruppe, der i blev omfattet af kontanthjælpsloftet, havde fundet beskæftigelse efter tre år. Men for en sammenlignelig gruppe, der ikke var på nedsatte ydelser, var det tilsvarende tal 25 procent. Der var med andre ord færre personer som kom i arbejde i den gruppe, der fik nedsat deres ydelser, end i den gruppe, der ikke gjorde.

Andre undersøgelser kommer frem til, at lavere ydelser ganske vist har reduceret antallet af personer på overførselsindkomst. Det skyldes imidlertid primært, at flere er røget helt ud af overførselssystemet, ikke at flere er kommet i arbejde.

Professor i komparative velfærdsstudier på Aalborg Universitet, Christian Albrekt Larsen, tøver ikke med at aflive beskæftigelseseffekten af kontanthjælpsloftet: ”Det er alment kendt blandt forskere, at det gamle kontanthjælpsloft ikke havde nogen beskæftigelseseffekt, selvom det ofte debatteres politisk. Der vil ikke være hold i at påstå, at det kun er analyser fra instanser med særlige politiske interesser, der når frem til det resultat, at der ikke kan ses en effekt”, siger han til Ugebrevet A4.

Forventer ingen effekt af nyt kontanthjælpsloft
Når selv drastiske forringelser af indkomsterne ikke har en klar positiv effekt på beskæftigelsen, så hænger det ifølge undersøgelsen sammen med, at mange kontanthjælpsmodtagere ikke er ressourcestærke nok til at reagere på økonomiske incitamenter.

De lavere sociale ydelser kan derimod presse folk ud i fattigdom, som kan føre til social marginalisering og gøre det endnu sværere at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. ”Den tydelige effekt af de nedsatte ydelser er, at man hjælper flere og flere direkte ud i fattigdom”, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jan Sjursen.

Rapporten har ikke nået at undersøge, hvorvidt det nye kontanthjælpsloft, der blev indført med virkning fra oktober 2017, har effekt på beskæftigelsen. Christian Albrekt Larsen er dog ikke i tvivl: ”Min vurdering er, at der ikke er nogen beskæftigelseseffekt af hverken det gamle eller det nye kontanthjælpsloft, men det er for tidligt at forsøge at påvise nogen eventuelle virkninger af det nye loft”, udtaler han.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen fastholder over for Ugebrevet A4, at det er hans holdning, at kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen har en betydning. Han henviser til, at der fra april til november 2016 er blevet 5.200 færre kontanthjælpsmodtagere. Et udsagn, der dog tidligere her på Netavisen Pio er blevet afvist af AE-Rådet.

AE-Rådet peger i stedet på, at faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere skyldes en generel fremgang i beskæftigelsen, og at faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere begyndte længe før loftet blev indført.