Reformiveren skal fortsætte

Det er en dødssejler, når tv-kendis mener, at regeringen skal skrue ned for ”reform-amokken” hvis den skal have chance for genvalg.
Mogensen, der åbenbart også har læst meningsmålinger de seneste 1½ års tid, er ikke klar til at spille hele pensionsopsparingen på regeringens genvalg, men i bedste Mogensen-stil afskriver han dog ikke Helle Thorning helt

Tænketanksdirektør og mediepersonligheden Peter Mogensen gav i gårsdagens udgave af Metroxpress råd, vejledning og tommelfingeren nedad til statsminister Helle Thorning-Schmidt og udsigterne til at hun og hendes regering kan blive genvalgt.

Mogensen, der åbenbart også har læst meningsmålinger de seneste 1½ års tid, er ikke klar til at spille hele pensionsopsparingen på regeringens genvalg, men i bedste Mogensen-stil afskriver han dog ikke Helle Thorning helt. Så er alle mulige udfald i hvert fald også dækket ind.

Han mener, at der umiddelbart er tre gunstige muligheder for regeringen. For det første ”hvis et opsving skyller ind over Danmark, vil Thorning kunne sige at hende reformer og stramme styring af økonomien har båret frugt.”

Det er helt rigtigt, at det vil hun og regeringen helt sikkert kunne sige, problemet er bare at vælgerne som udgangspunkt har en forventning om, at deres politikere løser den slags problemer, at den arbejder for at skabe jobs og at der er orden i budgetterne. Og at de sjældent belønner dem for at gøre det. Ingen regering kan hvile på laurbærrene, men må præsentere vælgerne for enten en vision eller en bunke løfter for, hvad man bruge regeringsmagten til efter et valg.

Mogensens andet halmstrå til regeringen er, at ”Lars Løkke Rasmussen dummer sig og S får held til at fremstille Løkkes nulvækstpolitik som det rene velfærdsbarbari.”.

Socialdemokraterne får, efter at have haft ansvaret i en regering, hvor man har accepteret noget nær nulvækst i det offentlige og gennemført en lang række besparelser i det offentlige, nok meget, meget svært ved at overbevise nogen om den sociale massegrav der vil åbne sig, hvis Venstre kommer til.  Man skal være en meget trofast rød partisoldat, hvis man vil tro på en strategi om, at det er på spørgsmålet om væksten i den offentlige sektor, at partiet vil kunne skabe kant til Venstre ved det kommende valg.

Socialdemokraterne skal fortsat stå i spidsen for at gennemføre reformer, som flugter med det erklærede mål om at skabe den dygtigste generation i Danmarkshistorien.

Endelig lyder Peter Mogensens råd at ”Thorning skal ikke genere vælgerne med flere store reformer inden næste valg. Det kan formilde vælgerne løfte vælgermålingerne, som kan sætte gang i en positiv spiral.”.

Man må give ham, at det nok er en meget god idé, hvis regeringen kan undgå at fremlægge flere reformer, som umiddelbart giver dem de sølle rester af de socialdemokratiske kernevælgere på nakken. Men at genindføre en reformpause, som Nyrup gjorde i 90’erne, må betegnes som værende den ultimative falliterklæring og i øvrigt en taberstrategi, som heller ikke hjalp Nyrup.Socialdemokraterne skal fortsat stå i spidsen for at gennemføre reformer, som flugter med det erklærede mål om at skabe den dygtigste generation i Danmarkshistorien.

Socialdemokraterne skylder derfor vælgerne og alle støtterne, at man bruger det mandat man har fået, til at forsøge at trække Danmark i en mere socialdemokratisk retning. Det er desværre den eneste måde man kommer tilbage i offensiven og forsøge at sætte Venstre og resten af de borgerlige under pres.

At lægge sig fladt ned på maven og vente to år på, at Lars Løkke Rasmussen vender tilbage, virker i hvert fald ikke som en særlig levedygtig strategi.

David Troels Garby-Holm er redaktionssekretær, debat-redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce