Regelforenklingens spøgelse går gennem Europa ‒ hvem ringer efter en eksorcist? 

Et spøgelse går for tiden gennem Europa – regelforenklingens spøgelse.

Flere og flere kræfter i den højreorienterede del af EU danner uden nærmere eftertanke trop bag parolen om, at det EU både som økonomi og samfund nu har allermest brug for, er det relativt luftige begreb ”regelforenkling”.

Bag det relativt bløde mantra, som synes at være blevet EU-Kommissionens nye yndlingsord, gemmer der sig desværre en række tiltag, som er alt andet end kønne, og som risikerer at skade Europas mennesker, miljø, klima og økonomi.

Derfor er der brug for at se nærmere på, hvad der er på spil ‒ og så er vi nødt til hurtigst muligt at få fingre i en eksorcist, der kan hjælpe med at uddrive den onde ånd.

Stop med at søge at kopiere Trump og Musk

Som de fleste politiske observatører nok vil have bemærket, lyder al den pludselige snak om generel regeludvanding som noget, der kunne være taget ud af munden på Donald Trump og Elon Musk.

Det alene burde få advarselslamperne til at blinke, men desværre synes det, som om visse politikere i Europas hovedstæder i steder søger at kopiere den amerikanske højreorienterede retorik.

Det belønner virksomheder, der ikke tager ansvar, og straffer dem, der gør

Sagen er ellers alvorlig nok. For bag ordene gemmer sig en dagsorden, der tager sigte på at udvande eksisterende lovgivning ‒ eller endda helt fjerne den.

Det starter blandt andet med at udskyde den længe ventede lovgivning om kædeansvar for virksomheder.

Eller sagt på en anden måde. At sætte en stopper for ansvarsfraskrivelsen blandt store firmaer, der gemmer sig bag underleverandører og andre undskyldninger.

Er det lovgivning, der kunne gøres enklere? Ja, givetvis, og det vender jeg tilbage til. Men først at vedtage lovgivning og sige til virksomhederne at de skal gøre sig klar ‒ og så i sidste øjeblik prøve at udskyde og udskyde, det er hul i hovedet. Det belønner virksomheder, der ikke tager ansvar, og straffer dem, der gør.

Underlig proces i Danmark

Selv i Danmark har vi desværre set, hvordan regeringen ikke blot er hoppet med på regeludvandingsvognen, men også søger at gøre det med mindst mulig opmærksomhed.

Hvordan skal man ellers læse det, når regeringen har presset et forhandlingsmandat gennem Folketingets Europaudvalg på ekstremt kort tid ‒ og uden at den relevante tekst overhovedet er blevet oversat til dansk.

En proces, der fik hele syv partier til at protestere, hvilket regeringen straks ignorerede.

EU’s omfattende regler har været med til at gøre os til en global, regulativ supermagt

Det er ikke alene et udtryk for en bekymrende magtarrogance, men også for en anden del af problematikken bag regelforenklingskorstoget:

Det synes ikke alene at handle om at ”forenkle” en masse regler ‒ men også om at gøre det forhastet og uden for megen omtanke eller gennemsyn. Det er det, vi ser i Bruxelles - og desværre lader det til, at regeringen vælger samme taktik.

EU’s regler er også vores styrke

En hurtig regelforenkling risikerer i allerhøjeste grad at komme til at betyde, at man kommer til, nogle gange uforvarende, at fjerne eller svække lovgivning, der eksempelvis beskytter os mod farlige stoffer.

Eller som sikrer folk på arbejdspladserne, brandsikrer vores huse, garanterer, at vores drikkevand og fødevarer er sikre, og meget andet.

I tillæg hertil kommer, at regelforenklingskorsfarerne også typisk glemmer, at netop EU’s omfattende regler faktisk har været med til at gøre os til en global, regulativ supermagt ‒ noget bl.a. forskere i årevis har beskrevet ‒ og altså dermed har gavnet vores konkurrenceevne i stedet for, som de påstår, at begrænse den.

Netop det har været med til at give store konkurrencemæssige fordele direkte såvel som indirekte for adskillige europæiske firmaer, der eksporterer til hele verden.

Direkte, fordi det relativt høje europæiske niveau for mange produkter har betydet, at varer, der var godkendt i EU, let kunne godkendes og eksporteres til globale markeder ‒ fra Sydafrika til Korea.

Indirekte, bl.a. fordi vores globale rygte for stærke regler ofte har givet middelklasseforbrugere fra USA til Kina større tillid til mange europæiske produkter end til deres egne.

Lad os da endelig sigte mod enklere love

Når jeg ser på EU-Kommissionens udspil, er det dog som om alt dette helt glemmes ‒ og derfor kan man også frygte, at den annoncerede regelforenkling i sidste ende vil være at skyde både europæiske forbrugere, miljøet og erhvervslivet i foden.

En lettere og bedre regelforenkling

Når alt dette er sagt, så er det i sagens natur altid bedst at lave lovgivning, der er så kort, enkel og forståelig som mulig. Det er da også et koncept, jeg støtter fuldt ud, men jeg må i den forbindelse også bare bemærke én ting:

Som folkevalgt gennem mange år og i forskellige roller er der én vigtig ting, regelkorsfarerne glemmer: Tit og ofte er det, der gør vores lovgivning ekstra lang, kompleks og svær at forholde sig til, ikke nødvendigvis det, at vi lovgiver om noget.

Nej, i stedet er det alle de undtagelser, som industrien og dens lobbyister får skrevet ind. Således at vi, lidt fortegnet, forbyder et farligt stof ‒ bare ikke lige i 117 forskellige særlige undtagelsestilfælde.

Så ja, lad os da endelig sigte mod enklere love: Men lad os gøre det ved at fjerne alle de særlige hensyn, der i praksis tillader ekstra forurening, underbetaling, at se stort på arbejdsmiljøet, brug af slavearbejde eller meget andet ‒ ikke ved at tilbagerulle love, vi rent faktisk har behov for.

Og lad os tænke os om, når vi gør det ‒ for det sidste, vi har brug for, er tankeløs forhastelse. Noget både EU og regeringen ellers synes at satse på for tiden.