Tirsdag kunne flere medier fortælle, at regeringens økonomiske råderum er større end hidtil forventet. Det er nye beregninger i forbindelse med regeringens såkaldte konvergensprogram til EU, der har fået finansminister Kristian Jensen (V) til at gå ud med budskabet om, at der er flere penge på kistebunden end hidtil forventet:

”Det økonomiske råderum ser meget positivt ud, fordi fremskrivningen viser, at der er kommet yderligere frirum i dansk økonomi. Vi kan frem til 2025 bruge 29,5 milliarder kroner”, sagde Kristian Jensen ifølge Ritzau .

Finansministeriet opjusterer derfor størrelsen på de økonomiske råderum, som i den seneste opgørelse fra august 2017 lød på 27,5 milliarder kroner i 2025, med to milliarder kroner.

Tre milliarder allerede brugt på forsvar
Men det er skønmaleri af den økonomiske situation, lyder det fra oppositionen. Regeringen har i den nye opgørelse ikke taget højde for, at forsvarsforliget fra januar måned fra år 2023 og frem vil lægge beslag på godt tre milliarder kroner årligt fra det økonomiske råderum.

Det får Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht til at beskylde regeringen for at photoshoppe dansk økonomi:

”Det er et skønmaleri finansminister Kristian Jensen forsøger at tegne af dansk økonomi, når han ikke medregner forsvarsforliget i konvergensprogammet. Det betyder, at råderummet [i Finansministeriets opgørelse fra tirsdag, red.] i 2025 er cirka 3,1 milliarder kroner større, end det er i virkeligheden. Konklusionen er med andre ord ikke, at der er flere penge i råderummet end tidligere antaget, som var ministerens budskab i går, men færre penge.”

Han mener, at regeringens opgørelse er udtryk for det, tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen har kaldt ’photoshoppe’: ”Der findes et ord for den slags skønmaleri og det blev opfundet af Kristian Jensens forgænger Claus Hjort Frederiksen. Det hedder at photoshoppe dansk økonomi og aldrig har det udtryk været mere dækkende.”

Lavere skat har reduceret råderummet
I januar 2018 blev et bredt flertal i Folketinget enige om et nyt forsvarsforlig. Det betyder, at de offentlige forsvarsudgifter fra 2023 øges med 4,8 milliarder kroner om året. Heraf skal cirka to tredjedele, altså godt 3 milliarder kroner om året, skal finansieres af det økonomiske råderum.

Læser man imidlertid regeringens konvergensprogram, så fremgår det (Tabel 1.2.), at forsvarsaftalen ikke mindsker råderummet med så meget som en enkelt kroner i 2025. Med andre ord medregner regeringen tre milliarder kroner i det økonomiske råderum, som det allerede er aftalt at bruge på et specifikt område.

Den socialdemokratiske finansordfører mener, at regeringen har en interesse i at få råderummet til at fremstå så stort sm muligt:

”Sandheden er jo, at de forskellige skattelettelser, der er gennemført siden Lars Løkke Rasmussen blev statsminister, har kostet i forhold til, hvad der kan bruges på velfærd i fremtiden. Og når finansministeren photoshopper dansk økonomi til at se bedre ud end den er, er det nok et udtryk for, at man ikke ønsker at danskerne bliver klar over den sammenhæng.”

Af konvergensprogrammet fremgår det, at skattenedsættelser i forbindelse med erhvervspakken fra november 2017, finanslovsaftalen fra december 2018 og aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger fra februar 2018 har mindsket råderummet med 1,75 milliarder kroner i år 2025.

Tænketank ville have brugt anden opgørelse
Netavisen Pio har spurgt Finansministeriet, hvorfor det ikke fremgår af konvergensprogrammet, at råderummet lægger beslag på omkring tre milliarder kroner i 2025. Finansministeriet forklarer, at råderummet opgøres som svarende til den højest mulige offentlige forbrugsvækst:

”Den del af forsvarsløftet, som er kategoriseret som offentligt forbrug, [er] altså indregnet i det offentlige forbrug i Konvergensprogrammet. Fordi råderummet opgøres svarende til den højest mulige offentlige forbrugsvækst, reducerer det ikke råderummet,” oplyser Finansministeriet i et svar til Netavisen Pio.

Ifølge Finansministeriets metode vil aftaler, der øger det offentlige forbrug, altså ikke betyde træk på råderummet. Dermed kan ministeriet altså medregne de 3 milliarder kroner til råderummet, selvom de reelt allerede er brugt.

Hos AE-Rådet undrer cheføkonom Erik Bjørsted sig dog over Finansministeriets opgørelse: ”Havde man bedt mig om at opgøre råderummet, så havde jeg trukket den del af de øgede udgifter til forsvaret, der vedrører det offentlige forbrug, ud af råderummet. Det mener jeg, vil give et mere retvisende billede af, hvor mange penge der er tilbage,” fortæller han til Netavisen Pio.

Den sidste tredjedel af det øgede forsvarsbudget, godt 1,5 milliarder kroner, regnes ikke som offentligt forbrug, men derimod som offentlige investeringer. Det dækker eksempelvis over indkøb af nyt materiel. De penge tages fra en pulje på fem milliarder kroner, der er afsat til offentlige investeringer, og som ikke er en del af råderummet på de 29,5 milliarder kroner.