Regering nægter at afsætte penge til fremtidens sundhedsudfordringer

Regeringen vil ikke svare på, hvad man vil bruge på sundhed frem mod 2025, bekræfter finansministeren.“Helt utroligt,” mener S-ordfører.
Regeringen har ikke nogen plan for, hvor meget der skal bruges på sundhed frem mod 2025, bekræfter finansminister Kristian Jensen (V) fredag i et samråd om sundhedsreformens økonomi.

Den melding møder kritik i Socialdemokratiet, der ønsker at afsætte 53 milliarder frem mod 2025 i takt med, at der bliver flere behandlingskrævende ældre.

”Med al respekt, det er altså rimelig vildt, at vi har en regeringen, der nærmest er stolt over, at man ingen plan har for økonomien i vores sundhedssystem,” siger velfærdsordfører Magnus Heunicke (S).

Jeg synes, det er helt utroligt, at finansministeren vil sidde på et samråd, og simpelthen lade være med at svare på helt centrale spørgsmål om økonomien

”Jeg synes, det er helt utroligt, at finansministeren vil sidde på et samråd, og simpelthen lade være med at svare på helt centrale spørgsmål om økonomien,” siger finansordfører Benny Engelbrecht (S) til Netavisen Pio.
 

Flere ældre og flere patienter

Frem mod 2025 vil der komme flere børn og ældre, og det vil presse sundhedsområdet, ældreområdet og børneområdet. Alene sundhedsudgifterne skal stige med 12,5 milliarder kroner, hvis man blot skal bevare det nuværende serviceniveau, viser Finansministeriets beregninger.

Den udvikling er hovedårsagen til, at regeringen vil ændre organiseringen på sundhedsområdet

I forhold til de demografiske udfordringer, velfærdsstaten står overfor, nævner finansminister Kristian Jensen, at sundhedsreformen netop har udviklingen for øje:  

“Vi ser en stigende udfordring med flere ældre og flere kronisk syge patienter. Den udvikling er hovedårsagen til, at regeringen vil ændre organiseringen på sundhedsområdet. Vi skal have en bedre arbejdsdeling mellem det nære sundhedsvæsen og de specialiserede sygehuse,” siger han.

Finansministeren fremhæver, at ministeriets egne beregninger af den merudgift for staten, som den ændrede befolkningssammensætning vil give, er en “mekanisk beregnings-størrelse”, og derfor ikke nødvendigvis afspejler de faktiske behov i fremtiden:

“Det faktiske behov vil afspejle den faktiske udgift. Herunder udviklingen i medicinforbrug, den teknologiske udvikling og den udvikling i behandlings-omstillingen, som regeringen har lagt op til.”

I stedet for at melde ud, hvad man tænker at afsætte til sundhed i 2025, vil regeringen år for år vurdere “det aktuelle pres på sundhedsvæsenet”, siger Kristian Jensen.
 

Socialdemokratiet lover 53 milliarder

Socialdemokratiet slår igen fast, at man planlægger at bruge 53 milliarder på sundhed over de kommende syv år.

Socialdemokratiet peger bare på flere penge, mens regeringen har fremlagt en konkret plan

“Det synes jeg der et vildt tal,” lyder finansministerens kommentar til Socialdemokratiets plan om at løfte sundhedsvæsenet med 53 milliarder. Han peger på, at regeringen ikke bare vil give flere penge, men med sundhedsreformen har en konkret plan:

“Det markerer meget klart forskellen mellem regeringens og Socialdemokratiets ambitioner på sundhedsområdet: Socialdemokratiet peger bare på flere penge, mens regeringen har fremlagt en konkret plan for, hvordan sundhedsvæsenet kan rustes til at håndtere det demografiske pres,” siger Kristian Jensen.
 

Et spørgsmål om procenter

Når der er så stor forskel på, hvor meget regeringen og Socialdemokratiet vil afsætte til sundhed, så skyldes det, at man ikke ønsker den samme vækst i det offentlige forbrug.

Det er også strengt nødvendigt, hvis vi skal kunne følge med det stigende antal ældre

I regeringens seneste 2025-plan, lægger man op til at lade det offentlige forbrug stige med i gennemsnit 0,4 procent om året. Socialdemokratiet ønsker en vækst på 0,7 procent.

“Det betyder, at vi år for år har flere penge at gøre godt med end regeringen har til sundhedsvæsnet. Det er også strengt nødvendigt, hvis vi skal kunne følge med det stigende antal ældre,” siger Benny Engelbrecht til Netavisen Pio.

Det betyder, lidt forenklet sagt, at hver gang der kommer to nye pensionister frem mod 2025, så har man kun sat penge af til én

De demografiske ændringer taget i betragtning, mener finansordfører Benny Engelbrecht ikke, at velfærden vil kunne følge med, hvis man holder væksten i forbruget på 0,4 procent, sådan som regeringen planlægger:

“Det betyder, lidt forenklet sagt, at hver gang der kommer to nye pensionister frem mod 2025, så har man kun sat penge af til én,” siger han.

Men det er ikke væksten i det offentlige forbrug, der er det mest relevante - det handler om, hvordan pengene bruges, mener finansminister Kristian Jensen:

”Jeg tror ikke på, at det danskerne er interesseret i, det er procent-størrelser på 0,3, 0,4, 0,6. Jeg tror det, danskerne er interesseret i, er, hvad er det for en sundhedsbehandling de modtager, hvis de har behov for det. Derfor er det relevante spørgsmål ikke, hvor meget ekstra der skal bruges, men hvordan pengene bruges.”

I et svar til Folketinget bekræfter finansministeren, at sundhedsreformen - der indeholder en såkaldt nærhedsfond på seks milliarder -  ikke øger det planlagte forbrug i hele den offentlige sektor frem mod 2025.

Giver det så besparelser i klassisk forstand? Nej det frigiver nogle midler, så vi kan øge vores kapacitet

Finansministeren: Reformen vil spare penge

Trods sundhedsreformen indebærer en større strukturændring  - hvor regionerne blandt andet nedlægges og der oprettes en ny central bestyrelse ved navn Sundhedsvæsen Danmark - så mener finansministeren, at reformen vil give en produktivitetsstigning:  

”Jeg tror på, at man kan effektivisere og undgå fejlbehandlinger, og dermed undgå spildte omkostninger, hvis man får kommunerne meget mere ind i det her. Giver det så besparelser i klassisk forstand? Nej det frigiver nogle midler, så vi kan øge vores kapacitet,” siger Kristian Jensen.

Her har ministeren den fantastisk cirkel-logik

Den beskrivelse bliver af Socialdemokratiets ældreordfører, Astrid Krag, kaldt for “en cirkel logik”:

“Her har ministeren den fantastisk cirkel-logik, at når flere kommer ud i kommunerne, så vil det blive billigere, og så vil det frigive penge, som man så kan løfte sundheden med.”

På kort sigt kan der dog godt være et produktivitetstab, anerkender finansministeren.

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook