Det bliver solgt som en aftale, der skal gøre det mere attraktivt at spare op. Men i virkeligheden er der tale om, at man ad bagvejen hæver pensionsalderen for tusindvis af faglærte og ufaglærte danskere. Sådan lyder kritikken i dag fra Socialdemokratiet, efter at regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti tirsdag fik vedtaget sin pensionsreform.

Pensionsreformen, der blev aftalt i sommers mellem regeringen og Dansk Folkeparti, hæver nemlig pensionsudbetalingsalderen med to år. ”For nogle vil der være en reel forhøjelse af pensionsalderen ad bagvejen med det forslag, der ligger her”, lød det fra den socialdemokratiske ordfører, Jesper Petersen, forud for tirsdagens afstemning.

Socialdemokratiet havde derfor i forbindelse med tirsdagens tredje og sidste behandling i Folketinget stillet ændringsforslag om, at droppe stigningen i pensionsudbetalingsalderen. Et forslag, som dog blev nedstemt af regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Kan få udbetalt pension fem år før folkepensionsalderen
Regeringen opgav i foråret sine planer om at hæve folkepensionsalderen med yderligere et halvt år. Til gengæld indgik regeringen og Dansk Folkeparti i sommers en aftale om, at gøre det mere attraktivt at spare op til pension og blive flere år på arbejdsmarkedet. Aftalen skulle blandt andet løse det såkaldte ’samspilsproblem’, som betyder, at det for nogle grupper ikke kan betale sig at spare op til pensions, fordi man så modregnes i offentlige ydelser.

Som led i aftalen blev det besluttet, at hæve den pensionsudbetalingsalderen. Pensionsudbetalingsalderen er det tidspunkt, hvor man kan få udbetalt sine pensionsopsparinger såsom livrente, ratepension, aldersopsparing eller kapitalpension. I dag når man pensionsudbetalingsalderen fem år før folkepensionsalderen, det vil sige 60 år. Med lovforslaget bliver den altså i fremtiden to år højere.

Den nuværende ordning betyder eksempelvis, at man kan få udbetalt lidt af sin pensionsopsparing og til gengæld trappe lidt ned på arbejdsmarkedet nogle år før man rammer folkepensionsalderen: ”Typisk mennesker med hårde job og en eller anden form for nedslidning får på den måde en mere værdig, selvvalgt og glidende overgang fra arbejdsmarked til pension", lød det fra Jesper Petersen.

26.000 danskere bliver ramt
Et svar fra Skatteministeriet viser, at der i 2015 var i alt knap 26.000 personer, som fik udbetalinger fra pensionsordninger i løbet af de første to år efter de passerede pensionsudbetalingsalderen, og som dermed vil blive ramt af de nye regler. 70 procent af de 26.000 personer var faglærte eller ufaglærte, mens kun fem procent med lange videregående uddannelser.

Jesper Petersen appellerede derfor i særlig glad til Dansk Folkeparti om at stemme for det socialdemokratiske ændringsforslag og fastholde pensionsudbetalingsalderen på de nuværende fem år før folkepensionsalderen:

”Nogle partier har jeg ingen illusioner om, men netop Dansk Folkeparti, som har nogle udmærkede holdninger om ikke at ville forhøje pensionsalderen yderligere, ville jeg egentlig ønske ikke havde aftalt det her, og vil også give dem en sidste mulighed for at ændre på lovforslaget og gøre det mere rimeligt for nogle udsatte, slidte grupper på arbejdsmarkedet.”

Trods Jesper Petersen appel valgte regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre at nedstemme det socialdemokratiske ændringsforslag. Og efterfølgende blev det samlede lovforslag stemt igennem og dermed endelig vedtaget af det selvsamme flertal.