Dansk politik blev ramt af lidt af en bombe mandag, da Alternativets politiske leder Uffe Elbæk, lidt overraskende for de fleste, valgte at trække sig. Han forlader officielt formandsposten 1. februar næste år.

Men der er også sket meget andet i dansk politik. Velkommen til Nyhedsoverblikket Aktuelt.

 

EU-kommisær skyder dansk asylforslag ned

Regeringens ambition om at reformere det fælles europæiske asylsystem er urealistisk. Det skriver TV2.

Sådan lyder skudsmålet fra EU's kommissær for indre anliggende, svenske Ylva Johansson, efter et møde mandag formiddag med udlændinge- og integrationsminister Matthias Tesfaye.

"Vi skal fremad nu. Vi er nødt til at håndtere og kontrollere migrationen, og det er presserende. Vi har brug for en ny aftale, som alle medlemslande kan acceptere, og som bringer os fremad, og derfor finder jeg ikke det danske forslag realistisk," siger hun til TV2.

En reform af asylsystemet har ellers været en af statsminister Mette Frederiksen (S) løfter for den indeværende valgperiode. Allerede i foråret 2018, da de stadig var i opposition, fremlagde partiet et udspil til, hvordan man kunne ændre det nuværende system, som de mener er dysfunktionelt og inhumant.

Trods EU-kommisærens udmelding, så er den danske udlændinge- og integrationsminister Matias Tesfaye (S) fortsat optimist. Han fortæller, at regeringen fortsat er i dialog med flere landes regeringer om et nyt asylystem.

Læs hele historien her.

 

Regeringen vil forbyde salg af lattergas

Det skal være forbudt for unge under 18 år at købe lattergaspatroner.

Det er et af elementerne i et forslag fra regeringen om at slå ned på misbrug af lattergas som beruselsesmiddel blandt unge.

Det meddeler erhvervsminister Simon Kollerup (S) og sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) mandag på et pressemøde i Erhvervsministeriet.

”Vi er i denne tid vidner til en meget trist tendens, primært blandt unge mennesker, hvor flere og flere unge misbruger lattergas som et rusmiddel,” siger Simon Kollerup.

Anbefalingerne kommer efter en rapport, som kortlægger misbruget.

”Rapportens resultater viser, at alt for mange unge på ungdomsuddannelserne eksperimenterer med lattergas, og det skal vi have stoppet. For det er ikke ufarligt, som nogen måske tror. Giftlinjen har set en stigning i indberetning af skader på grund af lattergas. Misbrug af lattergas kan have alvorlige helbredskonsekvenser og kan i værste fald være livsfarligt,” siger Magnus Heunicke.

Ved inhalation af lattergas presses ilten i lungerne ud, og det kan medføre en kvælningsdød. Inhalation af lattergas giver også risiko for forbigående eller varige hjerne- og nerveskader som f.eks. følelsesforstyrrelser eller balanceproblemer, hvor man mister førligheden. Desuden kan det medføre psykiske og fysiske komplikationer for resten af livet.

Læs hele historien her.

 

Regeringen klar med ydelseskommission

Socialdemokratiet gik til valg på at der skulle nedsætte en ydelseskommission, der ville få til opgave at komme med anbefalinger til et nyt ydelsessystem.

Et nyt ydelsessystem skal på den ene side sikre en gevinst ved at arbejde, og på den anden side give mulighed for en rimelig levestandard. Ydelseskommissionen blev også skrevet ind i forståelsespapiret som Socialdemokratiet, SF, radikale og Enhedslisten indgik forud for regeringsdannelsen.

Og nu kommer den så. I en pressemeddelelse meddeler regeringen, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) tirsdag præsenterer Ydelseskommissionens kommissorium og sammensætning.

 

Ny myndighed under ATP skal administrere seniorpension

Vi bliver i Beskæftigelsesministeriet, hvor forligspartierne bag aftalen om seniorpension er blevet enige om, at en ny selvstændig myndighed under ATP skal administrere seniorpension fra 1. januar 2021. Det skal sikre en ensartet tilkendelse af seniorpension på tværs af landet.

Der er tale om en ny selvejende institution med selvstændig bestyrelse, som oprettes ved lov og tillægges myndighedsansvaret for administration og tilkendelse af seniorpension.  

Indtil den nye myndighed er på plads, får kommunerne ansvaret for at tilkende seniorpension. Det bliver dog sådan, at hvis man som borger får afslag på seniorpension, mens reglerne administreres af kommunerne, så kan man få genoptaget sin sag, når den nye myndighed tager over 1. januar 2021.

Læs hele historien her.

 

EU-mindsteløn: Ikke de fattige lande i øst, som skal give mere i lønningsposen

EU-kommissionen foreslår en europæisk mindsteløn på 60 procent af medianlønnen. Og det vil betyde, at de nuværende mindstelønninger ikke vil skulle hæves i de fleste østeuropæiske lande.

Det skal lønnen til gengæld i flere af de rige lande i vest.

Det viser beregninger, som 3F har foretaget på baggrund af data fra Eurostat.

Her fremgår det, at lande som Rumænien og Bulgarien slet ikke behøver at hæve deres mindsteløn, der p.t. ligger på henholdsvis 20 og 13 kroner i timen. Det samme gælder de fleste andre østeuropæiske lande, som enten slet ikke skal hæve lønnen eller kun gøre det marginalt.

Til gengæld skal Tyskland hæve lønnen fra de nuværende 69 til 80 kroner i timen. Belgien fra 72 til 82 kroner i timen. Og Irland fra 73 til hele 100 kroner pr. time.

Danmark har ikke nogen mindsteløn. Og EU-kommissær Nicolas Schmit, der var i Danmark forleden, har garanteret, at Danmark kan blive undtaget fra en kommende lovgivning om EU-mindsteløn. En garanti, som både fagbevægelse, regering og de fleste partier ikke har den store fidus til - især hvis sagen skulle komme for EU-domstolen.

Læs hele historien her.

 

Kommission klar med forslag til aftale om lærernes arbejdstid

Lærerkommissionen præsenterer mandag sine forslag til en ny aftale om lærernes arbejdstid. Det skriver Ritzau.

Per B. Christensen, der står i spidsen for kommissionen, fortæller på et pressemøde, at der er enighed i kommissionen. Han fortæller, at der overordnet er fem punkter, som parterne skal adressere i den nye aftale.

Desuden fremhæver kommissionen større indsigt for lærerne i skolens planlægningsgrundlag og en gennemskuelig opgavetildeling til den enkelte lærer.

Aftalen bør også adressere balance mellem hensynet til fleksibilitet for den enkelte lærer og hensyn til samarbejdet på skolen samt balance mellem centrale regler og lokale løsninger, der tager hensyn til lokale behov.

Læs hele historien her.