Regering vil åbne op for billig kinesisk arbejdskraft

Det skal være nemmere og billigere for danske virksomheder at hente arbejdskraft fra bl.a. Indien og Kina, mener regeringen.
Foto: Colourbox
Indere, kinesere, russere, mexicanere og statsborgere i en række andre lande skal fremover have nemmere ved at få arbejdstilladelse i Danmark.

I hvert fald hvis det står til regeringen, som tirsdag præsenterede et udspil, der skal gøre det lettere for danske virksomheder at hyre udenlandsk arbejdskraft. Blandt andet ved at fjerne krav om at udlændinge, der kun skal være i Danmark i kort tid, skal have en dansk bankkonto.

Men helt centralt i udspillet er, at regeringen vil sænke den såkaldte beløbsgrænse, som en udenlandsk arbejdstager minimum skal tjene, fra 418.000 kroner om året til 330.000 kroner for statsborgere i 12 lande uden for EU.

Det er en god forretning for Danmark at tiltrække flere kloge hoveder

”Hver udenlandske medarbejder, der kommer hertil via beløbsordningen, bidrager med mere end 300.000 kroner per person, så det er en god forretning for Danmark at tiltrække flere kloge hoveder,” sagde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, da hun præsenterede udspillet.

De 12 lande er Singapore, Australien, Canada, Japan, Brasilien, Malaysia, Thailand, Mexico, Rusland, USA, Indien og Kina.

S: Hvorfor søger virksomhederne ikke i Europa?

Både Socialdemokratiet og DF havde dog på forhånd erklæret sig særdeles skeptiske overfor regeringens planer, og derfor kan regeringen godt få svært ved at finde flertal for ændringerne.

Socialdemokratiets udlændingeordfører Mattias Tesfaye undrer sig over at virksomhederne ikke forsøger at rekruttere medarbejdere fra EU.

”De borgerlige vil have åbnet grænsen for arbejdskraft uden for Europa. Men hvad med at danske firmaer søger på EU’s indre marked? Der er kun slået 1.609 danske stillinger op på officiel database. Svenskerne har opslået 51.501. Belgierne 220.595,” skriver han på Twitter.

Postbude, chauffører og lagerarbejdere kommer i spil

Beløbsgrænsen på 330.000 kroner er inklusive pension og feriepenge, og det betyder ifølge fagforbundet 3F, at der er tale om en månedsløn på 22.000-23.000 kroner. Og dermed er det ikke kun højtuddannede udenlandske kemiingeniører og software-udviklere, som de danske lønmodtagere skal til at konkurrere med.

”Det vil ramme helt almindelige mennesker, der ikke tjener store lønninger og ikke har lange uddannelser, hvis de skal konkurrere med folk uden for EU's grænser, siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F, i en pressemeddelelse.

3Fs gennemgang af lønningerne viser, at blandt andet job som lagerarbejder, chauffør, truckfører, kloakarbejder, gartner, tømrer og murer vil komme i spil med den lavere beløbsgrænse.

Det vil ramme helt almindelige mennesker

3F mener, at regeringen i stedet bør arbejde på at få ledige danske i arbejde.

”I stedet for at sænke beløbsgrænsen bør regeringen fokusere på for eksempel at få de over 100.000 ledige danskere ud på arbejdsmarkedet, finde plads til de over 10.000 lærlinge, der mangler en praktikplads, og på at sikre, at flere af de knap 200.000 mennesker i Danmark, der gerne vil arbejde mere, rent faktisk kan få flere timer. For der er masser af arbejdskraft i Danmark, hvis man bare kigger efter og bruger de rekrutteringsmuligheder, der findes,” slutter han.

"Beløbsgrænsen ligger fint hvor den gør"

Heller ikke hos LO er der opbakning til at sænke beløbsgrænsen, som regeringen foreslår. Hvis virksomhederne vil have veluddannet arbejdskraft må de selv betale, siger LO's formand, Lizette Risgaard i en skriftlig kommentar til Ritzau.

”Når det gælder beløbsgrænsen, ligger den fint, hvor den gør i dag. Vi har ikke behov for at sænke den grænse,” siger Lizette Risgaard:

”Hvis virksomhederne har brug for veluddannet arbejdskraft, så må de naturligvis også betale, hvad det koster. I dag er det for eksempel muligt for virksomhederne at ansætte udenlandske smede og elektrikere indenfor den nuværende beløbsordning.”

Statsministeren begrundede ændringen med at Danmark blandt andet mangler kemiingeniører, men det argument køber LO-formanden ikke.

”Kemiingeniører har en gennemsnitsløn på cirka 62.000 kroner, og regeringen vil sænke beløbsordningen helt ned til en månedsløn på 27.000 kroner. Så den må han længere ud på landet med, siger hun.

Arbejdsgivere begejstret

Imens lønmodtagernes organisationer er imod regeringens udspil, er der anderledes fuld opbakning fra landets arbejdsgiverorganisationer, der mener at udspillet kan læse nogle af erhvervslivets rekrutteringsproblemer.

”Argumenterne mod at åbne dørene for dygtige udenlandske talenter og medarbejdere er svære at få øje på. Ingen danskere bliver stillet dårligere. Til gengæld bliver hele vores samfund rigere til gavn for os alle. Som statsministeren selv siger i sin åbningstale, bidrager udenlandske medarbejdere på beløbsordningen med op mod halvanden milliard kroner til statskassen hvert eneste år,” siger adm. Direktør Jacob Holbraad fra Dansk Arbejdsgiver og henviser til beregninger fra finansministeriet.

Også i konkurrenten, Dansk Erhverv, er der opbakning til regeringens udspil.

”Vi har behov for højt kvalificeret arbejdskraft til danske virksomheder. Nogle medarbejdere kan rekrutteres i Danmark og inden for EU, men der er også områder, hvor det giver mest mening at kigge uden for EU. Regeringens udspil er et skridt i den rigtige retning, for højt kvalificerede udenlandske medarbejdere skaber vækst i Danmark,” siger administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse.

 

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook