Regering vil styrke erhvervs­uddannelser uden flere penge

Med et nyt udspil vil regeringen få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, men pengene følger ikke med, lyder kritikken

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Risager (LA) præsenterede torsdag et udspil, der skal få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Men der følger ikke penge med, lyder kritikken.

Udspillet fra regeringen, som indeholder 55 forskellige forslag og initiativer, skal skabe plads til det praktiske element i folkeskolen, en stærk faglig stolthed på erhvervsuddannelserne og give mere frihed til erhvervsskolerne, så erhvervsuddannelserne bliver et naturligt valg for flere unge. 

Udspillet kommer efter, at tal fra Undervisningsministeriet for nylig har vist, at fra 2014 til 2017 er 27 procent færre elever startet på en erhvervsuddannelse. Og det vil regeringen gøre op med.

”Vi skal have flere til at vælge en erhvervsuddannelse,” lød budskabet fra statsministeren, som gerne vil gøre op med myten om, at erhvervsuddannelserne ikke er lige så fine som gymnasiet.

”Vi skal gøre op med den fejlopfattelse, at de boglige fag er finere end de praktiske”.

Regeringen afsætter i alt 2 milliarder kroner ekstra over de næste fire år til indsatsen.

Det starter i folkeskolen
Regeringen lægger op til, at alle elever i folkeskolen møder erhvervsuddannelserne som en mere integreret del af skoledagen.

”Folkeskolen skal skabe faglige drømme hos eleverne og give plads til, at de udover dansk og matematik også kan prøve kræfter med for eksempel service, konstruktion og mekaniske principper,” siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Det skal blandt ske med bedre fysiske rammer til praktiske fag på folkeskolerne, en obligatorisk prøve i et praktisk/musisk valgfag, erhvervsskolelærere i folkeskolen, valgfag på erhvervsskoler for folkeskoleelever, mere praksisfaglighed i læreruddannelsen og kompetenceudvikling af vejledere og folkeskolelærere.

I alt skal 500 millioner ud af de i alt 2 milliarder kroner, som regeringen afsætter til indsatsen, bruges på at styrke de praktiske fag i folkeskolen, blandt andet til nye faglokaler.

Ædes op af omprioriteringsbidrag
Selvom regeringen lægger op til at bruge to milliarder kroner ekstra, så fortsætter det årlige omprioriteringsbidrag på 2 procent. Og derfor ender det samlede regnskab i minus, lyder kritikken fra både Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti.

Socialdemokratiet erhvervsuddannelsesordfører, Mattias Tesfaye, siger, at regeringen har gang i et "cirkusnummer".

Han er glad for, at der lægges op til at styrke erhvervsuddannelserne og siger, at mange af forslagene også er socialdemokratisk politik. Problemer er dog, at omprioriteringsbidraget fastholdes, lyder det.

”Ethvert økonomisk tilskud til erhvervsskolerne er godt. Men vi står med det ene ben inde i valgkampen, og nu kommer de så med halvdelen eller måske lidt mere af de penge, de har stjålet,” siger Mattias Tesfaye til TV 2 News.

Sandheden er, at selvom Lars Løkke Rasmussen påstår, at regeringen nu investerer i erhvervsuddannelserne, så er det forkert

Samme toner lyder fra SF.

”Tal er ubarmhjertige. Og sandheden er, at selvom Lars Løkke Rasmussen påstår, at regeringen nu investerer i erhvervsuddannelserne, så er det forkert. Selv med den nye investering, så betyder videreførelsen af omprioriteringsbidraget, at man i 2022 har sparet en milliard på erhvervsuddannelserne,” skriver SF’s uddannelsesordfører Jacob Mark i et tweet.

Ifølge SF, så bliver det samlede minus for erhvervsskolerne på lige godt en milliard – og endnu mere når man medregner at nogle af pengene, der skal gå til styrkelse af erhvervsuddannelserne, skal gå til folkeskolen.

Dansk Folkepartis Marlene Harpsøe ønsker svar på hvordan det samlede regnskab ender:

”Ærgerligt at regeringen insisterer på at beholde omprioriteringsbidraget på erhvervsuddannelserne. Statsministeren kan ikke svare på, hvor meget at erhvervsuddannelserne reelt får ud af udspillet. Det mangler vi et klart svar på,” skriver hun på Twitter.

Fagforbund: Mange positive takter
Udspillet fra regeringen får pæne ord med fra fagbevægelsen, der især tager godt imod brobygningen fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne.

”Overordnet er vi positive overfor udspillet. Hele delen om praksisfagligheden i folkeskolen er noget vi i Metal har efterspurgt længe. Det gælder både lærerudveksling, hvor eleverne møder lærere fra erhvervsskolerne, en plan for bedre vejledning og ikke mindst en opkvalificering af lærerne og vejlederne, så de også ved, hvad erhvervsskolerne kan tilbyde eleverne,” siger forbundssekretær Kasper Palm fra fagforbundet Dansk Metal.

Regeringen foreslår også, at erhvervsskolerne kan oprette lokale uddannelser og begrænse arbejdsmarkedets parters indflydelse på udviklingen af uddannelserne. Det er Dansk Metal lodret imod.

”Det giver ikke mening, at skolerne skal til at oprette lokale uddannelser, hvor de unge og deres forældre ikke aner, hvad de får. Det er desuden et godt princip, at arbejdsmarkedets parter, som kender fagene og branchernes krav, sidder med ved bordet, når uddannelserne skal udformes,” understreger Kasper Palm.

Se hele regeringens udspill her.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce