Regeringen: Barnet skal i centrum

Fremover skal al lovgivning om socialt udsatte børn tage udgangspunkt i barnet, lyder det fra regeringen i nyt udspil. Fagforbund er meget positive.
Foto: Facebook/Mette Frederiksen
Mette Frederiksen - foran Marienborg
”Jeg har truffet et valg. Jeg vil altid stå på børnenes side,” sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale, hvor hun talte om nogle af udfordringerne for de svageste børn i vores samfund.

Og mandag kunne regeringen så løfte sløret for næste skridt, som er en række initiativer som skal forbedre forholdene og rammerne for tvangsfjernede børn.

Statsminister Mette Frederiksen kunne, sammen med social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), på et pressemøde, præsentere udspillet “Barnet Først”, hvor det helt afgørende princip bliver, at lovgivningen skal vendes på hovedet, så det fremover er barnets behov, der er udgangspunktet fremfor forældrenes.

“Socialt udsatte har ofte én ting til fælles: De blev svigtet i deres barndom. Derfor vil vi sætte barnet først. Derfor vil vi hjælpe tidligere. Og derfor sætter vi udsatte børn øverst på dagsordenen,” sagde social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) på pressemødet,

Nej til samvær

Et af de konkrete forslag, som regeringen havde med i tasken er at anbragte børn og unge skal have ret til at sige nej til samvær og kontakt med deres biologiske forældre.

I dag har børnene ret til samvær, og så længe det ikke vurderes at være til skade for barnets sundhed og udvikling, kan barnet ikke reelt frasige sig det.

“Jeg ved godt, at en ret til at sige nej til samvær kan være et stort ansvar at lægge over på et barn. Derfor skal vi gøre det på en måde, hvor der altid tages højde for barnets modenhed, og at barnet bliver støttet i at formulere sine ønsker og krav,” skriver Astrid Krag på Facebook.

Kommuneøkonomi skal ikke afgøre beslutning

Regeringen foreslår også, at man ændrer refusionsreglerne, så det ikke længere er økonomien, der er hovedargumentet for, om børnene får den indsats der er nødvendig.

I dag får kommunerne 25-50 procent refusion fra staten i sager med udgifter på 830.000 kroner og mere.

Regeringen foreslår i stedet, at kommunerne fremover får 75 procent refusion for beløb over 2.050.000 kroner. Refusionen gælder ikke kun for tvangsanbringelser, men også for de frivillige anbringelser.

Fagforbund ser gode takter

Udspillet får umiddelbart en pæn modtagelse fra nogle af de grupper, som arbejder med området. Det gælder bland andet Mads Blistrup, der er formand for fagforeningen Dansk Socialrådgiverforening.

”Udsatte og anbragte børn skal have bedre vilkår, og vi skal som samfund sikre dem de bedste opvækstbetingelser. Derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen nu tager livtag med hele området, så vi i fællesskab – politikere, børneorganisationer og fagfolk – kan skabe et system, der i højere grad inddrager og drager omsorg for børnene,” siger Mads Bilstrup i en pressemeddelelse.

Det første punkt i udspillet hedder ’flere tidligere anbringelser og bedre kvalitet’, og det er målsætninger som socialrådgiverne bakker op om.

”Vi ved, at nogle skulle have været anbragt tidligere, og her er den tidlige indsats helt afgørende. Det kræver tid og ordentlige vilkår for socialrådgiverne og deres arbejde, for hvis der kun er tid til tage sig af de allermest akutte sager, vil nogle blive overset. Samtidig er det helt rigtigt, at kvaliteten på opholdssteder og døgninstitutioner skal hæves,” siger han.

Stærkt tiltag

Hos Socialpædagogerne er forbundsformand Benny Andersen ligeledes glad for regeringens udspil:

”Alt for mange anbragte børn har ikke fået det rette faglige tilbud tidligt nok. Ofte har det været økonomien ude i kommunerne, der har styret - og ikke hvad der var bedst for barnet eller den unge. Konsekvensen er børn, der mister deres barndom og får forringet deres muligheder i livet,” lyder det i en pressemeddelelse.

Ifølge Benny Andersen er regeringens nye udspil et udtryk for et markant skift i hele måden at angribe anbringelsesområdet på.

”Det er et både rigtigt og stærkt tiltag, at man nu via loven siger, at anbringelse ikke nødvendigvis skal være den allersidste løsning. Vi har jo efterhånden vænnet os til altid at tale om det mindst indgribende, når det handler om udsatte børn og unge. Men nu har vi altså en regering, der med afsæt i barnets behov anerkender, at nogle børn bedst hjælpes gennem tidlig anbringelse uden for hjemmet,” siger han.

David Troels Garby-Holm er konstitueret chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Hvis barnet skal i centrum, så se dog for helvede at få de småbørn hjem fra,lejrene i Syrien.

1: Du opnår intet ved brug af eder og bandeord.

2: Hvorfor skal vi have børn, født i Syrien, "hjem" til Danmark?

Den eksisterende lovgivning har/havde da også barnet i centrum. Når man taler om den mindst indgribende foranstaltning er/var det også begrundet i hensynet til barnet. Aldrig i en tankegang om at forældrene skulle have en chance til. Det er populisme at binde befolkningen det på ærmet. Det var tværtimod begrundet i at børnesagkyndige ved at en anbringelse også kan opleves af barnet som et “overgreb”. Derfor kan det være svært at vurdere hvad der er bedst for barnet: fjernelse fra far og mor eller blive hos en halvdårlig far og mor. I de grelle sager, som vi har læst om i pressen er man ikke i tvivl. Her har problemet jo været at man utroligt nok ikke opdagede dem!! Det kan sagtens være at sagkyndige nu mener noget helt andet end tidligere. Fair nok. Men så brug dog det som argumentation.
Det er oplagt at mange børn oplever helt ustabile forløb. Til gengæld er det et åbent spørgsmål hvor vi finder de gode plejefamilier. Men alt det får vi forhåbentlig svar på langs ad vejen. Vi er alle på børnenes side.

Og så skal børn, der er kastebolde i skilsmissesager også have en chance.
Ved indgivelse af skilsmisse skal børnene være 50% hos begge forældre. Er der ikke enighed mellem forældrene, overgår forældremyndigheden til statsamtet indtil forældrene har underskrevet et enighedsdokument.