Regeringen får flere embedsmands­muskler

“En af de centrale opgaver for embedsværket er at hjælpe skiftende regeringer og ministre med at udvikle og gennemføre deres politik,” lyder det fra Bødskov.
Foto: Colourbox
Det vakte opsigt, da statsminister Mette Frederiksen (S) kort efter folketingsvalget i 2019 annoncerede, at hun ville oprette en ny enhed i Statsministeriet med hendes stabschef Martin Rossen som leder. En enhed som “skal have særligt fokus på regeringens prioriterede projekter, politikudvikling og kommunikation, bidrage til at styrke den strategiske ledelse af regeringen samt øge den interne koordination mellem ministre og særlige rådgivere.”

Men en række andre ministerier har efterfølgende fulgt statsministerens eksempel. Enten med oprettelsen af nye såkaldte politiske sekretariater eller ved at styrke et allerede eksisterende sekretariat med hovedfokus på netop strategi og koordinering.

Det viser en ny opgørelse fra skatteminister Morten Bødskov (S) til Folketingets skatteudvalg over antallet af politiske sekretariater.

I alt har 10 ministerier i dag sådanne politiske sekretariater - hvoraf kun et enkelt, nemlig i Justitsministeriet - var oprettet før regeringsskiftet.

Sekretariaterne beskæftiger 26,23 embedsmænd og Udenrigsministeriet tegner sig alene for de fem.

Afspejler behov

Morten Bødskov understreger dog, at departementernes organisering til enhver tid afspejler behovet for at betjene ministeren bedst muligt.

“En af de centrale opgaver for embedsværket er at hjælpe skiftende regeringer og ministre med at udvikle og gennemføre deres politik,” skriver skatteministeren.

Embedsværket skal kunne løfte

“Det er således en opgave, som embedsværket skal kunne løfte, uanset hvordan den nærmere organisering af arbejdet i det enkelte ministerium er tilrettelagt, herunder om der er oprettet enheder, der har som hovedopgave at arbejde med politikudvikling og koordinationsopgaver. Måden at organisere sig på i det enkelte ministerium varierer alt afhængigt af, hvad der lokalt på det pågældende tidspunkt i det pågældende ministerium vurderes bedst.

“Nu, som under tidligere regeringer, er der i en række departementer vurderet at være et behov for koordinerende enheder, der bl.a. arbejder med politikudvikling og politiske forløb. Betegnelsen for sådanne enheder samt deres nærmere opgaveportefølje varierer tillige over tid.” 

Fogh gik forrest

Den tidligere departementschef og kabinetschef i Statsministeriet, Søren Skafte, henviser til, at daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V) oprettede et såkaldt Skattepolitisk Sekretariat med en lille håndfuld nøje udvalgte medarbejdere, der havde til formål at støbe kugler for ministeren. En af medarbejderne var Otto Brøns-Petersen, der i dag slår sine folder som analysechef i tænketanken CEPOS.

Måtte gå af som minister

“Det Skattepolitiske Sekretariat, der stort set forsvandt med Anders Fogh Rasmussen, da han måtte gå af som minister i forbindelse med sagen om den ”kreative” bogføring, var en oplagt idé, som de fleste danske ministre ville have stor gavn af og som allerede findes i mange af de lande i verden, vi normalt sammenligner os med,” siger Søren Skafte til Netavisen Pio.

“Hvis vi i Danmark – i lighed med vores nabolande og i øvrigt de fleste andre lande – for længst havde erstattet de overflødige, dyre og ansvarsfrie ”politiske rådgivere” med politisk udpegede statssekretærer, viceministre med videre ville det løse mange problemer. Statssekretærer kunne understøtte ministrenes politiske ledelse, og de ville uden videre kunne indkaldes til høringer og samråd – og eventuelt stilles til ansvar for deres politiske (mis)gerninger.

"Departementscheferne og embedsværket kunne igen koncentrere sig om at sikre en lovlig og forsvarlig forvaltning uden alle de pinagtige ”sager” vi efterhånden er vænnet til dukker op hele tiden.”

Svensk forbillede

Søren Skaftes tidligere kollega som departementschef, Jørgen Rosted, har tidligere har tidligere talt for, at Danmark - ligesom andre europæiske lande - supplerer embedssystemet for at styrke rådgivningen af ministrene.

I Sverige kommer og går de politiske embedsmænd med ministeren, ligesom de foruden at yde politisk rådgivning også udfylder opgaven som departementschefer, afdelingschefer og kontorchefer i departementerne. Det vil sige, at de giver tjenestebefalinger til de ikke politisk udnævnte embedsmænd samt ansætter og afskediger dem.

Sverige har også tradition for adskillelse af politik og administration. I Sverige er ministrene ved lov afskåret fra at blande sig i administrationen, som de heller ikke har ansvaret for. Det er styrelsernes ansvar. Hvis Rigsdagen eller andre er utilfredse med den måde der administreres på, er det direktøren for styrelsen, der må stå til ansvar.

Ifølge Jørgen Rosted er det afgørende, at initiativet til de politiske sekretariater kommer fra politikerne og ikke fra embedsmændene.

Bringe Danmark på linje

“Hvis det er regeringen selv, der udformer et politisk sekretariat med særlig reference til ministeren og som rekrutteres af det politiske system, så vil det bringe Danmark på linje med næsten alle andre lande,” siger Jørgen Rosted til Netavisen Pio.

“Hvilket ikke vil være tilfældet, hvis det er ministeriet selv, som omrokerer lidt.” 

Exit Rossen

Der findes ikke nogen fast definition af et politisk sekretariat, så det har været op til de enkelte ministerier at vurdere, om der findes en enhed i departementet, der kan kategoriseres som netop et politisk sekretariat.

Ifølge Morten Bødskovs opgørelse er der oprettet politiske sekretariater i følgende ministerier: Udenrigsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Social- og Ældreministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Kulturministeriet samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Indenrigs- og Boligministeriet, Sundhedsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Kirkeministeriet samt Transportministeriet har oplyst, at de ikke har et politisk sekretariat. I Skatteministeriet er der ligeledes ikke et politisk sekretariat

Tilsvarende har henholdsvis  Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oplyst, at der ikke er oprettet politiske sekretariater i de to ministerier, men at der er videreført et sekretariat for større opgaver på landbrugsområdet, som blev etableret i marts 2020 i det daværende Miljø- og Fødevareministerium. Sekretariatet har til opgave at forberede og koordinere kommende landbrugsforhandlinger om en grøn og balanceret omstilling af landbruget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at der er ved at blive etableret en værdipolitisk enhed. Enheden er blandt andet ansvarlig for koordination på tværs af ressortministerier i en række sager, der vedrører regeringens samlede udlændingepolitik. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets ”vurdering”, at den pågældende enhed ikke udgør et politisk sekretariat. Hvilket skyldes, at enheden primært udfører sædvanlige opgaver af koordinerende karakter, relateret til embedsværkets rådgivning og bistand af Mattias Tesfaye i hans funktion som regeringsmedlem og forvaltningschef.

Og endelig har Statsministeriet har oplyst, at ministeriet ikke har politiske sekretariater, som vurderes at være omfattet af spørgsmålet. Der er i den forbindelse først og fremmest lagt vægt på, at det politiske sekretariat udelukkende består af tre særlige rådgivere, herunder en stabschef. Særlige rådgivere er nemlig undtaget i opgørelsesformen.

Martin Rossen stoppede i 2020 som stabschef og blev efterfulgt af Martin Justesen.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce