Regeringen: Flygtninge og indvandrere skal aktiveres 37 timer om ugen

S-forslag har fokus på de kontanthjælpsmodtagere, der ligger ”længst væk fra jobmarkedet” - ikke mindst indvandrerkvinder, der har været på kontanthjælp længe
Regeringen arbejder på et forslag, der betyder, at alle indvandrere og flygtninge på offentlig forsørgelse får ret til at modtage hjemsendelsesydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp til gengæld for 37 timers aktivering om ugen.

Deltager man ikke fuldt ud i aktiveringen, bliver man trukket i ydelse.  

Aktiveringen kan bestå i sprogundervisning, undervisning og aktivering og i princippet omfatte samtlige indvandrere og flygtninge på kontanthjælpsydelser. September 2019 var der 121.300 borgere kontanthjælpsydelser. Heraf havde ca. 35.000 ikke-vestlig baggrund.

Forskningsleder hos Rockwoolfonden, Jacob Nielsen Arendt, understreger, at det er en stor ambition at få alle indvandrere og flygtninge på kontanthjælp i aktivering:

”Det er et meget ambitiøst mål og en meget stor udfordring. Hvis det skal lykkes, kræver det flere muskler ude i kommunerne,” siger forskningslederen til Netavisen Pio.

En kæmpe opgave

Hos regeringen er man fuldt ud klar over, at fuld aktivering af indvandrere og flygtninge på kontanthjælp er en kæmpe opgave.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) arbejder lige nu med den konkrete udformning af forslaget.

Regeringen har særligt fokus på de kontanthjælpsmodtagere, der ligger ”længst væk fra jobmarkedet”.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) udtrykker det således på Facebook:

”Især kvinderne er meget langt fra et arbejde. Kulturelle normer og social kontrol er en del af problemet. Situationen er uholdbar for samfundet, men især for dem selv og deres børn. Det vil regeringen ændre på. Derfor arbejder vi i øjeblikket på et nyt forslag, der vil indføre pligt til 37 timers beskæftigelse for de flygtninge og indvandrere, som er længst væk fra arbejde eller uddannelse.”

 

 

I Danmark er knap hver 3. ikke-vestlig indvandrer på offentlig forsørgelse.

Derfor har vi grund til at tage skeen i den anden hånd og gøre noget radikalt anderledes

”Der er en alt for lav beskæftigelsesfrekvens bag borgere med ikke-vestlig baggrund og især blandt kvinder. Derfor har vi grund til at tage skeen i den anden hånd og gøre noget radikalt anderledes,” siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til dr.dk.

”Vi er nødt til at skabe en snæver sammenhæng mellem de penge, folk får, og det, de deltager i. For vi skal ikke starte med at møde folk med en logik om passiv ydelse. Det er det helt forkerte,” siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye(S) til dr.dk.

Inspireret af Norge

Regeringen er inspireret af Norge, der i flere år har haft en model a la den S-regeringen nu er ved at strikke sammen i en dansk udgave.

I Norge skal indvandrere, der modtager offentlig forsørgelse, deltage i beskæftigelsestilbud i 37 timer om ugen. Stiller man ikke på jobbet, får man ingen penge:

Vi kalder det ’tøff kjærlighet’

”Vi kalder det ’tøff kjærlighet’. Man ser hvert enkelt menneske, prøver at hjælpe dette menneske, men også give nogle tydelige forventninger: At man skal bidrage og tage kurserne,” siger Ståle Grøtte, der er ordfører for Arbeiderpartiet i Rælingen kommune øst for Oslo, til dr.dk.

Hvert år siden 2014 er det lykkedes 75-100 procent af kommunens flygtninge at komme i enten job eller uddannelse.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) besøgte sidste år netop Rælingen kommune for at samle inspiration.

Kun krav til nyankomne

Kun to mindre grupper af kontanthjælpsmodtagere har i dag i et vist omfang ret til aktivering – og samtidig pligt til at deltage i aktiveringen.

Det gælder nyankomne flygtninge og nyankomne familiesammenførte, der har visse rettigheder og pligter i henhold til det nuværende selvforsørgelses- og hjemrejseprogram og introduktionsprogram.

Kun to mindre grupper af kontanthjælpsmodtagere har i dag i et vist omfang ret til aktivering

De to grupper udgør en mindre del af den samlede gruppe på kontanthjælp. Således opnåede 1.615 ret til asyl de første 11 måneder af 2019 (1.652 i 2018). Og 2.898 fik ja til familiesammenføring de første 11 måneder af 2019 (4.601 i 2018).

De to grupper har ret til gentagne virksomhedsrettede tilbud - i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Samtidig har de pågældende også ret til sprogundervisning. Sprogskolerne er forpligtede til at tilbyde undervisning, der kan kombineres med arbejde.

”Så vidt muligt” må der kun være op til seks uger mellem de virksomhedsrettede tilbud, som de nyankomne flygtninge og familiesammenførte tilbydes. Seks ugers-kravet kan desuden under visse betingelser fraviges med henblik på at tilbyde et højskoleophold, der kan fremme integrationen på arbejdsmarkedet.

Kun 36 procent af de nyankomne flygtninge ude i kommunerne er således i virksomhedspraktik

Mange kommuner har  dog i dag svært ved at leve op til kravene om løbende virksomhedsrettede tilbud i kombination med løbende sprogundervisning til de to mindre grupper af kontanthjælpsmodtagere, som tilsammen udgør godt 4.500 ud af de godt 121.000 kontanthjælpsmodtagere.

Kun 36 procent af de nyankomne flygtninge ude i kommunerne er således i virksomhedspraktik. Det viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Forslaget er da logik for burhøns. Burde have været vedtaget for meget lang tid siden.

Det er også på tide Mette Fup vågner op, tror Socialdemokraterne at de kan skjule de massive forhøjelser de ikke vestlige indvandrere har fået i offentlige ydelser!

Annonce