Regeringen går forrest i kampen mod skattely

Der er kun givet coronahjælp til danske virksomheder, på danske adresser og med danske CVR-numre, lyder det i et svar til Enhedslisten fra Socialdemokratiet.
Foto: Wikimedia Commons
Folketingsmedlem Troels Ravn (S).
To folketingsmedlemmer fra Enhedslisten kritiserer forleden her i Netavisen Pio, at regeringen har givet corona-hjælpepakker til virksomheder som har forbindelse til skattely.

Når det handler om de hjælpepakker, der er givet til danske virksomheder i forbindelse med Corona-Covid-19 sundhedskrisen, så er det væsentligt at understrege:

Hjælpepakkerne er givet til danske virksomheder, på danske adresser og med danske CVR-numre. De er givet for at holde hånden under danske virksomheder og danske job. Og det er ikke muligt i forhold til hjælpepakkerne at trække penge fra hjælpepakkerne ud til et skattely.

Vi skal, når det omhandler skattely styrke samfundskontrakten – det handler om gensidige rettigheder og forpligtelser. Vi betaler skat og bidrager til velfærdssamfundet.

Går forrest i kampen mod skattely

Den socialdemokratiske regering går forrest i kampen mod skattely, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning.

Det bryder med tilliden, når virksomheder og selskaber placerer de penge, der skal betales skat af, i skattely.

EU-Kommissionen er som bekendt kommet med en henstilling i forhold til konstruktionen af hjælpepakkerne i Danmark. Der er behov for at se på, hvorledes henstillingen fra EU-Kommissionen skal forstås – henstillingen er meget bred og med stor rækkevidde.

Der er nu dialog om det juridiske grundlag for henstillingen. Kommissionens udmelding afviger nemlig fra det grundlag, der tidligere har været på området ift. EU-retten, og den tolkning, der har været gældende i Danmark og i justits- og skatteministeriet.

Virksomheder på sortliste udelukket 

Hjælpepakkerne er alene givet til virksomheder, der er skattepligtige her i landet – virksomheder med base på EU’s sortliste er udelukket.

Der er ikke muligt at indføre bebyrdende regler med tilbagevirkende kraft – betingelserne kan derfor kun ændres fremadrettet, hvis der viser sig et behov herfor.

Virksomhederne kan anlægge sag mod staten.

Det er altså vigtigt at få afklaret det juridiske grundlag for kommissionens henstilling. Som nationalstat og som retssamfund, skal Danmark naturligvis have styr på dette grundlag – ellers vil vi for alvor kunne få problemer. Virksomhederne kan anlægge sag mod staten.

Vi kunne potentielt også risikere at underkende støtte til virksomheder, der var berettiget til støtte – og dermed erodere målsætningen om at holde hånd under virksomheder og arbejdspladser.

Aftalt at gøre det inden for EU-retten

Det står sort på hvidt i den politiske aftale – at det vi gør med hjælpepakkerne skal være inden for rammerne af EU-retten.

Vi undersøger nu det juridiske grundlag, og så tager vi stilling til, hvad vi eventuelt kan gøre herefter – eksempelvis i forhold til ny praksis med hjælpepakkerne.

Aktuelt kender vi ikke kommissionens juridiske grundlag for at udtale, som man gør.

Det politiske sigte er vi enig i – vi skal bekæmpe skattely og aggressiv skatteplanlægning – regeringen har et højt ambitionsniveau.

Definitionen har været det direkte ejerskab – i modsætning til det indirekte ejerskab. Kun i de tilfælde, hvor selskaberne åbenlyst har været konstrueret med det formål at lave gennemstrømning af kapitalstrømme, har virksomheden og selskabet fået nej. Det her er en kernediskussion.

I det omfang, det er muligt indenfor EU-retten, vil den danske regering gå så langt som muligt ift. at afskære virksomheder og selskaber i skattely fra hjælpepakkerne.

Danmark går som nævnt forrest i forhold til at bekæmpe aggressiv skattetænkning og unddragelse. Og det er endvidere en vigtig målsætning for regeringen, hvordan vi kan styrke samarbejdet i EU og OECD i forhold til bekæmpelse af skattely.

Troels Ravn er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.


Kommentarer fra Facebook

Annonce