Regeringen lægger op til, at højere bundskat skal betale en del af regningen for at afskaffe PSO-afgiften. Det skriver Jyllands-Posten i dag. PSO-afgiften betales i dag af danske forbrugere og virksomheder over elregningen, men regeringen ønsker at afskaffe afgiften hurtigst muligt.

Det er anden gang, at regeringen bringer bundskatten ind i forhandlingerne om at finansiere en afskaffelsen af PSO-afgiften. Også i sommers foreslog regeringen at hæve bundskatten for at finansiere en afskaffelse, men måtte dengang trække forslaget efter meget kritik for, at det ramte socialt skævt.

Kritikken er sågar kommet fra regeringens egen energiminister. Så sent som i går udtalte Lars Christian Lilleholt om forslaget fra i sommers i et interview med Fyens Stiftstidende, at ”Set i bakspejlet var det en dårlig løsning at hæve skatten. Det vidste jeg også godt med mig selv, men når man er medlem af en regering, deltager man i et kollektiv. Om man er enig eller uenig holder man for sig selv. Der er jeg loyal. Hvis vi beslutter noget i regeringen, bakker jeg det altid op”.

Fra pensionister til virksomheder
Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har da kritiseret regeringens planer for at være socialt skæve. ”Store dele af regningen for regeringens forslag lander i bunden. Det vender i den grad den tunge ende nedad”, siger socialdemokraternes finansordfører Benny Engelbrecht til Jyllands-Posten.

Ud over højere bundskat i en årrække lægger regeringen nemlig også op til at afskaffe den grønne check, som er økonomisk målrettet folk med forholdsvis lav indkomst. Derudover vil regeringen aftrappe børnechecken til familier med mere end to børn.

PSO-afgiften betales som nævnt at både virksomheder og forbrugere, men med regeringens forslag vil det fremover være de private husholdninger, der kommer til at samle regningen op, mens virksomhederne altså reelt får en skattelettelse. Det vil tilmed være dem med de laveste indkomster, blandt andet pensionisterne, som kommer til at bære den største del af byrden.

Regeringen forventer ”dynamiske effekter” af at afskaffe PSO’en
PSO-afgiften indbringer i dag den danske statskasse 7,1 milliarder kroner. Alligevel forventer regeringen kun, at det i 2025 vil koste 3,2 milliarder kroner af afskaffe PSO-afgiften. Det skylde, at regeringen forventer, at en afskaffelsen af PSO-afgiften har såkaldte dynamiske effekter, som blandt andet betyder, at virksomhedernes produktivitet stiger, når prisen på el falder.

Derudover forventer regeringen, at omkostningerne kan bringes ned ved at gennemføre en række besparelser på støtten til vedvarende energi. En del af den besparelse er dog allerede indkasseret, efter som udgifterne til nye kystnære havvindmøller og en ny havvindmøllepark ved Krigers Flak bliver væsentligt lavere, end hidtil forventet.

Til sammenligning forventer regeringen, at afskaffelsen af børnechecken på sigt vil give 2,8 milliarder kroner og loftet over børnechecken 400 millioner kroner. Inden forslagene er helt indfaset vil der dog være behov for yderligere finansiering, og derfor ønsker regeringen altså også at hæve bundskatten i en årrække.

Drømmen om samlet skattereform død
Samtidig viser forløbet, at regeringen nu endegyldigt har droppet den store, samlede skattereform, der ellers var lagt op til med 2025-planen. Da Lars Løkke Rasmussen i august præsenterede planen, gjorde han meget ud af, at det var en Helhedsplan, som derfor også måtte ses i sin helhed: Partierne kunne ikke bare pille enkelte forslag ud, som de godt kunne lide, men måtte nikke ja eller nej til en samlet pakke.

Afskaffelsen af PSO-afgiften indgik her i en større skattereform, JobReform, ligesom også afskaffelsen af den grønne check gjorde. Derimod stod der intet om bundskat. Men eftersom regeringen nu altså er begyndt at pille elementer ud af JobReform og forhandle dem særskilt, må drømmen om en samlet skattereform siges at være død. Nu forsøger regeringen i stedet at få en PSO-aftale i stand, løsrevet fra de øvrige 2025-forhandlinger.

Det betyder dog ikke, at de resterende forslag fra JobReform helt eller delvist kan blive genoplivet. Det mest kontroversielle spørgsmål i JobReform er naturligvis stadig Liberal Alliances krav om, at topskatten skal sænkes for alle – også for de dele af indkomsten, der overstiger én million kroner.