Regeringen har erkendt nederlag om boligskat

Det er positivt, at regeringen omsider har erkendt, at den ikke har flertal for sin boligskattepolitik, lyder det fra Socialdemokratiet. Nu må regeringen komme op med et nyt forslag, så der kan skabes tryghed på boligområdet.
Regeringen måtte i går droppe sit forslag til nyt boligskattesystemt. Efter godt to måneders forhandlinger står det klart, at det kun er VLAK-regerigngens 53 mandater, som står bag udspillet. Særligt Socialdemokrateit har kritiseret en række elementer i udspillet for at trække Danmark i en mere skæv retning, både fordelingspolitisk og geografisk.

Derfor er Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen, også tilfreds med, at regeringen nu har opgivet at få vedtaget sit udspil. Men han ærger sig samtidig over, at det har taget regeringen to måneder at nå frem til den erkendelse:

”Det er ikke positivt, at det skal tage så lang tid at lande en aftale om et nyt boligskatteystem. Det skaber usikkerhed, både for den enkelte og samfundsøkonomoen, og vi havde derfor meget gerne set, at vi allerede nu havde landet en aftale. Men det er positivt, at regeringen nu omsider har læst skriften på væggen og erkendt, at der ikke er flertal for dens politik”, fortæller den socialdemokratiske ordfører til Netavisen Pio.

Stor geografisk skævhed
Der har især været tre elementer, som har skabt splid på Christiansborg. Det er elementer, som ikke var med i Venstre-regeringens oprindelige boligudspil fra oktober 2016, ”Tryghed for boligejerne”, men som kom med i den nye plan, som VLAK-regeringen fremlagde i janaur i år.

For det første, at VLAK-regeringen vil forlænge fastfrysningen af grundskylden helt frem til 2020. Det gavner først og fremmest boligejere med de største grundværdier. Ifølge tal fra Skatteministeriet betyder det, at boligejerne i Rudersdal Kommune kan se frem til en gennemsnitlig gevinst på knap 17.620 kroner frem til 2020, mens den tilsvarende skattelettelse i Tønder Kommune vil være på blot 200 kroner. Fastfrysningen vil ifølge Finansministeriet i gennemsnit koste 1,8 milliarder kroner om året frem til 2025.

For det andet, at regeringen vil droppe det såkaldte ’skalaknæk’, der sikrer en progression i ejendomsværdiskatten, så de dyreste boliger beskattes mere end almindelige boliger. Også dette element vil i sagens natur først og fremmest gavne boligejerne med de største og dyreste boliger. Her er det Gentofte Kommune som er topscorer, idet afskaffelsen af progressionen ifølge Skatteministeriet vil give boligejerne i kommunen en gennemsnitlig skattelettelse på 2.100 kroner om året.

Endelig har regeringen spillet ud med, at en del af udspillet skal finansieres ved at reducere værdien af rentefradraget med fem procentpoint. Men lavere rentefradrag rammer alle boligejere, som har gæld i deres bolig, også de boligejere, som ikke eller kun i meget beskedent omfang får gavn af fastfrosset grundskyld og ”flad” ejendomsværdiskat.

Det betyder ifølge beregninger fra AE-Rådet, at mens boligejere i Gentofte, Rudersdal, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk stadig står tilbage med en gevinst på flere tusinde kroner, trods reduceret rentefradrag, så mister boligerne i kommuner som Struer, Vordingborg, Faxe, Odsherred og Guldborgsund omvendt flere tusinde kroner om året.

Aftale skal være socialt og geografisk balanceret
Finansminister Kristian Jensen har meddelt, at han nu vil bruge påsken på at gå i ”tænkeboks” i forhold til, hvordan forhandlingerne kan komme videre. Den socialdemokratiske skatteordfører fortæller til Netavisen Pio, at Socialdemokratiet forventer, at regeringen tager konsekvensen af den manglende støtte til det oprindelige forslag:

”Regeringen har forhåbentlig forstået, at den må komme op med noget andet end det, den har lagt på bordet indtil nu, og som giver boligejerne i Nordsjælland for skattelettelser i tusindkronersklassen, mens langt de fleste, der bor uden for hovedstadsområdet, kun ser noget til regningen.”

Han oplister tre principper, som Socialdemokratiet vil forfølge ved de kommende forhandlinger: ”For det første skal det være en bred og langsigtet aftale, om kan overleve under skiftende regeringer. For det andet skal der være tryghed og forudsigelighed i systemet. Og for det tredje skal det være både socialt og geografisk balanceret”, forklarer Jesper Petersen.

Derudover nævner Jesper Petersen, at det for Socialdemokratiet også er afgørende, at en aftale tager hensyn til lejerne i de boligselskaber, der også er blevet opkrævet for megen ejendomsværdiskat over de seneste år: ”For os er det vigtigt, at de almene boligforeninger også får del i tilbagebetalingen, for de er også blevet opkrævet for meget ejendomsværdiskat over en årrække. Her mangler vi fortat at få forhandlet en konkret model på plads med regeringen.”

Stadig ambitionen at lave aftale
Tilbage i november blev indgik Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance og den daværende Venstre-regering aftale om pricnipperne bag et nyt ejendmsvurderingssystem. Aftalen skulle rette op på de mange års fejlbehæftede vurderinger, som har skabt stor mistillid til hele boligskattesystemet.

Som en del af aftalen blev partierne bag enige om, at sigte efter hurtigt også at lande en aftale om boligbeskatning. Derfor fastholder Jepser Petersen, at det stadig er Socialdemokratiets ønske at lave en aftale med regeringen:

”Det er stadig vores klare ambition, at lave en aftale. Det er nødvendigt for at skabe tryghed på området, hvilket også er til gavn for vores samfundsøkonomi. Så nu afventer vi det nye udspil fra regeringen, og forhåbentlig har regeringen lyttet til signalerne fra de øvrige partier”, slutter Jesper Petersen.

 


Kommentarer fra Facebook