Regeringens finanslovsudspil for 2018 viser, at regeringen planlægger at spare milliarder på de studerende i Danmark. Det drejer sig om 4,2 milliarder kroner frem til 2021, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Jeg har kunnet mærke forringelserne igennem min gymnasietid: Lærerne får mindre tid til forberedelse og vejledning, det er ikke deres skyld, men det gør undervisningen dårligere,” siger Cathrine Ejlerskov, studerende i 3.g på Favrskov Gymnasium i Hadsten og formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) Øst.

Besparelse på 10.000 kroner per elev
Omprioriteringsbidraget betyder, at uddannelsesinstitutionerne skal spare to procent om året – eller 4,2 milliarder frem til 2021.

Grafik: AE

Besparelserne på ungdomsuddannelserne, både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale, er på i alt 2,4 milliarder set i forhold til 2015. I 2018 svarer det til ca. 6.000 kr. pr. gymnasieelev og 4.000 kr. pr. elev på erhvervsskolerne. Besparelserne i 2021 på gymnasierne svarer til mere end 10.000 kr. pr. elev og mere end 7.000 kr. pr elev på erhvervsuddannelserne.

Vi risikerer to ting: Dels vil kvaliteten af uddannelserne blive ringere, og dels risikerer vi at miste grebet om nogle af dem, der ikke har let ved at gennemføre en uddannelse.

”Vi risikerer to ting: Dels vil kvaliteten af uddannelserne blive ringere, og dels risikerer vi at miste grebet om nogle af dem, der ikke har let ved at gennemføre en uddannelse. Det er et stort problem, da vi jo er ret sikre på, at vi kommer til at mangle folk med erhvervsgivende kompetencer på fremtidens arbejdsmarked”, siger chefanalytiker i AE Mie Dalskov Pihl, som har foretaget analysen.

Rektor: Besparelserne betyder afskedigelser
Rektor på Morsø Gymnasium i Nordjylland, Kurt Sonne Thomsen, fortæller, at de denne sommer har måttet fyre, hvad der svarer til 2,5 gymnasielærer, som direkte konsekvens af regeringens besparelser. Rektoren forventer at skulle afskedige cirka en lærer om året de næste år frem. Det betyder, at de resterende lærere skal varetage mere undervisning for samme løn.

”Det er selvfølgelig ikke noget lærerne er jublende begejstrede over, men de har nu accepteret, at det er sådan, vilkårene er.”

Han erkender, at det går ud over undervisningskvaliteten i den forstand, at der bliver mindre tid til forberedelse for den enkelte lærer. Han vurderer også, at det vil betyde, at flere lærere vil anmode om at komme på deltid i den kommende tid, da arbejdspresset er ved at være for højt for mange af de ansatte.

En god karakter og så hurtigt videre
Cathrine Ejlerskov nikker genkendende til billedet af, at den enkelte gymnasielærer skal løbe hurtigere. ”Det betyder, at vi tit ikke får nogen rigtig respons på vores opgaver, vi får bare en karakter. Hermed bliver alting meget talfikseret, man skal bare en god karakter og så hurtigt videre.”

Hun vurderer, at det kan have negative konsekvenser for de svagere elever, da der er mindre overskud, og alle løber hurtigere end før. En del skoler har også valgt at lukke deres lektiecafeer, hvor eleverne efter skoletid kan få hjælp til at løse opgaver og afleveringer.

Det er dobbeltmoralsk, når Kristian Jensen siger at investering i uddannelse og forskning gør os rigere, og så samtidig laver milliardbesparelser. Regeringen vil få kamp til stregen.

Cathrine Ejlerskov var derfor i går mødt op til demonstration i Aarhus, sammen med 2000 andre studerende fra både gymnasier, erhvervsskoler og universiteter. Initiativet ’Uddannelsesalliancen’ havde arrangeret demonstrationer i fem danske byer. Hun håber, at de studerendes protest vil blive hørt på Christiansborg.

”Vi bliver nødt til at gå på gaden, indtil vi får en regering og en finansminister, som forstår vigtigheden af uddannelse og forskning. Det er dobbeltmoralsk, når Kristian Jensen siger at investering i uddannelse og forskning gør os rigere, og så samtidig laver milliardbesparelser. Regeringen vil få kamp til stregen,” siger Cathrine Ejlerskov.