Regeringen laver milliardnedskæring uden at fortælle hvem der skal betale

Regeringen vil skære over fem milliarder kroner af overførselsindkomsterne. Det svaret til ti gange effekten af kontanthjælpsloftet.
Der skal skæres i de danske overførselsindkomster. Det står klart, efter at regeringen i forrige præsenterede sit skatteudspil. Regeringen skal bruge 17 milliarder kroner for at betale for sine skattelettelser og sit erhvervsudspil, der blandt andet vil afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget, nedsætte registreringsafgiften på biler og sænke skatten på kapitalindkomst.

Regeringen har imidlertid endnu ikke meldt konkret ud, hvor den vil finde pengene. Men der er ikke tvivl om at der bliver tale om store nedskæringer der gør ondt på de grupper, der bliver ramt, fortæller den socialdemokratiske finansordfører Benny Engelbrecht til Netavisen Pio:

”Når der skal findes så mange penge – det svarer til ti gange kontanthjælpsloftet – så må det være nogle af de store grupper, pengene skal komme fra. Folkepensionister, førtidspensionister, dagpengemodtagere eller kontanthjælpsmodtagere. Det bliver virkelig noget, der kan mærkes, for man kan ikke gennemføre så store nedskæringer i ubemærkethed.”


Kilde: Powerpoint fra finansminister Kristian Jensens fremlæggelse af finansloven.

Flertal til regeringen: Fremlæg finansieringen
En del af de penge vil regeringen finde ved at trække på det såkaldte økonomiske råderum. Regeringen vil også tage nogle penge nedskæringer der tidligere er gennemført, eksempelvis kontanthjælpsloftet. Men en tredjedel af finansieringen, godt fem milliarder kroner, har regeringen endnu ikke fundet.

Det bliver virkelig noget, der kan mærkes, for man kan ikke gennemføre så store nedskæringer i ubemærkethed

I stedet fremgik det af regeringens finanslovspræsentation, at pengene skal findes gennem ”Justeringer af overførselsområdet, som bl.a. bidrager til at understøtte øget beskæftigelse”. Det er noget dunkelt, hvad der helt præcist gemmer sig bag den formulering, og regeringen har ikke gjort noget for at gøre forvirringen mindre. Både finansminister Kristian Jensen og statsminister Lars Løkke Rasmussen har således afvist at være mere konkrete i forhold til, hvordan besparelserne skal udmøntes.

Det fik i weekenden finansordførerne fra Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre til at sende et åbent brev til finansminister Kristian Jensen. I brevet står der blandt andet, at

”Det er stærkt bekymrende, at regeringen ikke fremlægger de konkrete forslag til nedskæringer i overførselssystemet, som regeringen foreslår skal finansiere skattelettelser. Den demokratiske diskussion i både Folketinget og i offentligheden kan ikke foregå på et sagligt og oplyst grundlag, når regeringen ikke fremlægger de konkrete finansieringsalementer til deres politik”.

Efterfølgende har også Dansk Folkeparti tilsluttet sig kritikken, og dermed er det nu samtlige partier uden om regeringen, der kræver den konkrete finansiering lagt på bordet. ”Jeg er meget glad for, at Dansk Folkeparti nu har erklæret deres opbakning. Så nu venter vi på, at finansministeren vil efterleve det, som et bredt politisk flertal har krævet af ham”, fortæller Benny Engelbrecht.

”Et helt katalog af ubehageligheder”
Benny Engelbrecht undrer sig over, at regeringen ikke vil fremlægge finansiering, når især Venstre tidligere har gjort en dyd ud af, at man ikke kunne bruge penge, før de var i kassen.

Det er da mærkeligt, at man i regeringen ikke vil stå ved nedskæringerne, når man nu så gerne vil tale om, at man vil give skattelettelser

”Claus Hjort Frederiksen havde jo et skilt stående på sit bord i Finansministeriet, hvor der stod ’Hvor skal pengene komme fra’. Efter Kristian Jensen har overtaget, så er det skilt forsvundet, og det kunne godt tyde på, at almindelig påpasselighed er gået fløjten ovre i Finansministeriet. Og det er da mærkeligt, at man i regeringen ikke vil stå ved nedskæringerne, når man nu så gerne vil tale om, at man vil give skattelettelser.”

Sidste år talte daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen om, at han havde et helt ”katalog af ubehageligheder” klart til at finansiere de skattelettelser, som den daværende Venstreregering fremlagde. Og Benny Engelbrecht forventer, at kataloget kommer op af skuffen, når regningen for regeringens skattelettelser skal betales.

Kontanthjælpsloft gange ti
Set i et historisk perspektiv er det ganske betydelige nedskæringer, regeringen lægger op til. For at illustrere hvor meget nedskæringer i overførselsindkomster på godt fem milliarder kroner er, har Netavisen Pio set på, hvad en række af de seneste års mest omtalte nedskæringer på overførselsområdet har betydet.

Eksempelvis skønnede regeringen forud for indførelsen af kontanthjælpsloft og 225-timers regel i 2016, at de tiltag tilsammen ville styrke de offentlige finanser med 545,6 millioner kroner. Regeringens forslag om at skære godt fem milliarder kroner lægger altså op til nye tiltag, der er næsten ti gange så omfattende som kontanthjælpsloftet!

Også de senere års vel nok allermest omtalte nedskæring på overførselsområdet, halveringen af dagpengeperioden fra 2010, var mindre end regeringens ny, planlagte tiltag. Den nedskæring blev tilbage i 2010 skønnet til at styrke de med cirka fire milliarder kroner om året. Heller ikke mindrereguleringen af overførsler fra 2016 til 2022, der blev aftalt i skattereformen fra 2012, når op på fem milliarder kroner.

Der har også været snak om at målrette nedskæringerne udlændingeområdet, ved eksempelvis at stramme de såkaldte optjeningsprincipper. Den hidtidige økonomiske effekt af optjeningsprincipper har dog været ret beskeden. Eksempelvis gav indførelsen af optjeningsprincipper på børnepengeområdet i 2015 blot 24 millioner kroner i varig årlig virkning.

En anden mulighed er at genindføre et loft over hvor mange penge, der kan udbetales i børnepenge. Med den såkaldte ’genopretningspakke’ fra 2010 blev der indført et loft på 30.000 kroner årligt. Det skønnedes at styrke de offentlige finanser med cirka en milliard kroner. Heller ikke det forslag kan altså stå alene.

Beløbene dækker dels en direkte effekt, fordi ydelserne sættes ned eller udbetales til færre personer. Og dels en adfærdseffekt, hvor det antages, at ændringerne vil påvirke folks incitamenter og få flere personer ud på arbejdsmarkedet, hvilket igen giver større skatteindtægter. Den sidste effekt er selvsagt noget mere usikker end den første, og som man så med eksempelvis dagpengereformen fra 2010.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Over 40 år på arbejdsmarked og har betalt til velfærd så gør det ondt der DF og de selvglade ødelægger det.
Ældres dyrtidsregulering er røget. Det har jeg også betalt til.

Annonce