Regeringen mangler milliarder til at sænke skatten

Statsministeren henviser til aftaler, der reelt kun giver penge til at lette skatten på arbejde med én milliard kroner.
Regeringen mangler stadig omkring fire milliarder kroner for at kunne få sin skattepolitik til at hænge sammen. Det står klart, selvom statsminister Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde tirsdag middag meldte ud, at regeringen nu dropper den ’ambitiøse’ skattereform, regeringen hidtil har forsøgt at få gennemført med støtte fra Dansk Folkeparti.

I stedet vil regeringen fokusere på to at tiltagene fra sit oprindelige udspil, nemlig forslaget om et nyt jobfradrag som skal gøre det mere økonomisk attraktivt at gå fra passiv forsørgelse til at komme i arbejde, og et nyt skattefradrag for pensionsindbetalinger, som skal løse det såkaldte samspilsproblem, så det bliver mere attraktivt at spare op til pension.

Dermed er det tredje tiltag, nemlig at hæve eller helt afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget, som især vil gavne de højest lønnede, taget af bordet i forhold til de kommende forhandlinger.

Mangler fire milliarder kroner
”Vi har allerede gamle aftaler med Dansk Folkeparti om to af de tre aftaler”, lød det fra statsministeren på dagens pressemøde.

Løkke henviste til aftalen om indførelse af integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225-timers regel (Jobreform fase I) og sidste sommers pensionsaftale, som skulle fastholde danskerne flere år på arbejdsmarkedet.

Det er aftalt, at provenuet fra de to aftaler – 1 milliard for Jobreform fase I og 2,5 milliarder for pensionsaftalen – skal bruges på henholdsvis at sænke skatten på arbejde for de laveste indkomster og indføre et skattefradrag for pensionsindbetalinger.

Men pengene fra de to aftaler rækker langt fra til at betale for de tiltag, regeringen har lagt på bordet. Det jobfradrag, regeringen spillede ud med, koster 4,8 milliarder kroner. Og regeringens ønsker om at tilskynde til at spare op til pension koster 2,6 milliarder kroner, hvoraf størstedelen skal gå til at betale for et nyt fradrag for pensionsindbetalinger.

Der er med andre ord stadigt et udestående på cirka fire milliarder kroner, som skal findes i forbindelse med de kommende forhandlinger. For mens pensionsaftalen nogenlunde kan finansiere det nye pensionsfradrag, så har regeringen med Jobreform I kun råd til at sænke skatten på arbejde med én milliard kroner - den har kun skaffet godt en femtedel af den finansiering, der er nødvendig, for at kunne betale for jobfradraget.

Løkke har tidligere lagt op til at tage penge fra det økonomiske råderum til at sænke skatten, penge som oppositionen mener bør bruges på at lade den offentlige velfærd følge med det stigende antal ældre.

Udspil giver lavere arbejdsudbud
En anden bemærkelsesværdig nyhed ved dagens pressemøde var, at regeringen nu står med et forslag, der vil mindske arbejdsudbuddet med over 1.000 personer. Det går stik imod regeringsgrundlaget, hvor regeringen præsenterede en ambition om at hæve arbejdsudbuddet med helt op til 60.000 personer.

Ifølge Finansministeriets beregninger vil de nye jobfradrag nemlig mindske arbejdsudbuddet med 1.500 personer, mens tiltagene på pensionsområdet blot vil øge det med 400 personer. Jobfradraget vil ganske vist gøre det mere økonomisk attraktivt at gå fra at være arbejdsløs til at komme i arbejde, hvilket øger arbejdsudbuddet.

Men jobfradraget er målrettet lavindkomstgrupper, og derfor aftrappes det for personer, der tjener mere end cirka 400.000 kroner. Aftrapningen svarer reelt til, at der indføres en ekstra skat, som igen vil få danskerne til at arbejde mindre. Nettoresultatet er altså ifølge Finansministeriet et minus på 1.500 personer. Regeringen havde derfor også indstil nu insisteret på, at jobfradraget ikke kunne stå alene:

”Initiativet skal ses i sammenhæng med forhøjelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget, der netop skal sikre, at ingen personer får en øget marginalskat som følge af indkomstaftrapningen af det målrettede jobfradrag”, skrev finansminister Kristian Jensen eksempelvis i et svar til Folketinget.

Men det er altså netop det forslag – afskaffelse eller hævelse af loftet over beskæftigelsesfradraget – som regeringen i dag har droppet. Dermed vil der altså blive tale om netop den forhøjelse af marginalskatten, som regeringen ind til nu har afvist.


Kommentarer fra Facebook