En reserve på 2,1 milliarder kroner. Det er den sum, som regeringen i sit finanslovsudspil har sat af til støttepartiernes mærkesager i den kommende finanslovsforhandling for 2020.

Samtidig lægger regeringen i udspillet op til, at der i 2021 til 2023 vil blive afsat 1,8 milliarder til at videreføre indsatser på de områder, som De Radikale, SF og Enhedslisten ønsker at prioritere.

Regeringen har i udspillet ikke afsat et specifikt beløb til minimumsnormeringer i daginstitutionerne, og dermed er det i forhandlingsreserve, at pengene hertil skal findes. Regeringen vil altså have støttepartierne til at tage medansvar for prioriteringerne.

For SF er det et ultimativt krav til den første finanslov, at der bliver indført minimumsnormeringer

For SF er det et ultimativt krav til den første finanslov, at der bliver indført minimumsnormeringer, der fastsætter, at der skal være én voksen til tre vuggestuebørn og én voksen til seks børnehavebørn. Også Enhedslisten og De Radikale står stejlt på det krav, som er indskrevet i forståelsespapiret.
 

BUPL: Børn og klima skal slås 

Det bekymrer BUPL’s formand Elisa Rimpler, at SF’s mærkesag om minimumsnormeringer ikke har sin egen post i regeringens finanslovsudspillet: 

"Det er ikke godt for børnene, at de nu skal slås med vigtige sager som klima om pengene," siger hun til TV News.

I forhold til finansieringen og den konkret model for minimumsnormeringer, så har BUPL tidligere erklæret, at det ikke er noget som man tager stilling til. Det er “lovgivernes hovedpine”, lød det dengang fra Elisa Rimpler.

Derfor vil SF komme med forslag til yderligere finansiering

SF’s finansordfører Lisbeth Bech Poulsen understreger over for Berlingske, at der skal “et større løft til, end det vi ser nu” med forhandlingsreserven på 2,1 milliarder kroner. Og derfor vil SF komme med forslag til yderligere finansiering, melder finansordføreren. Tidligere har partiet foreslået, at skaffe penge til flere pædagoger ved at beskatte formuer på over fem millioner med 0,5 procent.

SF kræver, at man begynder at indfase normeringerne allerede næste år, og samtidig laver en plan, der år for år viser, hvordan man vil får minimumsnormeringerne fuldt indfaset i 2025.

Vi kan tage de første skrid

Finansministeren: Første skridt

De 2,1 milliarder kroner i forhandlingsreserven rækker ikke til at komme i mål med finansieringen af minimumsnormeringer allerede i år, det anerkender finansminister Nicolai Wammen (S):

“Når det gælder minimumsnormeringer, så har regeringen lavet en aftale med De Radikale, SF og Enhedslisten, der går ud på, at vi skal have indført minimumsnormeringer i 2025. Men vi kommer ikke til - med den finanslov vi kommer til at lave - at komme i mål med den økonomi, der skal til i 2025 nu. Men vi kan tage de første skridt,” siger finansministeren onsdagen under præsentation af finanslovsudspillet.

Regningens endelige størrelse er et åbent spørgsmål 

Ifølge BUPL, SF og beregninger fra tænketanken Kraka ville det kræve 5.000 ekstra pædagoger at opfylde kravet om minimumsnormeringer i dag. SF mener, at prisen for minimumsnormeringer vil blive 1,6 milliarder kroner om året.

Det svarer til, at 15 procent af alle, der fuldfører en gymnasial eller erhvervsuddannelse skal søge ind på pædagoguddannelsen

Spoler man frem til år 2025, vil forslaget koste 4,4 milliarder kroner og kræve 12.350 ekstra pædagoger, viser tal fra Kraka. Det skyldes, at der i de kommende år kommer flere børn. Lader man lederne indgå i normeringerne bliver regningen på 3,3 milliarder.

En ny analyse fra Danske Professionshøjskoler viser, at det vil kræve 111 procent flere ansøgere på pædagoguddannelsen i 2020 og 2021, hvis målet om minimumsnormering skal nås inden 2025. Det svarer til, at 15 procent af alle, der fuldfører en gymnasial eller erhvervsuddannelse skal søge ind på pædagoguddannelsen. I dag er det 7 procent.