Regeringen nåede ikke ulandsløfte fra finansloven

Har regeringen levet op til sit løfte om at give 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand? Det afhænger helt af, hvilken Venstreminister man lytter til.
Levede regeringen i 2016 op til sit løfte om at give 0,7 procent i udviklingsbistand? Det kommer helt an på, hvordan regnebrættet gøres op. Og interessant nok, så er der her tilsyneladende uenighed mellem den tidligere minister for området, Venstres udenrigsminister Kristian Jensen, og den nuværende minister for området, Venstres udviklingsminister Ulla Tørnæs.

I finanslovsaftalen for 2016 hed det, at ”Danmarks udviklingsbistand i 2016 vil udgøre 0,71 pct. af BNI.”. Men forleden kunne Altinget.dk fortælle, at Danmark ikke som planlagt afsatte 0,71 procent af BNI, men kun omkring 0,67 procent.

Det skyldes blandt andet, at regeringen havde budgetteret med at bruge en stor del af udviklingsbistanden på modtage og indkvartere asylansøgere i Danmark. Men da asyltilstrømningen blev væsentligt mindre end forventet i 2016, sparede staten cirka 400 millioner kroner på asylområdet. De sparede penge blev imidlertid ikke overført til udviklingsbistanden, men røg tilbage i statskassen.

Har forpligtiget sig til at give 0,7 procent af BNI
Både den tidligere Venstreregering og den nuværende VLAK-regering har indskrevet i regeringsgrundlaget, at Danmarks udviklingsbistand skal udgøre 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI). Der er tale om en markant nedsættelse af ulandsbistanden i forhold til niveauet under den tidligere SR-regering, men regeringen har hidtil forsvaret nedskæringerne med, at Danmark fortsat er det af de få lande i verden, der lever op til FN’s anbefaling om at give minimum 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand.

ulandsbillede

Som Altinget.dk gør opmærksom på, så lagde daværende udenrigsminister Kristian Jensen op til, at størrelsen af ulandsbistanden netop skulle måles ud fra de midler, der blev afsat på finansloven:

”Jeg synes det er vigtigt, at man sammenligner finanslov med finanslov, og ikke forslag med forslag. For det er sådan set det man reelt gennemfører, jeg synes, man skal måles på”, sagde den daværende udenrigsminister på et samråd i Folketingets udenrigsudvalg 26. maj 2016.

Men i dag lyder der andre toner fra udviklingsminister Ulla Tørnæs, der i forbindelse med regeringsrokaden i november 2016 overtog ansvaret for ulandsbistanden. Hun henviser i stedet til de såkaldte DAC-opgørelser, som regeringen hvert år indsender til samarbejdsorganisationen OECD:  ”Vi bliver målt på DAC-indberetninger. Altså, hvad vi udbetaler til vores samarbejdspartnere. Og det er de 0,75 procent.”, siger hun til Altinget.

Forskellen skyldes, at nogle af de midler, der afsættes på finansloven, kommer ikke til udbetaling samme år, som de afsættes, og derfor først tæller med i senere DAC-opgørelser. Regeringen bliver derfor ”reddet” af, at der tilbage under SR-regeringen blev afsat midler på finansloven, som først er kommet til udbetaling i 2016.

Ændrer til mere bekvem opgørelsesmetode?
Der er altså tilsyneladende et misforhold imellem Kristian Jensens udmelding i maj 2016 om, at det er det afsatte beløb på finansloven, man skal måles på, og så Ulla Tørnæs udmelding om, at det er det udbetalte beløb, altså DAC-opgørelsen, man skal måles på.

Direkte adspurgt om modstriden i de to udsagn svarer Ulla Tørnæs til Altinget, at ”udtalelser fra finansministeren [Kristian Jensen, red.] bør du tale med ham om.”

Tørnæs forsvar kan dog hurtigt vise sig at komme tilbage som en boomerang: For de kommende år risikerer DAC-opgørelsen at komme under 0,7 procent af BNI, når der ikke længere er bevillinger fra tidligere regeringer at trække på.


placeholder

Annonce