Regeringen på ideologisk korstog mod lige muligheder til uddannelse

Klumme: Bebudede SU-nedskæringer og snak om privatisering af universiteter. Regeringen har påbegyndt et opgør mod en hjørnesten i den danske samfundsmodel; den frie og lige adgang til uddannelse.
Mange af os husker nok med en vis national stolthed, da Danmark blev omdrejningspunktet for den første amerikanske tv-duel mellem Bernie Sanders og Hillary Clinton. Flere gange under debatten fremhævede den Sanders nemlig den danske velfærdsmodel. Hvorfor?

Fordi Danmark – og i særdeleshed Socialdemokratiet – gennem tiden har opbygget et samfund med fri og lige adgang til uddannelse. Et samfund, der realiserer den amerikanske drøm. Og et samfund, der til trods for et udbredt sikkerhedsnet formår at skabe vækst og velstand.

Historien om den danske velfærdsmodel portrætteret som en humlebi, kender vi. Mod alle videnskabelige forventninger flyver humlebien nemlig – og mod flere samfundsøkonomiske teorier klarer Danmark sig jo godt i den internationale konkurrence.

Ligesom man kan spørge sig selv, hvorfor humlebien kan flyve, kan man derfor også spørge sig selv, hvorfor Danmark, til trods for visse forventninger, alligevel klarer sig så godt. Svaret er måske ikke entydigt, men en ting er sikkert: Den frie og lige adgang til uddannelse spiller en central rolle.

Gratis uddannelse er forudsætningen for den amerikanske drøm
I sin anmelderroste bog ”The Prize of Inequality” beskriver nobelprismodtageren Joseph Stiglitz årsagerne til og konsekvenserne af den voksende ulighed i USA. Her peger han blandt andet på de manglende muligheder for uddannelse som en væsentlig katalysator for det voksende skel mellem top og bund. Det amerikanske system forudsætter nemlig, at unge enten kommer fra velstillede hjem eller er villige til at optage massive studielån, hvis de ønsker at tage en uddannelse.

Denne ’mulighedskløft’ mellem rig og fattig, som den anerkendte amerikanske sociolog Robert Putnam kalder udviklingen, er bestemt ikke fremmende for et samfund. Tværtimod, giver den anledning til frustration, reproduktion og segregation.

Sådan er det heldigvis ikke i Danmark. Selvom uligheden mellem rig og fattig siden 2000 har været voksende, kan vi fortsat bryste os af at være blandt de lande i verden med de bedste muligheder for at rykke fra de nederste sociale lag til de øverste. Således viser Stiglitz, at mens ’kun’ 25 procent af børn født i den dårligst stillede femtedel i Danmark ender i denne sociale gruppe som voksen, gør det samme sig gældende for hele 42 procent i USA.

Vi formår med andre ord at bryde den sociale arv og realisere størstedelen af landets borgeres fulde potentiale til gavn for både dem selv og ikke mindst samfundet.

Regeringens amerikanske drøm
Men ligesom humlebien ikke kan flyve, hvis man fjerner dens vinger, så kan velfærdsstaten heller ikke levere, hvis man fjerner den frie og lige adgang til uddannelse. Derfor er det også særdeles problematisk, når regeringen med sine ideologiske eksperimenter og forblindelse af det amerikanske system spiller hazard med velfærdskortene.

For med de bebudede SU-nedskæringer, som for nu er udskudt til 2018, vil flere skulle gældsætte sig for at komme gennem studierne. Flere vil blive deltidsstuderende. Og flere fra især uddannelsesfremmede hjem vil fravælge studierne til fordel for det ufaglærte arbejdsmarked.

Men ikke nok med det, synes regeringen nu at være i kapløb med sig selv om at komme med flere tiltag, der – mens tid er – kan begrænse den frie og lige adgang til uddannelse. På samrådet i går måtte fremtidsminister Søren Pind således stå på mål for regeringens nyeste visioner om at fremme private videregående uddannelser. Selv om ministeren ikke kom med nogle konkrete initiativer, vækker visionerne stadig minder om den tidligere videnskabsminister Helge Sander.

Private universiteter garanterer ikke kvalitet
For dengang som nu er argumentationen nemlig den samme: Private universiteter vil styrke konkurrencen mellem udbydere af videregående uddannelser og øge kvaliteten. Mens det er svært ikke at være enig i førstnævnte, kan man sagtens være betænkelig ved sidstnævnte. Se bare på den private virksomhed Probana, der udbød masteruddannelser i ledelse. Her var kvaliteten mildest talt tvivlsom, hvilket blandt er blevet belyst af Berlingske Business.

Dertil skal selvfølgelig lægges de sociale slagside, der er forbundet med brugerbetaling. Færre unge fra samfundets lavere sociale lag vil påbegynde en uddannelse. Og de, der gør, vil stå i gæld mange år frem i livet. Med andre ord vil mulighedskløften mellem rig og fattig vokse. De lige muligheder begrænses. Og uligheden stige.

Regeringen er således i gang med at afvikle det samfund, som vi gennem årtier har arbejdet for, og som vi for godt halvandet år siden blev verdenskendt for. I stedet for at stirre os blinde på enkelte succeshistorier i USA, burde regeringen arbejde for, at flere unge fra de dårligst stillede hjem ikke ender i samme sociale lag som voksen. En ting er her sikkert: Hverken etableringen af private universiteter eller SU-forringelser hjælper på det!

 

Mathias Würtzenfeld, er stud.scient.adm på Roskilde Universitet og landsformand for Frit Forum..

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.


Kommentarer fra Facebook

Annonce