Regeringen presser kommuner til at spare på opkvalificering af arbejdsløse

Over halvdelen af de største kommuner må næste år spare på opkvalificering af arbejdsløse som følge af regeringens erhverv- og vækstpakke.
Foto: Københavns Kommune
6 af landets 10 største kommuner vil i 2019 bruge færre penge på den aktive beskæftigelsesindsats. Det viser en rundspørge, som Fagbladet 3F har foretaget.

Årsagen skal findes i den erhvervs- og vækstpakke, som i november 2017 blev aftalt mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Pengene til aftalen kommer nemlig fra en besparelse på cirka én milliard ude i de danske kommuner, der de næste fire år vil få færre penge i refusion fra staten.
 
Beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet Leif Lahn Jensen mener, at det er for dårligt:

“Det undre mig, at vi har en regering, som står og siger, at vi har brug for, at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Samtidig sparer man en milliard på opkvalificering af de danskere, der har svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet,” udtaler han til Netavisen Pio.

Det kommer til at ramme de ledige, der er længst fra arbejdsmarkedet allerhårdest

Kommunal frustration

Det vækker også utilfredshed i Randers, hvor kommunen vil spare 15 millioner kroner på beskæftigelsesområdet næste år:

“Jeg er ærgerlig over, at vi er nødt til at spare på de her aktiviteter og initiativer, der kan få folk i beskæftigelse. Det kommer til at ramme de ledige, der er længst fra arbejdsmarkedet allerhårdest,” siger formanden for beskæftigelsesudvalget i Randers Kommune, Ellen Petersen (S), til Netavisen Pio.

Både København, Aalborg, Esbjerg, Vejle, Randers og Viborg må spare på de tilbud, der kan hjælpe de ledige tættere på et job, viser 3F’s rundspørge i det kommunale Danmark.

Hos Kommunernes Landsforening er de sikker på, at besparelserne vil kunne mærkes for den enkelte ledige:

“Den aktive beskæftigelsesindsats får mennesker i job, og nu er kommunerne tvunget til at reducere det beløb, man investerer i indsatsen. Konsekvensen er store besparelser og dermed færre tilbud, som kunne understøtte vejen tilbage på arbejdsmarkedet, ”siger Thomas Kastrup Larsen fra KL til Fagbladet 3F.
 

Opkvalificering kan ikke erstattes af virksomhedspraktik

Regeringen forventer, at besparelsen vil betyde 30 procent færre forløb for de ledige. Det vil sige mindre vejledning og opkvalificering og færre mentorforløb.

I stedet ønsker regeringen, at flere kommer i virksomhedspraktik, hvor den ledige arbejder gratis i en periode for at få foden indenfor.

I Randers er formand for beskæftigelsesudvalget Ellen Petersen (S) dog skeptisk overfor den udmelding:

“Virksomhedspraktik kan ikke stå alene. Det skal være sammenkoblet med, at man også har nogle uddannelsesmuligheder, så man bliver klædt ordentligt på til at komme videre - specielt hvis man er langt fra arbejdsmarkedet,” siger hun til Netavisen Pio.

Det er 3F enig i, og de finder prioriteringen ude af trit med de reelle behov for opkvalificering:  

“Det er meget underligt i en tid, hvor alle råber på kvalificeret arbejdskraft, at man vælger netop at skære på opkvalificering af ledige. Det er kommunernes opgave at kvalificere de ledige til de job, der er, og det bliver svært nu. I stedet ønsker regeringen så at importere udenlandsk arbejdskraft,” siger 3F's forbundssekretær Søren Heisel.

Også på Christiansborg har Socialdemokratiets Leif Lahn Jensen svært ved at se virksomhedspraktik, som løsningen for de ledige, der er presset ud af arbejdsmarkedet:

“Jeg kender masser af mennesker, der ikke har brug for en virksomhedspraktik. De kan sagtens finde ud af at stå op om morgenen - det de mangler er opkvalificering.”

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook