Annonce

Regeringen sætter 225-timers reglen på corona-pause

Beskæftigelsesministeren bebuder, at regeringen vil ophæve en regel om, at kontanthjælpsmodtagere bliver trukket i hjælp, hvis de ikke har arbejde i 225 timer
Regeringen er på vej til at suspendere 225-timers-reglen midlertidigt.

Det oplyser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. Han håber meget hurtigt at kunne strikke en aftale om suspenderingen på plads med Folketingets partier - måske allerede mandag.

"Et samlet Folketing har allerede forlænget dagpengeperioden, sikret at ingen mister retten til sygedagpenge i en 3 måneders periode og, sidst men ikke mindst, har vi sikret, at titusindevis af lønmodtagere sikres fuld lønkompensation, selvom de hjemsendes," skriver Hummelgaard i et opslag på Facebook og føjer så til:

Men vi skal ikke glemme kontanthjælpsmodtagerne

"Men vi skal ikke glemme kontanthjælpsmodtagerne. Krisen påvirker i høj grad også dem. Det er selvfølgelig meget sværere at finde et arbejde i disse måneder og det skal reglerne tage højde for. Regeringen vil derfor foreslå, at den såkaldte 225-timers regel sættes på pause. Og det skal gerne ske med tilbagevirkende kraft, så de følger de øvrige initiativer. Det vil kun være retfærdigt," skriver Hummelgaard.

placeholder

 

Kontanthjælpsmodtager: På tide

225-timers reglen betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde mindst 225 timer om året for at kunne fastholde den fulde kontanthjælpssats. Når man ikke op på de 225 timer betyder reglen, at den pågældende trækkes 500 - 1.000 kroner i kontanthjælp.

Regeringen regner med at suspenderingen af 225-timers reglen kommer til at gælde med tilbagevirkende kraft fra 9. marts. Samme dag som dagpengemodtagerne blev fritaget for at opfylde hovedparten af reglerne om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Regeringen lukkede 12. marts jobcentrene og beskæftigelsesindsatsen blev sat på corona-pause. Alle planlagte samtaler blev aflyst, aktiveringstilbud sat i bero, og nye tilbud bliver ikke sat i gang.

Til P1 Morgen siger kontanthjælpsmodtager Katrine Visby mandag, at hun synes det er på tide, at politikerne også tænker på kontanthjælpsmodtagerne her under corona-krisen.

Hun har hidtil forsøgt at opfylde 225-timers reglen via kortere vikarjobs og lignende. Det har hidtil været svært for hende at opfylde 225-timers reglen, men under coronakrisen har det været helt umuligt, påpeger hun.

Peter Hummelgaard siger til P1 Morgen, at en aftale om suspendering har trukket ud blandt andet fordi regeringen gerne vil have så bred en aftale som muligt.

Tøvende Venstre

Her sigter Hummelgaard ikke mindst til Venstre, der har været meget tøvende i sagen.

Dansk Folkeparti meldte 31. marts ud, at partiet nu var parat til at suspendere 225-timers reglen for både kontanthjælpsmodtagere og modtagere af integrationsydelsen:

Det giver ingen mening at oprette 225-timers reglen, når både jobcentre og Danmark er lukket ned

" Det giver ingen mening at oprette 225-timers reglen, når både jobcentre og Danmark er lukket ned," sager Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører , Bent Bøgsted, til Netavisen Pio.

DF's melding kom i kølvandet på opfordringer fra regeringens tre støttepartier - de radikale, SF og Enhedslisten - om at suspendere 225-timers reglen midlertidigt:

“Samfundet er sat på lavt blus, og det er svært at finde et arbejde. Alligevel rammes modtagere af kontanthjælp benhårdt af en stor “dummebøde”, som river tæppet væk under økonomien i mange familier,” lød det f.eks. fra SF's beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge.

Det er formentlig DF-meldingen, der søndag aften fik Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, til at melde ud, at Venstre nu også er parat til at suspenderere 225-timers reglen.

"Vi kigger ind i en meget alvorlig og dyb økonomisk krise. Derfor mener vi, at det er rimeligt, at vi midlertidigt suspenderer 225-timersreglen. Der er rigtig mange mennesker, som lige nu står i en ulykkelig situation, og der er meget få job at søge. De mennesker har frem for alt brug for hjælp og tryghed," skriver Hans Andersen i en skiftlig kommentar til Ritzau.

Opdatering kl. 13.30: Aftale om midlertiddig suspension af 225-timers reglen indgået mandag af et bredt flertal af Folketingets partier.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Angående artikel så er der kun et at sige..logik for burhøns

OG en hel anden sag jeg fatter ikke at man giver tilladelse til politiske taler på et lille torv i disse tider
(Rasmus palodan var på Assens torv i går med polities godkendelse og der var mange flere samlet end 10 personer
Politi siger at sådan er loven

Hallo åndsvage om det hade været Jacop elleman eller en vilken som helst anden ville jeg mene det samme
at på grund af KLIMA-VIRUS-KRISEN ..og hvor finder du den mindste hentydning hvad min holdning er til denne person
men din holdning kender alle der skriver eller læser her

og ingen af dem der var på torvet ytrede sig om derres politiske holdning, og hvor mange der var er ligegyldigt
læg mærke til at jeg skrev der var mere end 10 personer ::og det må man ikke i disse KLIMA-VIRUS-KRISE-TIDER
og jo der var nogle der var hadefulde og intolerante men ingen ved hvor mange og jeg kan fortælle dig at jeg er ikke hadefuld eller indtolerandt ..ER DU????

Så nu er Thomas faldet af potten - igen!

ja og nu mangler vi bare helikopter-pengen

Det helt rigtige der er blevet gjort Peter Hummelgaard. 225 reglen burde have været SLETTET for længe siden. Håber den aldrig vender tilbage. Med den medmenneskelige Peter Hummelgaard er der en chance for at den ikke gør det. For hvorfor skal kontanthjælpsmodtagere straffes med en så vanvittig regel ?

ja det var kun for at tilfredsstille dem med ondt i røven (ondt i røven pargraf)

ja lad os alle sammen vise samfundssind og gå 10 % ned i løn

Annonce