Der er bred politisk enighed om, at flere unge skal i gang med en erhvervsuddannelse. Og både fra fagbevægelsen og erhvervslivet lyder der næsten dagligt bekymringer om, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft i fremtiden.

Alligevel lægger regeringen med sit finanslovsforslag op til drastiske nedskæringer på landets erhvervsskoler de kommende år. Regeringen fastholder nemlig det såkaldte omprioriteringsbidrag, som betyder, at blandt andre erhvervsskolerne hvert år frem til 2021 skal aflevere over hundrede millioner kroner om året.

Det hænger slet ikke sammen med de ambitiøse mål, der blev opstillet i erhvervsskolereformen fra 2014, mener den socialdemokratiske erhvervsskoleordfører Mattias Tesfaye: ”Erhvervsskolerne plejer ikke at være nogen, der tuder. Men nu hører jeg fra flere, at det ikke er realistisk at indfri alle ambitionerne med erhvervsskolereformen på grund af faldende elevtal og nedskæringer, fortæller han til Netavisen Pio.

Han opfordrer derfor forligskredsen bag erhvervsskolereformen, som ud over regeringspartierne også består af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF, til at finde sammen om en langsigtet finansiering af erhvervsuddannelserne: ”Vores appel til regeringen er, at lade være med at gøre det her til en årlig nedskæring. Lad os i stedet finde sammen om at lave en flerårige aftale om økonomien på erhvervsskolerne. Vi skal have tilknyttet en økonomisk aftale til den politiske aftale, vi allerede har indgået".

Mister over én milliard i 2021
Regeringen besluttede for to år siden, at uddannelsesområdet skulle omfattes at et såkaldt omprioriteringsbidrag på to procent om året. Regeringen skriver i finansloven, at ”Omprioriteringsbidraget udmøntes som en årlig reduktion på 2 pct. af bevillingerne på hele uddannelsesområdet med undtagelse af de frie grundskoler, erhvervsgrunduddannelsen (EGU) og Europaskolerne”.

Det vil sige, at øvrige uddannelsesinstitutioner, såsom erhvervsskoler, gymnasier og videregående uddannelser, fortsat skal spare to procent om året. Regeringen planlægger foreløbig at fastholde omprioriteringsbidraget frem til 2021, og det kan få store økonomiske konsekvenser:

”Fastholder politikerne omprioriteringsbidraget i 2018, får erhvervsskolerne 400 mio.kr. mindre at drive skole for i forhold til 2017. Og videreføres det i de følgende år, vil skolerne i 2021 have 1,25 mia.kr. sammenlignet med 2015”, oplyser Danske Erhvervsskoler i en pressemeddelelse.

I 2016 og 2017 er omprioriteringsbidraget blevet helt eller delvist opvejet af en såkaldt kvalitetspulje på 150 millioner kroner. Den vil regeringen imidlertid ikke forlænge i 2018, og dermed ser nedskæringerne ud til for alvor at slå igennem efter nytår.

Ud over omprioriteringsbidraget fjernes der også cirka 600 millioner kroner fra erhvervsskolerne i 2018, fordi færre elever end forventet er startet på en erhvervsuddannelse. Erhvervsskolereformen havde ellers som et af sine mål, at andelen af unge, der efter 9. klasse søger ind på en erhvervsuddannelse, skulle løftes til 25 procent i 2020 og 30 procent i 2025. Men siden 2013 har andelen ligget på 18-19 procent.

Skal kunne tilbyde et attraktivt miljø
Fagbevægelsen er meget kritisk over for beslutning om at videreføre nedskæringerne. ”Det er fuldstændig galimatias, at man fortsat rundbarberer netop de uddannelser, som det økonomiske opsving skriger efter”, udtalte Dansk Metal-formand Claus Jensen i fredags til Ugebrevet A4. Også fra arbejdsgiverne lyder der bekymring, og DI opfordrer politikkerne til at ”tage fat på omprioriteringsbidraget”.

Mattias Tesfaye peger på, at nedskæringerne blandt andet svækker erhvervsskolernes mulighed for at tilbyde de unge et attraktivt undervisningsmiljø og dermed tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne – hvilket netop var et af de centrale formål med reformen.

”Hvis man skal have mange flere til at vælge erhvervsuddannelserne, så er det nødt til at være sådan, at man ikke møder støvet IT-udstyr, der lugter af 80’erne. Man skal møde lækre bygninger, der skal være en god kantine, man skal kunne komme på studieture og der skal måske også være en pose penge, til at kunne fastholde de dygtige og mest inspirerende lærere”, lyder det fra den socialdemokratiske ordfører.

Behov for langsigtet økonomisk aftale
Ifølge Mattias Tesfaye består en del af problemet i, at det er ét politisk flertal, som med erhvervsskolereformen har sat ambitionerne for erhvervsskolerne, mens et andet politisk flertal undergraver selv samme reform ved at skære ned på erhvervsskolerne.

Han håber derfor, at partierne kan nå sammen om en langsigtet økonomisk aftale for erhvervsskolerne:

”Jeg vil meget nødigt, at det her ender i en rød-blå diskussion, for der er faktisk ikke nogen grundlæggende ideologisk uenighed om, hvor vi skal hen med erhvervsskolerne. Men der er nødt til at bredde sig en politisk erkendelse af, at hvis vi skal nå de mål, vi har stillet op i reformen, så skal vi også op på en anden klinge økonomisk”, slutter han.