Annonce

Regeringen speeder op: Nu skal minkavlerne have deres erstatninger

En fast track-ordning og større forskud, skal sikre minkavlerne, at de får deres penge hurtigere.
Foto: Fødevareministeriet/Steen Brogaard
Fødevareminister Jacob Jensen (V)
Da SVM-regeringen i december blev dannet, var en af begrundelserne fra Venstre, for at gå med i regeringen, at man havde sikret en hurtigere udbetaling af kompensation til landets minkavlere.

En model for hvordan det kan ske, blev præsenteret fredag.

Modellen blev præsenteret af fødevareminister Jacob Jensen (V) på et pressemøde.

"Det er familier og skæbner bag, og det er alle minkavlere, der er blevet ramt. Minkavlere og deres familier har en berettiget forventning om at kunne komme videre med deres liv," siger fødevareminister Jacob Jensen på et pressemøde ifølge Berlingske.

Minkavlere tilbydes erstatning udbetalt senest i midten af 2024 mod udgangen af 2027 før.

Fast Track-ordning og større forskud

Modellen, som regeringen lægger op til, består af otte tiltag, og omfatter bl.a. et fast track for endelige erstatninger og øget forskud.

Det er betinget af, at man vælger regeringens model for en hurtigere erstatning.

Modellen omfatter også et tiltag til forhøjelse af forskudsudbetalingerne til minkavlere med mink i 2020, så en gennemsnitligt avler går fra at have modtaget cirka 50 procent af deres samlede erstatning til at kunne få udbetalt cirka 70 procent.

Der er foreløbig udbetalt 6,7 milliarder kroner til minkavlere. Med det nye tiltag kan der udbetales cirka 2,8 milliarder kroner til minkavlere.

Erstatningen er i alt omkring 19 milliarder til 1.000 minkavlere.

Regeringen har flertal, men lægger op til forhandlinger med Folketingets øvrige partier.

Ambitionen er, at langt størstedelen af sagerne er afsluttet omkring midten af 2024.


 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet