☰
☰
Annonce
Regeringen svigter danske ledige
Hvis regeringen ønsker at tage ansvar for arbejdsmarkedet, bør den investere i de ressourcer, Danmark allerede har i stedet for at jagte kortsigtede og tvivlsomme gevinster på udenlandsk arbejdskraft
På den ene side arbejder økonomiminister Stephanie Lose (V) for at åbne Danmark for mere udenlandsk arbejdskraft, angiveligt for at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft.
På den anden side foreslår en ekspertgruppe under Beskæftigelsesministeriet besparelser på uddannelse og opkvalificering af ledige.
Hvem gider dygtiggøre vores egne ledige, når vi kan plukke villige hænder fra resten af verden?
Erfaringer fra Europa viser, at tidligere bølger af arbejdsmigration sjældent leverer de økonomiske gevinster, vi blev lovet.
Historisk set har arbejdsmigranter været tilknyttet brancher med lav produktivitet, og når disse brancher forsvinder, efterlades både migranter og deres efterkommere med høj arbejdsløshed.
Det er typisk her virksomhederne overlader ansvaret til staten og dermed skatteyderne.
Arbejdsmigration er et pyramidespil
Problemet er ikke nyt.
Migranter bliver ofte fremhævet som løsningen på demografiske udfordringer og arbejdskraftmangel, men erfaringer fra blandt andet Tyskland og Danmark viser, at integrationen af udenlandsk arbejdskraft er dyr og ineffektiv, særligt i lavtlønnede sektorer.
Det skaber et pyramidespil, hvor nye migranter skal dække de tidligere generationers omkostninger, mens virksomhederne samtidig undgår at forbedre produktiviteten eller hæve lønningerne.
Når regeringen vælger at manipulere udbuddet ved at hente billig arbejdskraft udefra, underminerer det markedslogikken og presser lønningerne ned, især for de lavest lønnede
Som Philipp Schröder, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, har påpeget: I en markedsøkonomi kan man ikke mangle arbejdskraft – man kan kun mangle vilje til at betale den rette pris.
Når regeringen vælger at manipulere udbuddet ved at hente billig arbejdskraft udefra, underminerer det markedslogikken og presser lønningerne ned, især for de lavest lønnede.
Besparelser, der forværrer problemet
Samtidig planlægger regeringen at skære næsten en halv milliard kroner om året på uddannelsesaktivering for ledige.
Ifølge en analyse fra HBS Economics vil denne besparelse koste statskassen dyrt, ikke kun i tabte skatteindtægter men også i øgede udgifter til dagpenge.
Denne strategi skaber en ond spiral
FH’s formand, Morten Skov, har kaldt det "en anbefaling, der både gør vores samfund fattigere og fastholder arbejdsløse i ledighed".
Denne strategi skaber en ond spiral. Når ledige mister muligheder for opkvalificering, bliver det sværere for dem at træde ind i nye brancher eller finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Det efterlader virksomheder med færre kvalificerede kandidater og øger presset for at importere arbejdskraft.
På denne måde risikerer besparelserne at forværre det problem, de skulle løse.
Alternativerne findes herhjemme
Hvis regeringen ønsker at tage ansvar for arbejdsmarkedet, bør den investere i de ressourcer, Danmark allerede har.
Seniorer kan fastholdes på arbejdsmarkedet med mere fleksible arbejdsforhold. Ledige kan opkvalificeres til brancher, hvor der er reelt behov for arbejdskraft.
Billig arbejdskraft fra udlandet er ikke en løsning, men en genvej, der fører til flere problemer
Og virksomhederne kan opfordres til at forbedre lønninger og arbejdsvilkår, så flere finder det attraktivt at tage de ledige stillinger.
Billig arbejdskraft fra udlandet er ikke en løsning, men en genvej, der fører til flere problemer.
Besparelser på uddannelse er ikke en nødvendighed, men et valg, der underminerer Danmarks evne til at konkurrere på kvalifikationer.
Kommentarer
Ja, når erhvervslivet råber på mere arbejdskraft, skulle de tage og komme ind i kampen, og sørge for at ansætte ledige danskere, og uddanne/efteruddanne dem til hvad virksomheden skal bruge af arbejdskraft...
UPS...der blev der stille...Vi ønsker ikke slaveriet indført igen af bagdøren Stephanie Lose, men sig du bare til vennerne, at de skal til at komme igang med at uddanne/efteruddanne den danske ledige arbejdskraft vi har...
Når den importerede arbejdskraft bliver seniorer, bliver de uinteressante for virksomhederne.
Den importerede arbejdskraft således bliver en omkostning for staten.
Men til den tid er de nuværende politikere jo for længst stukket af med deres gavmilde livsvarige pension og fryns, så de slipper for at tage ansvar for den udvikling, de har sat i gang.
I Kristian Jensens tid som finansminister regnede hans ministerium jo ud, at staten har overskud på dagpengesystemet, så længe ledigheden er under 6,2%.
Så man skal da ikke forvente så meget mere fra den kant - eller hva'?
https://danskeakasser.dk/nyheder/finansministeriet-staten-tjener-paa-dag...
En vigtig artikel. Mange typisk Venstre-landmænd har tradition for at behandle udenlandsk arbejdskraft som de behandler deres svin.
Der er et argument der ofte glemmes. Der findes en EU-jobbørs. Den benytter norske og svenske arbejdsgivere sig meget af, men slet ikke de danske. De vil have dem endnu længere fra. Det bør der sættes kraftigt ind på at bremse.
Man kunne jo tvinge arbejdsgiverene til at oprette en garantifond til at finansiere understøttelse til den udenlandske arbejdskraft, hvis de blev fyret eller blev arbejdsløse p.g.a. konkurs og. lign. indtil de kunne hjemrejse, således at staten (skatteyderne) blev holdt skadesløse. Det ville nok begrænse arbejdsgivernes lyst til at ansætte medarbejdere fra lande uden for EU.
Jeg har mistanke om, at mange af de små selvstændige firmaer inden for håndværksfagene må lukke deres butik inden pensionsalderen, når det bliver for krævende som selvstændig. Både fordi der skal løbes for stærkt for at kunne hente pengene hjem, og fordi administrationen er en byrde, som der går mange timer med, eller som bliver en for stor udgift på budgettet, hvis man betaler sig fra det. De vil have ringe mulighed for at komme i job igen, selv om de er faguddannede. Det er sædvanligvis stabil og erfaren arbejdskraft, men de har alderen imod sig.
Så det er helt rigtigt, at med lidt lempeligere vilkår og viljen til at ansætte en 60 årig, ville mange kunne fortsætte på arbejdsmarkedet til folkepensionsalderen eller længere. I stedet kan man blive nødt til at sigte på en tidlig offentlig pensionsordning, da der ikke har været mulighed for at betale større beløb ind til en privat pensionsordning for en enkeltmandsvirksomhed i håndværkerbranchen.
Det er desværre ikke kun de private firmaer, der fravælger seniorer. Det er også kommunerne.
At der er kommet mere administration og kontrol af erhvervslivet er de jo selv skyld i, det skyldes at de med revisorer og advokaters hjælp har gjort alt for at begrænse betaling af moms og skat til det offentlige via diverse såkaldte "smuthuller". Havde de opført sig ordentlig og opgivet deres moms og skatte oplysninger "ærlig og reelt" kunne det offentlige havde sparet meget unødvendig kontrol.
underminerer det markedslogikken
Markedslogikken i Jespersens hoved?
Markedslogikken på universitetet?
Markedslogikken i Jylland?
Markedslogikken i København?
Markedslogikken i EU?
Markedslogikken i verden?
I Danmark har vi vores helt egen markedslogik!
At ingen vil være læger i Udkantsdanmark er en hel speciel dansk markedslogik?
At ingen vil være håndværker i København er en speciel dansk markedslogik?
Men Mette Frederiksens nye forsvars logik burde den danske befolkning logisk set tvangsflyttes til at fordele sig jævnt over hele landet!
Med blot to russiske bomber ville det meste af den danske befolkning og infrastruktur kunne smadres!
Jo flere steder arbejdskraften og befolkningen fordeler sig rent geografisk, desto sværere er det for Putins angrebsivrige hær at ramme os!
Mette Frederiksens seneste epistel til folket og markedskræfterne levner ikke megen håb, lys i mørket, endsige en frelsende engel som Niels Jespersen der er chefredaktør på Netavisen Pio.
Desværre!
Alt håb er tilsyneladende ude!
Der bliver hverken råd til det ene eller det andet af den gode Niels Jespersen chefredaktør på Netavisen Pio’s gode og velafprøvede forslag.
Dansk velfærd har sat sig så godt i danskerne at markedslogikken for længst har forladt danskernes rygmarv!
Samfundssind er en by i Rusland!
Hvordan kan Udkantsdanmark ellers mangle læger?
Markedslogikken sidder i danskernes pengepung!
Inclusive politikernes!
I Norge har de 12.000 milliarder i formue i oliefonden!
I Danmark har vi godt 600 milliarder!
De 300 milliarder skal bruges på Mette og Troels kamp mod Putin
De 200 milliarder til klimatiltag.
De 100 milliarder til Mettes nye pensionstiltag.
Så mangler Niels Jespersen chefredaktør på Netavisen Pio blot at anvise pengene!
Og hvilke danskere der skal indgå i Jespersens markedslogik?
I Lemvig, Struer og Skive er tilflytningskonsulenter a en million stykket nyligt ansatte for at bryde danskernes personlige markedslogik!
Lad gå Jespersen har gode pointer!
Logisk set fungerede det før velfærdssamfundet satte sit fundament!
Mobiliteten er i dag en by i Rusland!
Og med Mette Frederiksens nylige geopolitiske analyse, ja, så flytter markedskræfterne fra Rusland mod Danmark!
Udkantsdanmark er det bedste sted at forsvare sig imod fjenden!
To varmesøgende atombomber finder lynhurtigt København og Århus!
Krigens markedslogik!
Set fra Moskva og Putin!
Men selv Pio negligerer statsministerens geopolitiske analyser!
Håbet, lyset ligger i danskernes kæren om sig og sine!
Især i december!
Og i juletiden…
12.000 milliarder i oliefonden…
Men nissefar han er en liten hissigpropp
Og med sin kropp han gjør et hopp
Jeg henter katten hvis de ikke holder opp
Når katten kommer skal det nok bli stopp
Da løper alle rottene så bange
Ja så bange Ja så bange
De svinser og de svanser noen gange
Og på en to tre så er de vekk vekk vekk
I Danmark har vi kun håbet. Og Mette Frederiksen. Julebudskabet står klarere end nogensinde.
Og de skriftskloge de har skrevet det oven på rødt overalt i landets aviser!
Glædelig jul!
Håbet er fortsat grønt! Derude! På landet! Hvor markedslogikken nu hedder bovaer!
Så er "drøvtyggeren", Aksel VrøvleJensen på banen igen med en af sine alenlange vrøvlede kommentarer, skrevet midt om natten. Gad vide om det er p.g.a. at det kun er om natten han har adgang til en computer, på det bosted hvor han opholder sig.
Tilfældet Aksel .