Finansministeren misbruger finanskrisen til at kræve lavere lønninger
Kristian Jensens udsagn er ikke kun en yderst lemfældig omgang med historien, men også et bizart forsøg på at bruge læren fra finanskrisen til at argumentere for regeringens ønske om at åbne sluserne for udenlandsk arbejdskraft, der kan lægge en dæmper på lønudviklingen. 

Jensens konklusion er, at det er helt almindelige danskere, der må holde igen

Han fremhæver også for høje udgifter til velfærd som den primære årsag til, at Danmark blev forholdsvis hårdt ramt af finanskrisen. Danskerne fik med andre ord for meget i lønposen og for meget velfærd. Kristian Jensens konklusion er, at det er helt almindelige danskere, der må holde igen, hvis vi skal undgå en ny krise. 

Finanskrisen kostede Danmark over 100.000 arbejdspladser, 200 milliarder kroner i tabt produktion og næsten 200 milliarder kroner i nedskrivninger hos pengeinstitutterne. Mange familier blev hårdt ramt. Det bør kalde på mest mulig refleksion hos dem, der står i spidsen for vores land. 

Kristian Jensen ignorerer bankernes enorme ansvar
Derfor er det også absurd, at Kristian Jensen i et interview om finanskrisen slet ikke omtaler bankernes ansvar i forbindelse med den danske krise. 

Det er ellers velbelyst, blandt andet i Rangvid-udvalgets rapport om årsagerne til finanskrisen i Danmark: 

- At store danske banker tog enorme risici med giftige investeringer og højrisikable udlån. I løbet af nullerne opbyggede de danske banker et gigantisk indlånsunderskud. Det siger sig selv, at det måtte gå galt på et tidspunkt. Alligevel greb de ledende politikere ikke ind, før det var for sent. 

- At staten måtte træde til og redde bankerne i en sen nattetime. Og ikke nok med det – bankerne fik lov at diktere, hvordan redningspakkerne skulle strikkes sammen. Det skete på Lars Løkke Rasmussens vagt som finansminister, og det har formentlig kostet de danske skatteborgere milliarder af kroner. 

- At regeringen trods advarsler fra økonomer sænkede skatterne med flere milliarder på et tidspunkt, hvor dansk økonomi var i risiko for overophedning. 

De holder stadig lønfest i finanssektoren
De lønstigninger, som lønmodtagerne fik i årene op til finanskrisen, er siden blevet mere end modsvaret af ti år med løntilbageholdenhed. Lønstigningerne for almindelige mennesker har siden krisen været meget små. Og regeringen har i sine egne prognoser netop nedjusteret skønnet for lønudviklingen i både 2018 og 2019. 

Derimod er lønstigningerne i finanssektoren ikke stoppet. Listen er lang. Tag eksempelvis Danske Banks Eyvind Kolding, der fik et gyldent håndtryk til 23 millioner kroner, da han efter kun 19 måneder blev fyret som direktør. Her er der tale om lønstigninger, finansministeren burde se kritisk på. Ikke mindst den del af aflønningen, der består af eksempelvis aktieoptioner, som skaber en giftig incitamentsstruktur i den finansielle sektor.

Eyvind Kolding  fik et gyldent håndtryk til 23 millioner kroner

Siden finanskrisen har vi kæmpet for at få strammet reguleringen af bankerne. Vi kom et stykke af vejen under den socialdemokratisk ledede regering. Blandt andet med skærpede kapitalkrav til de største banker. Men selv den regulering har været under angreb fra Kristian Jensens regering. Eksempelvis mente tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen, at der var tale om ”mobning” af bankerne. 

Dybere refleksion savnes
Og nu mener Kristian Jensen så, at vi skal åbne sluserne for udenlandsk arbejdskraft for at trykke lønningerne. Hvor er Kristian Jensens dybere refleksion over det, der skete for 10 år siden? 

Er det et bevidst ønske om at hvidvaske bankernes rolle i finanskrisen? Eller er det fordi Kristian Jensens kollega i Venstres formandskab, Lars Løkke Rasmussen, som finansminister i årene op til krisen havde et stort ansvar for, at det gik så galt? Eller vælger Kristian Jensen bare at udnytte finanskrise-jubilæet til at slå et slag for billigere arbejdskraft til de danske arbejdsgivere?