Regeringen vil afskaffe borgmesterposter i storbyer

Regeringen ønsker at ændre styreformen i landets fire største byer. Kritikere frygter centralisering af magten.
Foto: Jorge Láscar, flickr
I landets fire største byer – København, Aarhus, Aalborg og Odense – har man en anderledes styreform end i resten af landets kommuner.

En særlig styreform som betyder, at de fire kommuner har flere borgmestre eller rådmænd, der har det øverste ansvar for hver deres forvaltning og administration.

Den konstruktion ønsker regeringen nu at afskaffe for at frigøre penge.

”Vi lægger op til en ny styreform i de store byer, så vi gør op med den silodelte forvaltning, der er i dag,” siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) til Jyllands-Posten.

Vi lægger op til en ny styreform i de store byer

Ifølge et ”forsigtigt skøn” fra regeringen vil forslaget kunne frigøre omkring en kvart milliard kroner. Det beløb får de fire store kommuner igen.

Pengene kan bruges på den borgernære velfærd i daginstitutioner, folkeskoler og ældrepleje, siger Astrid Krag.

Med forslaget lægges der op til, at de såkaldte fagborgmestre i Københavns Kommune og rådmændene i de tre andre kommuner får lov at beholde både titler og fuldtidsvederlag. Men i modsætning til i dag skal de i stedet indgå i en ny fællesledelse af kommunen med borgmesteren i spidsen.

Mindre bureaukrati og dobbeltarbejde

I København hilser overborgmester Frank Jensen (S) forslaget varmt velkommen: 

”Jeg har altid talt for en enklere styreform. I en stor by som København vil det give mindre bureaukrati og mindre dobbeltarbejde, hvis vi dropper at have syv forvaltninger adskilt i hver sin silo. Det ville være enklere og billigere for københavnerne,” skriver han i et opslag på Twitter.

Men forslaget møder kritik fra nogle af de fagborgmestre og rådmænd, som i dag har deres egen forvaltning under sig. De mener, at det vil centrere magten hos de fire socialdemokratiske borgmestre i København, Aarhus, Aalborg og Odense.

Magtcentralisering

Blandt kritikkerne er Sisse Marie Welling (SF), der er sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune:

”Så kender vi Socialdemokratiet igen – magten skal centraliseres hos de socialdemokratiske bykonger, så andre partier sættes udenfor indflydelse,” skriver hun bl.a. i et opslag fra sin Twitter-profil, som er blevet retweetet af Cecilia Lonning-Skovgaard (V), der er beskæftigelses- og integrationsborgmester i samme kommune.

 

I Jyllands-Posten giver Thomas Medom (SF), der sidder i byrådet i Aarhus Kommune, hvor han er rådmand for Magistratafdelingen for Børn og Unge, udtryk for samme holdning som sin partifælle i København. Han kalder forslaget for en ”betoncentralisering”.

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), giver svar på tiltale:

Nej, ny styreform handler ikke om at blive enerådig overborgmester

”Nej, ny styreform handler ikke om at blive enerådig overborgmester. Tværtimod sætter jeg stor pris på det stærke samarbejde, vi har mellem partierne i dag. Derfor bør det være en model, hvor partierne stadig har indflydelse efter størrelse, så vælgernes stemme slår igennem,” skriver overborgmesteren i et tweet – i forlængelse af sit første Twitter-opslag – som svar på kritikken om magtcentralisering.

En del af ny udligningsreform

Forslaget fra regeringen er en del af en større omlægning af den økonomiske fordeling mellem landets 98 kommuner – den såkaldte udligningsordning. Torsdag fremlægger regeringen et nyt udspil til en udligningsreform.

Allerede tirsdag løftede statsminister Mette Frederiksen (S) sløret for, at regeringen vil omfordele flere penge fra rige til fattige kommuner – og fra by til land.

”Hvis man skal sige det meget enkelt, så bliver Gentofte den kommune, der kommer til at bidrage mest i den her udligningsreform. Og Kalundborg Kommune er en af de kommuner, der kommer til at modtage flest penge,” sagde hun til DR Nyheder.

Student på Netavisen Pio


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Hvorfor ikke gå hele vejen og helt afskaffe rådmænd og fagborgmestre? Og i stedet bruge udvalgsstyre, med udvalgsforpersoner og næstforpersoner i spidsen. Det ville sikre små partier mere indsigt og indflydelse.