Regeringen vil afskaffe velhaverskat: ”Robin Hood ville vende sig i sin grav”

Regeringens aftale med de tre andre blå partier lægger op til at tage penge fra de økonomisk dårligst stillede pensionister, for til gengæld at sænke skatten for de økonomisk bedst stillede pensionister. ”Komplet urimeligt”, mener Socialdemokraterne.
Socialdemokraterne havde forleden kaldt skatteminister Karsten Lauritzen i samråd om det såkaldte udligningsskat på store pensionsformuer. Baggrunden er, at regeringen, som betaling til Liberal Alliance oven på fadæsen med boligydelsespakken, lægger op til at fjerne udligningsskatten.

Dansk Folkeparti fik som bekendt kort før jul kolde fødder i sagen om lavere boligydelse til de økonomisk dårligst stillede pensionister og besparelserne udskudt til foråret. Som betaling fik Liberal Alliance skrevet ind i aftalen, at ”Parterne er enige om at drøfte størrelsen på udligningsskatten på pensioner frem mod 2020”.

Det var blandt andet koblingen mellem de planlagte besparelser på boligstøtte til de økonomisk dårligst stillede pensionister samtidig med lavere skat for de økonomisk mest velhavende pensionister som Socialdemokraterne ønskede Skatteministerens kommentar til.

Man kunne nærmest ikke lave et rene snit mellem at lette skatten for nogen meget velstillede pensionsister og til gengæld skære i boligydelsen for nogen dårligt stillede pensionister. Så skal jeg ikke lede længe efter en social indignation for at synes, at det er komplet urimeligt”, lød det fra Socialdemokraternes skatteordfører Jesper Petersen. Hans partifælle, Pernille Rosenkrantz-Theil, mente, at ”Robin Hood må vende sig i sin grav”.

Peter Hummelgaard fremhævede fastfrysningen af grundskylden og indføresen af kontanthjælpsloft som et andet eksempel på, at regeringen tager penge fra de økonomisk dårligst stillede for at give til primært de velstillede. ”Vi sidder her for at blive klogere på, hvad der egentlig er denne her regerings fordelingspolitiske snit. Det synes jeg bliver klarere dag for dag. Men vi har et problem med, at få regeringen til at stå ved det”, mente han.

Som vi tidligere har fortalt her på Netavisen Pio, blev udligningsskatten indført i forbindelse med skattereformen fra 2009. Her blev marginalskatten sænket med seks procentpoint, hvilket betød, at de rigeste pensionsopsparere over en årrække havde kunne nyde godt at et fradrag der var seks procentpoint højere, end det, de maksimalt kunne blive beskattet ved udbetalingen. For at kompensere for den forskel, blev udligningsskatten indført i perioden 2010-2020.

Skatteminister Karsten Lauritzen gentog flere gange, at det endnu ikke var aftalt at fjerne skatten, blot at ”drøfte” den, som der står i aftalen. Og selv om det på almindelig Christiansborgsprog betyder, at den skal fjernes eller i hvert fald kraftigt reduceres, så ville han ikke forholde sig til spørgsmålet om hverken fordeling eller finansiering, da forhandlingerne endnu ikke er startet.

Som minister har man ret til at sige, at det vil jeg ikke forholde mig til”, forklarede han. Om det så betyder, at regeringen ikke ved hvordan den vil finansiere en afskaffelse, eller at Lauritzen ikke vil fortælle det, er uvist.

Lauritzen understregede også, at han ”mener principielt, at pengene ligger bedst i borgernes lommer”. Han medgav dog samtidig, i sin karakteristiske stil med mange indskudte ord og sætninger, at forskellen mellem marginalskat ved ind- og udbetalingstidspunkt ”indebar en utilsigtet – kan man sige – gevinst – der er jo så nogen der vil sige den er tilsigtet, men jeg vælger at sige utilsigtet gevinst – for de eksisterende pensionsopsparinger, der var fradraget med høje marginalskatter”.

Lauritzen medgav altså, at der for så vidt var fornuft i at indføre skatten. ”Det, der har ændret sig, er, at der er nogle partier som har sagt, at ’vi vil gerne drøfte den’”, fortalte han. Ifølge Lauritzen er det altså rent parlamentariske overvejelser, og ikke økonomisk- eller fordelingsmæssige overvejelser, der ligger bag.

Det Lauritzen så ikke siger er, at når Liberal Alliance gerne vil drøfte skatten, er det som betaling for, at Dansk Folkeparti skulle have spørgsmålet om boligydelse skudt til hjørnespark i forbindelse med finanslovsaftalen kort før jul. Det er endnu uvist, hvornår regeringen indkalder til forhandlinger om boligydelsespakke og udligningsskat.


Kommentarer fra Facebook