Regeringen vil begrænse den offentlige sektor

Analyse: Selvom regeringen vil lade væksten vokse med 0,3 procent de kommende år, så kan den offentlige sektor se frem til besparelser. Der er nemlig brug for dobbelt så høj en vækst, viser regeringens egne tal.
Det fik ved præsentationen af regeringsgrundlaget meget opmærksomhed, at regeringen planlægger at lade det offentlige forbrug vokse med 0,3 procent om året frem mod 2025. Journalister og kommentatorer morede sig over, at to partier der gik til valg på nulvækst kunne finde sammen med et parti der gik til valg på minusvækst og udarbejde et regeringsgrundlag med positiv vækst.

Den megen snak om positiv vækst på 0,3 procent dækker imidlertid over, at de rammerne i den offentlige sektor de kommende år ser ud til at blive historisk smalle. For ikke kun er en vækst på 0,3 procent i ni år i sig selv en meget beskeden vækst. Den offentlige sektor presses også af en ændret befolkningssammensætning, som betyder, at presset på udgifterne stiger.

Selvom en vækst på 0,3 procent om året svarer til, at der i 2025 bruges godt 14 milliarder kroner mere om året, så rækker det ikke at dække de 28 milliarder kroner, som det ifølge regeringens egne beregninger er nødvendige, hvis det nuværende velfærdsniveau skal opretholdes set i lyset af den ændrede befolkningssammensætning. Reelt mangler der altså 14 milliarder kroner i 2025.

offforbrugsvaekst

Aldrene befolkning kræver 28 milliarder ekstra
Det demokratiske træk er et udtryk for, hvor meget den offentlige sektor skal vokse set i lyset af den ændrede befolkningssammensætning, hvis der fremover skal bruges lige så mange penge per bruger af den offentlige sektor, som i dag.

Det demografiske træk stiger markant de kommende år, hvilket for en stor dels vedkomne skyldes, at der de kommende år flere ældre, hvilket lægger pres på udgifterne til pleje og sundhed. Skal det nuværende niveau per ældre opretholdes fremover, er der derfor behov for at tilfælde flere penge end i dag.

Også de seneste års stigende antal flygtninge presser udgifterne i den offentlige sektor, om end udgiften ikke er så stor, som det blev forventet for et års tiden siden. Men tager flygtningestrømmene til Europa til igen, kan billedet hurtigt se anderledes ud.

Det fremgår af regeringens udspil til 2025-forhandlinger, den såkaldte Helhedsplan, at det demografiske træk betyder, at den offentlige sektor frem mod 2020 skal vokse med 0,6 procent om året, hvis den skal holde trit med udviklingen i befolkningen. En stigning på 0,6 procent om året svarer til, at der i 2025 bruges godt 28 milliarder kroner ekstra på offentligt forbrug i forhold til i dag.

Regeringsgrundlagets ønske om en vækst på 0,3 procent årligt svarer altså kun det halvdelen af det, der er nødvendigt, for at opretholde den nuværende niveau i den offentlige sektor i en tid med flere ældre. Korrigeres der for det demografiske træk, er der reelt tale om en negativ vækst på 0,3 procent, og der er ikke tilført 14 milliarder ekstra, men tværtimod efterladt et hul på 14 milliarder kroner.

S vil lade forbrug vokse med befolkningsudvikling
Regeringen ønskede ved præsentationen af helhedsplanen en vækst på 0,5 procent årligt, svarende til knap 22 milliarder kroner i 2025. Heller ikke det var altså nok til at følge med befolkningsudviklingen, men alligevel væsentligt mere end de godt 14 milliarder kroner, der nu lægges op til.

Socialdemokratiet meldte i september med udspillet Stol på Danmark ud, at partiet vil lade det offentlige brug vokse med 0,6 procent årligt, så stigningen i det offentlige forbrug føler den demografiske udvikling, og altså bliver godt 28 milliarder kroner højere i 2025 i forhold til i år.

Derudover vil partiet prioritere en pulje på 5,5 milliarder kroner til yderligere velfærdsprioriteringer samt en pulje til opkvalificering på 1,5 milliarder kroner, som begge ligger udover den generelle vækst på 0,6 procent. Også Dansk Folkeparti har tidligere talt om en markant højere vækst i den offentlige sektor end de 0,3 procent, som regeringen nu lægger op til.

Regeringen: Den offentlige sektor skal fylde mindre
Regeringen lægger da heller ikke skjul på, at målet er en forholdsvis mindre offentlig sektor. Det står direkte i regeringsgrundlaget, at ”de samlede offentlige udgifter skal udgøre en mindre andel af samfundsøkonomien” i årene fremover.

Det skal dels ske ved at lade den offentlige sektor vokse markant langsommere end den private sektor, og dels ved at skære ned på en række overførselsindkomster (der ikke er en del af det offentlige forbrug), blandt andet lægger regeringen op til besparelser på SU’en og folkepensionen.

Så trods den meget snak om vækst i den offentlige sektor tyder meget altså på, at det bliver ni år med historisk smalhals i den offentlige sektor, hvis det tre partier kommer igennem med deres 2025-plan. Nu må de kommende måneder vise, om Dansk Folkeparti er villige til at acceptere de nedskæringer, der uundgåeligt vil følge med den forbrugsvækst, regeringen lægger op til.


Flere artikler om emnet

Annonce