Gigantiske møller så store som pylonerne på Storebæltsbroen i en helt ny havvindmøllepark, skal efter regeringens plan levere op imod 800 megawatt strøm til det danske marked. Det svarer til strømforbruget for 800.000 husstande. Det skriver DR.

800.000 husstande svarer i runde tal til det samlede antal husstande i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers og Kolding. Det svarer til lidt mere end hver tredje husstand i Danmark.

Det er endnu ikke besluttet, hvor den nye havvindmøllepark skal ligge, men den skal efter planen stå færdig mellem 2024 og 2027, lyder det, som er en del af regeringens udspil til et nyt energiforlig, som præsenteres på torsdag.

”Vi gør det jo fordi at vi overordnet har en ambition om, at Danmark skal være fri for fossile brændstoffer, når vi når 2050, og derfor skal vi jo bygge på det, vi allerede har gjort,” siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til DR.

I 2017 satte Danmark verdensrekord med 43,4 procent af den danske strøm produceret alene af vindmøller. Danmark er det land i verden, der kan dække den største andel af vores elproduktion med grøn strøm fra vindmøller.

Danmark har en samlet produktion på 1271 megawatt fra havvindmøller, og når de to havvindmølleparker Horns Rev 3 og Kriegers Flak bliver sat i drift i 2020 vil det tal stige med yderligere 1000 megawatt. Den nye vindmøllepark vil forøge produktionen af dansk strøm fra havvind med lige knap en tredjedel.

DN: Kræver mindst fire gange så mange vindmøller
Hos Danmarks Naturfredningsforening glæder man sig over planen med den store havvindmøllepark, men her ønsker man større planer på bordet, der skal løfte den grønne dagsorden, blandt andet på transport- og landbrugsområdet, der er nogle af de helt store syndere i forhold til belaste miljøet.

”Skal regeringen nå sit mål om 50 procent vedvarende energi i 2030 skal energiudspillet indeholde mindst 4-5 af de havmølleparker de har foreslået i dag,” skriver den nye formand Maria Gjerding på Twitter og fortsætter.

”Skal Danmark løfte sit ansvar for klimaet, skal energiplanen efterfølges af en ambitiøs plan for grøn transport og klimaomstilling af landbruget.”

Naturfredningsforeningens formand bakkes op i sit synspunkt, om at der er brug for flere vindmølleparker, af Henrik Poulsen, der er adm. direktør for energiselskabet Ørsted (det tidligere DONG Energy, red.).

”Det er et fint udspil, at regeringen vil bygge den her ekstra havvindmøllepark. Vores vurdering er, at det danske elforbrug vil stige, og hvis Danmark vil nå målet om, at halvdelen af det danske energiforbrug skal komme fra vedvarende kilder i 2030, så mener vi, der skal bygges i hvert fald tre til fire store havvindmølleparker mere frem til 2030,” siger han til DR.

Skal regeringen nå sit mål om 50% VE i 2030 skal energiudspillet indeholde mindst 4-5 af de havmølleparker de har foreslået i dag. Skal DK løfte sit ansvar for klimaet, skal energiplanen efterfølges af en ambitiøs plan for grøn transport og klimaomstilling af landbruget #dkpol
— Maria R. Gjerding (@MariaGjerding) April 22, 2018

Økologisk Råd: Det klinger hult
Anderledes kritisk er man hos Det Økologiske Råd, der mener at regeringens med sit udspil løber fra de ambitioner der ligger i den eksisterende energiaftale som blev indgået i 2012.

Tallene taler for sig selv, skriver rådet på sin hjemmeside: ”2012-aftalen der løb i 8 år indeholdt 1500 MW møller på havet, mens regeringens udspil, der løber hele 10 år, kun indeholder 800 MW.”

Det Økologisk Råd er ikke begejstret for regeringens planer om først i 2022 at sætte gang i flere havvindmølleprojekter.

”Det klinger hult, når regeringen samtidig snakker om, at Danmark skal være et Sillicon Valley for havvind. Regeringen siger, at den vil foreslå yderligere havvind i 2022. Men der er ikke brug for udskydelse, men tværtimod for allerede nu at markere, at Danmark er på sporet af såvel 2030- som 2050-målene,” skriver de.

Politikere vil have flere havvindeparker
Fra de politiske partier både til højre og venstre lyder der lignende toner. Regeringens planer er en god start, men utilstrækkelige hvis Danmark skal fastholde en global førerposition, lyder der fra blandt andet de konservative, SF, Socialdemokratiet og Enhedslisten.

De Konservative ønsker at regeringen allerede nu melder ud, at man ønsker flere vindmølleparker.

”Vi mener, at vi allerede nu skal melde ud, at vi ønsker at være ambitiøse efter 2022, hvor vi skal tage stilling til, hvad der skal ske i de resterende år frem mod 2030,” siger partiets gruppeformand, Mette Abildgaard til Ritzau.

Også SF mener, der er brug for mindst tre nye havvindmølleparker og det skal gå hurtigere end regeringen lægger op til, skriver formand Pia Olsen Dyhr i et blogindlæg på TV2.

”Det kan ikke vente til 2027 med at stå klar, som regeringen lægger op til. Samtidig er regeringens ambition om, at den nye havvindmøllepark skal levere 800 megawatt langt fra nok. Vi skal op på mellem 1000 og 1200 megawatt,” skriver hun.

Socialdemokratiets energiordfører Jens Joel Sand kalder regeringens udspil for ”en slags start”, men også at planen om 800 megawatt ikke er nok. På Twitter henviser han til at den hollandske regering har en plan om at etablere havvindmølleparker på 1000 megawatt – om året.

@larsloekke's plan om 800MW er da en slags start - men når Holland opsætter 1000MW om ÅRET fra 2024-2030 så sikrer vi helt sikkert ikke klimaet og danske arbejdspladser i regeringens tempo. Brug for investeringssikkerhed/planlægning #energiforlig #dkpol https://t.co/dBZFpwYxLl
— Jens Joel (@Jens_Joel) April 23, 2018

Regeringen præsenterer sit samlede forslag til en energiaftale torsdag og forhandlingerne vil gå i gang umiddelbart efter.

Verdens største havvindmøllepark London Array ligger ved Themsens udmunding i Storbritannien og giver årligt 630 megawatt. Den største i Danmark er Anholt Havvindmøllepark som siden 2013 har givet 400 megawatt om året.