Regeringen vil give de hjemløse penge mellem hænderne

Stadig færre banker har kontantkasser, så de hjemløse kan ikke længere hæve deres kontanthjælp eller pension. Nu skal arbejdsgruppe sikre dem adgang til sedler og mønter.
Foto: Jacob Ehrbahn
For nogle af os er det ikke så enkelt bare at finde hæve- eller betalingskortet frem ved kassen i butikken, på apoteket eller ved lugen.

Mange af samfundets mest sårbare og udsatte mennesker, nemlig de hjemløse, frygter således at blive tvunget til at udlevere deres Dankort og koden til kortet. Eller de er så svækkede fysisk og psykisk, at de slet ikke kan finde ud af at bruge et hæve- eller betalingskort.

For dem kan det derfor være en livsnødvendighed, at de kan hæve deres kontanthjælp eller pension inde ved kassen i banken.

Hvilket regeringen nu vil sikre, at de hjemløse kan fortsætte med, selv om mange pengeinstitutter i disse år nedlægger kontantkasserne i deres filialer.

Udsatte grupper i samfundet rammes ekstra hårdt

"Det er ikke fair, at udsatte grupper i samfundet rammes ekstra hårdt, når bankerne fjerner kontantkasserne,” siger ældre- og socialminister Astrid Krag (S).

“Det rammer blandt andet gadehjemløse, som ofte har andre udfordringer at bruge kræfterne på, end hvordan de kan få fat på mønter og sedler.” 

Astrid Krag og erhvervsminister Simon Kollerup (S), der har ansvaret for pengeinstitutterne, har derfor besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som inden sommerferien skal klarlægge problemets omfang og foreslå løsninger, som regeringen kan arbejde videre med.

Slår alarm

Arbejdsgruppen kommer, efter at SAND - de hjemløses Landsorganisation og Gadejuristen, der tilbyder stofbrugere, gadesexsælgere og hjemløse retshjælp, kort før jul slog alarm.

Anledningen var, at Nordea den 11. december lukkede kontantkassen i bankens filial ved Vesterport Station, så det ikke længere var muligt at hæve penge ved en kasse i en bank på Vesterbro. Men Vesterbro er det ikke det eneste sted, hvor bankerne har stoppet muligheden for at få udbetalt penge uden brug af et hæve- eller betalingskort.

Langt fra.

Det sker overalt i landet, fordi danskerne i stigende grad bruger kreditkort og andre digitale betalingsmetoder i stedet for mønter og sedler. En udvikling som er accelereret under coronakrisen.

NemKonto skulle være nem

I dag skal alle borgere således have en NemKonto, som offentlige ydelser kan udbetales til. Og bankerne er - som udgangspunkt - forpligtet til at lade alle åbne en konto, idet det kræver “en klar, saglig og individuel begrundelse” at afvise en kunde.

Men da Folketinget i 2007 vedtog loven om offentlige betalinger, var politikerne samtidig opmærksomme på, at der var en gruppe borgere, som hidtil havde afhentet deres offentlige overførsler hos den offentlige kontantkasse. Det blev derfor understreget i loven, at de borgere, som foretrak kontanter, nu blot kunne afhente dem i en bank.

“Findes der ikke en løsning, vil det på kort sigt føre til, at særligt udsatte borgere ikke har penge til basale fornødenheder som mad og medicin,” hedder det i et brev, Gadejuristen har sendt til Folketinget.

Må tages alvorligt og håndteres hurtigt

“Det kan samtidig få som konsekvens, at nogle giver op og helt mister kontakten til de offentlige myndigheder, hvilket utvivlsomt vil øge deres udsathed og desperation. Tabet af forsørgelsesgrundlag kan også forventes at føre til berigelseskriminalitet (overlevelseskriminalitet) med menneskelige og samfundsmæssige omkostninger til følge. Lukningen af kontantkasserne er derfor et konkret problem og en udvikling, der må tages alvorligt og håndteres hurtigt.” 

Ældre rammes også

Udover de hjemløse er der i dag også mange ældre, som aldrig har vænnet sig til at få et hæve- eller betalingskort.

En opgørelse fra Nordeas afdeling på Vesterbro viste sidste år, at alene i oktober benyttede 48 kunder sig af muligheden for at hæve sedler og mønter. Heraf var 12 ældre borgere, ni var misbrugere og 27 blandt andet hjemløse.

Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Social- og Ældreministeriet, Erhvervsministeriet og Finansministeriet og kommer til at inddrage interessenter som for eksempel Ældre Sagen, Danske Handicaporganisationer, Rådet for Socialt Udsatte, KL, Finans Danmark og nogle af de største kommuner.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Det grænser til absurd teater, at banker nu nærmest ikke modtager eller udbetaler lovligt betalingsmiddel.
Det er ikke bankerne, der, i lyset af deres monopol på den infrastrukturelle betalingsformidling, skal tage beslutning om eller gennemtvinge det pengeløse samfund, hvor det registreres og gemmes i det uendelige, hver gang man køber for 5 kr. lakrids, og det er nok en pind til privatlivets ligkiste.
Samtidig kan det undre, at jo mere brugerne selv ordner deres bankforretninger, jo flere gebyrer pålignes der.
Via transaktioner på Nets og Nem id, skovler Nets gebyrer ind på hver dankorttransaktion i forretningerne (skjult for, men betalt af, brugerne), der bl.a. har ført til vilde overskud i Nets og aktieoptionsordninger for direktionen, der på bare et år førte til absurd forgyldning af denne personkreds på 2-3 milliarder krone.
Det er horribelt at dankortholdere tvinges til at indsamle milliarder til en snæver personkreds, og det helt hen i vejret, at myndighederne ikke griber ind over for dette kleptokratiske uvæsen, som i sin tid blev indført af Bent Bentsen og den borgerlige regering.
For mig er det nok til at hæve kontanter og betale med dem.

Annonce