Men selv om Danmark allerede er godt på vej, foreslår regeringen nu at gå videre.

I udspillet "Tættere på – Grønne byer og en hovedstad i udvikling", som retter sig mod alle større byer i hele landet og præsenterer en række specifikke initiativer for hovedstadsområdet, foreslås en grønnere biltrafik, renere luft og mere plads til naturen i de store byer rundt om i landet. Samtidig skal udspillet stimulere erhvervsudviklingen i hovedstadsområdet og imødekomme den stigende efterspørgsel på boliger.

I alt er der tale om 19 initiativer, hvoraf ni er på tværs af landet, mens 10 er møntet specifikt på hovedstadsområdet.

"Vi vil nu bane vejen for, at danskerne i landets større byer får mulighed for at invitere naturen ind i byen og gå forrest i den grønne omstilling," siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

De helt særlige udfordringer

"Samtidig vil vi gøre en særlig indsats for hovedstadsområdet og løfte nogle af de helt særlige udfordringer, som Danmarks største byområde står overfor. Det handler ikke mindst om at sikre plads til billige boliger og til fremtidens erhverv, herunder også produktionsarbejdspladser,” siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek.

Regeringen foreslår blandt andet, at en række kommuner får mulighed for at skærpe miljøzonerne, at etablere nul-emissionszoner og at indføre et forbud mod gamle brændeovne i områder med kollektiv varmeforsyning. Derudover afsættes der 50 millioner kroner til såkaldt bynær skov.

Miljøzoner

I dag kan den enkelte kommune beslutte at indføre en miljøzone og stille krav til dieseldrevne køretøjers udledning af partikler i et større sammenhængende byområde, hvor der er meget trafik. Der er miljøzoner i de største bykommuner – København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg.

Målet med miljøzonerne er at sikre renere luft for borgerne ved at stille skærpede miljøkrav til dieseldrevne lastbiler, busser og varebiler.

Udover tunge køretøjer og varebiler er også dieselpersonbiler uden partikelfilter en væsentlig kilde til udledning af partikler, der er sundhedsskadelige og kræftfremkaldende. Dieselpersonbiler forventes i 2022 vil stå for 63 procent af partikeludledningen og 50 procent af NOx-udledningen fra trafikken på byveje.

Miljøzonebyerne København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg får derfor mulighed for at indføre skærpede miljøzonekrav, så dieselpersonbiler uden partikelfilter ikke må køre i byernes miljøzoner.

Udgør en øget risiko for borgernes helbred

"Det er ofte i de større byer, hvor mange bor og færdes, at luftforureningen udgør en øget risiko for borgernes helbred," hedder det i udspillet.

"Det ønsker regeringen at gøre noget ved. Ligesom det er lykkedes at få rent badevand i havnen i bl.a. København, Aarhus og Aalborg, skal det også lykkes at gøre luften i byerne renere. Derfor skal kommunerne have nye muligheder for at nedbringe luftforureningen."

Nul-emmissionszoner

Nulemissionszoner er mindre områder i byerne, hvor vejnettet kun må bruges af køretøjer uden forbrændingsmotorer, for eksempel elbiler.

Flere kommuner efterspørger mulighed for at oprette nulemissionszoner i nærmere afgrænsede byområder for at mindske luft- og støjforurening, nå kommunens klimamål og fremme grøn mobilitet med blandt andet elbiler. Hvilket regeringen gerne vil kommunerne lov til.

"Men regeringen ønsker samtidig også, at det skal være muligt at bo, handle og færdes i zonen," hedder det i udspillet.

"Derfor vil regeringen se nøje på, at de berørte beboere og erhvervsdrivende i området har realistiske alternativer, og at der er tid til at indrette sig på kravene. Der skal også fastlægges rammer, som sikrer adgang for nødvendig brug af erhvervskøretøjer, herunder varekørsel."

Brændeovne

Danmark er et af de lande, der har flest brændeovne per indbygger. Luftforureningen fra de 700.000 brændeovne og pejseindsatse anslås sammen med andre brændefyringsanlæg at stå for 40 procent af den samlede danske partikelforurening.

Brændeovne og pejseindsatse med videre er dermed den største danske kilde til partikelforurening. Udover at have en dårligere brændeøkonomi vurderes ældre brændeovne også at udlede helt op til fem gange så mange partikler som nye. Derfor vil det have stor effekt at udskifte de gamle brændeovne til alternative opvarmningskilder eller nye og mere miljøvenlige brændeovne. Især i områder hvor der findes oplagte energialternativer som fjernvarmeog naturgas.

Af samme grund skal kommunerne have mulighed for at forbyde ældre brændeovne produceret før 2008 i områder med fjernvarme og naturgas.

55 procent af disse ovne er placeret i områder med kollektiv varmeforsyning. Det vil sige, at op til 220.000 gamle brændeovne potentielt vil blive berørt af forslaget, hvis alle kommuner vælger at bruge den nye mulighed.

Borgmesterkandidat smiler

Socialdemokratiets spidskandidat ved kommunalvalget i Københavh, Sophie Hæstorp Andersen, henviser til, at mere end 4600 danskere hver år dør for tidligt på grund af luftforurening og 1100 af dødsfaldene kan tilskrives udledning fra danske kilder. Dårlig luft er også en væsentlig årsag til blandt andet lungekræft, hjertekarsygdomme og astma.

Problemet er ikke overraskende størst i de store byer og især København.

"Den grønne omstilling skal selvfølgelig ske i et tempo, hvor vi har alle med," skriver Sophie Hæstorp Andersen på Facebook.

"Men det er vigtigt, at vi som by kan gå forrest med de grønne løsninger, så vi sammen kan skabe et København, der er mere lige, mere fælles og mere grønt."

Enhedslisten støtter regeringens forslag, men politiske ordfører, Mai Villadsen, vil gerne gå endnu længere.

"Meget god og grøn politik i regeringens nye by-udspil," skriver Mai Villadsen på Twitter.

"Dejligt at der bliver lyttet til vores ideer om alt fra sprøjteforbud, bekæmpelse af luftforurening til bynær natur. Alle har ret til sunde grønne liv - også i byerne. Vi vil gå længere, men glæder os til at forhandle."