Annonce

Regeringen vil indføre midlertidig grænsekontrol til Sverige

Regeringen vil indføre midlertidig grænsekontrol mod Sverige, ligesom vi i dag har ved grænsen til Tyskland.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) fremlagde torsdag regeringens 'sikkerhedspakke', som vi også omtalte her på Netavisen Pio onsdag.

Her lagde regeringen op til i alt 16 initiativer delt op i tre kategorier: overvågning, efterforskning og skærpet straf.

Flere af initiativerne, herunder øget overvågning, var allerede blevet dryppet til pressen, men justitsministeren havde alligevel en enkelt større nyhed med til pressemødet på politigården: Grænsekontrol til Sverige.

For at imødegå truslen fra alvorlig grænseoverskridende kriminalitet styrker vi nu beskyttelsen af grænsen mod Sverige

Nick Hækkerup peger på eksplosionen ved Skattestyrelsen og dobbeltdrabet i Herlev som eksempler på den alvorlige kriminalitet, der kan flyde over grænsen fra Sverige.

”For at imødegå truslen fra alvorlig grænseoverskridende kriminalitet styrker vi nu beskyttelsen af grænsen mod Sverige ved at indføre midlertidig grænsekontrol og styrke politiindsatsen i grænseområderne mod Sverige. For regeringen har det været afgørende, at vi sætter ind på en smart og effektiv måde. Det betyder, at fokus er på de organiserede kriminelle og ikke de mange almindelige borgere, der hver dag krydser grænsen,” sagde han ved pressemødet.

Grænsekontrol i både Sverige og Tyskland

Konkret betyder det, at der fra den 12. november 2019 vil komme bemandet grænsekontrol én til to gange om ugen ved overgangene fra Sverige til Danmark. Kontrollen vil være målrettet vejtrafikken og togtrafikken over Øresundsforbindelsen og færgetrafikken i havnene i Helsingør, Frederikshavn, Grenå og Rønne.

Regeringen har i samme omgang valgt at bede EU om lov til at forlænge den midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse, der blev indført i januar 2016.

Foruden grænsekontrol skal samarbejdet mellem dansk og svensk politi styrkes

Foruden grænsekontrol skal samarbejdet mellem dansk og svensk politi styrkes. Det skal ske ved at oprette et nyt center, der skal arbejde med at bekæmpe organiseret grænseoverskridende kriminalitet i Øresundsregionen.

Arbejdsopgaven bliver at koordinere indsatsen overfor organiseret og grænseoverskridende kriminalitet i tæt samarbejde med svensk politi.

Ikke det rigtige svar

Forslaget om midlertidig grænsekontrol får ikke umiddelbart opbakning fra Socialdemokratiets egne rækker.

Grænsekontrol er ikke det rigtige svar på truslen om terror

”Selvfølgelig skal vi passe på hinanden. Men grænsekontrol er ikke det rigtige svar på truslen om terror på sigt. I stedet skal vi fortsætte dialogen med vores naboer og ikke hindre vækst og bevægelighed i Greater Copenhagen (Øresundsregionen, red.),” skriver regionsformand Sophie Hæstorp Andersen i et tweet.

placeholder

Også De Radikale og Enhedslisten har udtryk massiv skepsis overfor den nye grænsekontrol. De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, kalder det for symbolpolitik:

"Det virker som om, man har skruet automatpiloten på, og nu skulle de være lidt handlekraftige, og så er det sådan noget grænsekontrol-halløj, man har foreslået. Det er ren symbolpolitik, og det gør ikke den store nytte", siger Kristian Hegaard til Jyllandsposten. Omvendt ser SF til gengæld positivt på forslaget grænsekontrollen, som de opfatter som et naturligt svar på den grænseoverskribende bandekriminalitet.

Bomber mod offentlige bygninger: ”Et angreb på staten”

Regeringen vil også hæve straffen for besiddelse af eksplosivstoffer, som justitsministeren kalder det.

Straffen for at tænde en sprængladning ved en offentlig bygning skal fremover anses som et 'angreb mod staten', og strafferammen skal ifølge regeringen hæves til 18 års ubetinget fængsel. I dag er det 12 år.

Regeringen vil også hæve straffen for besiddelse af eksplosivstoffer

Alene besiddelse af eksplosivstoffer vil fremover kunne straffes med fire års ubetinget fængsel ved første forseelse.

Endelig vil regeringen give politiet 20 nye sprængstofhunde og så skal politiet have udvidet adgang til brug af agenter i sager om blandt andet våben og eksplosivstoffer, men også i sager om hæleri, børneporno og narkotika.

Hele udspillet kan læses her

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet