Regeringen vil indføre politisk udpegede ambassadører

"Topposter i vores professionelle udenrigstjeneste skal ikke besættes efter politiske vennetjenester," lyder det fra fagforening til forslaget om at udstyre politikere med kors og bånd og stjerner.
Det har gennem tiderne stået på ønskelisten hos skiftende regeringer og nu forsøger den seneste også at gøre op med Udenrigsministeriets monopol på at besætte Danmarks diplomatposter rundt omkring i verden.

Det sker i praksis ved, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) diplomatisk - nemlig i en ændring af en bekendtgørelse - foreslår, at også politikere fremover kan blive udnævnt som ambassadører med dertilhørende kors og bånd og stjerner.

”Regeringen ønsker at styrke Danmarks profil i verden ved i helt særlige tilfælde at kunne bringe politikere, som har nogle særligt relevante profiler og kompetencer aktivt i spil i det danske diplomati," siger Jeppe Kofod til Netavisen Pio.

Nogle helt særlige tilfælde

 

"Den mulighed synes jeg ikke, vi skal fraskrive os. Det er derfor, regeringen ønsker at ændre opslagsbekendtgørelsen, så man fremover i nogle helt særlige tilfælde kan lave en ekstern ansættelse i et fåtal af stillinger i udenrigstjenesten uden forudgående opslag.”

Fagforeninger i oprør

Forslaget kritiseres dog af såvel fagforeninger, som eksperter og erhvervslivet.

”Topposter i vores professionelle udenrigstjeneste skal ikke besættes efter politiske vennetjenester,” skriver formanden for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, på Twitter.

”Stillinger skal slås åbent op, så den mest kompetente ansøger får jobbet."

placeholder

Hvilket er en holdning Henning Thiesen, formand for Djøf, deler.

"Forslaget er en glidebane, som vi Djøf vil advare stærkt imod," skriver Henning Thiesen på Twitter.

"Ansættelser skal ske i en åben, transparant proces og ikke som politiske vennetjenester."

placeholder

Erhvervslivet vender sig mod forslag

Heller ikke Dansk Industri og Danske Rederier kan se nogen grund til at udstyre politikerne med titlen ambassadør.

”Dansk Industri er ganske enkelt modstander af forslaget,” skriver underdirektør i DI, Peter Thagesen, på Twitter.

”Vi har en meget professionel og upartisk udenrigstjeneste, som spiller en vigtig rolle for danske virksomheders eksport til udlandet. Det må vi ikke sætte over styr.”

placeholder

”Ønsker man andre end karrierediplomater som ambassadører, så slå stillingerne op, så den bedste kandidat bliver valgt,” skriver vicedirektør i Danske Rederier Jacob K. Clasen på Twitter.

placeholder

Også direktøren i tænketanken Europa, tidligere klima- og energiminister Lykke Friis, undrer sig.

”Har aldrig forstået denne diskussion,” skriver Lykke Friis på Twitter.

”Hvordan styrker det Udenrigstjenesten, der i årevis har kæmpet med nedskæringer? Og hvis ordningen skal indføres - hvorfor så kun politikere? Hvad med en succesrig erhvervsmand eller for den sags skyld professor?”

placeholder

Løkke luftede tanken

Senest luftede daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tanken i 2017 i forbindelse med sit fejlslagne forsøg på at udnævne sin daværende partifælle Bertel Haarder som dansk konsul i Flensborg.

Kulturministeren var ellers blevet tilbudt posten som kompensation for, at ministeriet skulle gå til Mette Bock (LA), efter at regeringen blev udvidet med Liberal Alliance og Konservative.

Bertel Haarder endte dog med at trække sig efter lokale protester over den politisk udnævnelse.

Far skuffet over Finland

Men allerede i 2009 under den daværende VK-regeringen tilbød Lars Løkke Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller (K) - i al hemmelighed - deres socialdemokratiske forgængere på posterne, nemlig Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft, at blive danske ambassadører.

Per Stig Møller nævner tilbuddet i sine erindringer ”Dage og kampe” og beskriver, hvordan faderen, De Konservatives politiske ordfører Poul Møller, i starten af 1960’erne, i frustration over ikke at kunne samle magten på egne hænder i partiet overvejede at forlade politik og gå ind i erhvervslivet eller den danske udenrigstjeneste.

Herom talte Poul Møller med daværende udenrigsminister Jens Otto Krag (S), der tilbød ham ambassadørposten i Finland, hvilket ikke var helt, hvad han havde forestillet sig. Poul Møller havde forestillet sig noget større end Helsingfors og droppede derefter tanken (Jens Otto Krag havde selv, efter tiden som handelsminister, i en periode været udstationeret som økonomisk rådgiver ved den danske ambassade i Washington).

Kammerateri

Per Stig Møller har efterfølgende fortalt, at Udenrigsministeriet faktisk slet ikke bryder sig om at få politikere ind som ambassadører, og at de to tidligere socialdemokratiske formænd ville da heller ikke have fået de mest prestigefyldte poster i udenrigstjenesten.

Når regeringen valgte at give de første tilbud til netop to fremtrædende socialdemokrater, så skyldtes frygten for ellers at blive anklaget for kammerateri.

Nåh, I hytter jer selv

”Havde vi tilbudt det til borgerlige politikere, ville det have lydt: Nåh, I hytter jer selv.”

Eksportambassadører

Både Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen takkede dog nej. Sidstnævnte fordi han på det tidspunkt stadig havde planer om at fortsætte i dansk politik (Mogens Lykketoft blev som bekendt formand for Folketinget efter regeringsskiftet i 2011).

Og forsøget blev ikke gjort igen før i 2010, hvor Lars Løkke Rasmussen og daværende udenrigsminister Lene Espersen (K) udnævnte fem tidligere ministre som såkaldte eksportambassadører.

Rejsende døråbnere

 

Ambassadører der, med Lene Espersens ord, skulle fungere som "rejsende døråbnere" i forhold til de udenlandske markeder.

Uffe Ellemann-Jensen (V) blev døråbner på det indiske marked, Ritt Bjerregaard (S) på det kinesiske, Mariann Fischer Boel (V) på det russiske og Henning Dyremose (K) på det brasilianske, mens Anne Birgitte Lundholt (K) stod for de såkaldte andenbølge-lande som Tyrkiet, Sydkorea og Vietnam.

De fem fik kun få måneder på posterne som eksportambassadører, inden den nytiltrådte SRSF-regering i 2011 fyrede dem med henvisning til, at konceptet ikke var godt nok til at øge eksporten til de relevante lande, og det, som åbnede døre, nu engang var en minister.

Altså en nuværende af slagsen.

Opdateret klokken 16:45 med kommentar fra Jeppe Kofod

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er tydeligt at den nuværende regering allerede har sat sig temmelig tungt på embedsapparatet i forvejen. Vi skal for landets og folkets skyld undgå at svenske tilstande smitter for meget af i Danmark; politiske ambassadører er derfor en afsindig ide.

Poul Nielson: Det største problem for den danske udenrigstjeneste er, at den er for lille. Kvalitet er naturligvis væsentlig, men for at dække aktiviteten rundt omkring i internationale organisationer og i andre stater, hvor danske interesser og holdninger skal gøres gældende, er kvantitet også essentiel. Udenrigsministeriet er blevet udsultet af den ene regering efter den anden i årtier. Vi har gjort Danmark mindre. Selvfølgelig kan der findes ekspolitikere, der ville kunne gøre gavn i diplomatiet. Men det er altså også et egentligt fag. Et ja til Jeppe Kofods forslag vil åbne for en løbende - og helt uhåndterlig diskussion om, hvorfor den ene eller den anden person nu også er OK til at få en ambassadørpost, og den værdifulde korpsånd i dansk udenrigstjeneste kan kun tage skade af implanteringen af fremmedelementer, som altid vil gå rundt med et stempel om at være partipolitikere. Se bare, hvordan den slags har ødelagt USA, udenrigstjeneste.

Poul Nielson: Det største problem for den danske udenrigstjeneste er, at den er for lille. Kvalitet er naturligvis væsentlig, men for at dække aktiviteten rundt omkring i internationale organisationer og i andre stater, hvor danske interesser og holdninger skal gøres gældende, er kvantitet også essentiel. Udenrigsministeriet er blevet udsultet af den ene regering efter den anden i årtier. Vi har gjort Danmark mindre. Selvfølgelig kan der findes ekspolitikere, der ville kunne gøre gavn i diplomatiet. Men det er altså også et egentligt fag. Et ja til Jeppe Kofods forslag vil åbne for en løbende - og helt uhåndterlig diskussion om, hvorfor den ene eller den anden person nu også er OK til at få en ambassadørpost, og den værdifulde korpsånd i dansk udenrigstjeneste kan kun tage skade af implanteringen af fremmedelementer, som altid vil gå rundt med et stempel om at være partipolitikere. Se bare, hvordan den slags har ødelagt USA, udenrigstjeneste.

Gnaveben, gnaveben, ...

Hvorfor skrues der ikke ned for udenrigstjenesten, når nu EU også tager sig af dette?

Annonce