Annonce

Regeringen vil skyde ekstra gang i forsvarsindustri

En ny plan fra regeringen skal styrke den danske forsvarsindustri.
Regeringen vil styrke den danske forsvarsindustri.

Derfor har regeringen fredag lanceret en samlet strategi for sektoren, som årligt omsætter for tre-fire milliarder kroner.

Manøvren skal ikke kun sikre danske arbejdspladser, men også dansk sikkerhed, fastslår forsvarsminister Trine Bramsen:

”En stærk dansk forsvarsindustri er afgørende for dansk sikkerhed. De seneste år har vi set en hastig udvikling i trusselsbilledet, hvilket stiller nye krav til den måde, vi udvikler og indkøber på," udtaler hun  i forbindelse med lanceringen af strategien.

"Der er ikke længere den samme tid til anskaffelse, ligesom vores udvikling og indkøb stiller markant større krav til sikkerheden hos leverandørerne. Danske forsvarsvirksomheder er stærke, når det gælder om at forstå truslerne, udvikle og levere vigtige kapaciteter."

Selvom Danmark hverken kan bryste sig med virksomheder, som laver kampvogne eller kanoner, så består den danske forsvarsindustri af et par hundrede virksomheder, som

Den danske forsvarsindustri omsætter for samlet mellem 3 og 4 milliarder kroner om året og beskæftige 4000 mennesker.

Den største af dem er århusianske Terma, som står for knap halvdelen af den omsætning, og som bl.a. laver radar og forsvarssystemer til skibe, fly og helikoptere. De leverer blandt andet dele til det nye danske F-35-kampfly.

Rammer bullseye

Strategien bliver mødt med tilfredshed i fagforeningen Dansk Metal, som repræsenterer 100.000 medlemmer, herunder både ansatte i det danske forsvar og i den danske forsvarsindustri.

”Strategien bør i høj grad måles på, om den skaber arbejdspladser, og om den forbedrer hverdagen for de ansatte i forsvarsindustrien - lige fra lærlingen til veteranen. Set med vores briller rammer strategien i bullseye, fordi den netop både har fokus på sikkerhed, erhvervspolitik, teknologi og et styrket socialt engagement for medarbejderne”, lyder det fra Dansk Metals forbundsformand, Claus Jensen.

Ambitiøs strategi

Den nye strategi bliver også positivt modtaget af den danske forsvarsindustris brancheorganisation, DI Forsvar og Sikkerhed, der kalden den "en rigtig god nyhed for erhvervslivet".

"I en mere usikker verden, hvor truslerne er mange og komplekse, er der behov for et robust samfund, hvor alle parter i både det offentlige og private løfter i fællesskab til gavn for Danmarks og danskernes sikkerhed," siger Joachim Finkielman, der er direktør for DI Forsvar og Sikkerhed .

Den længe ventede nye forsvarsindustrielle strategi fastslår, at virksomhederne i den danske forsvarsindustri bidrager til at varetage danske sikkerhedsinteresser.

"Vi er meget tilfredse med, at regeringen både er ambitiøs og har lyttet til branchens budskaber. Et tættere samarbejde skaber grundlaget for, at vi kan levere sikkerhed til Danmark og danskere. Samtidig skabes arbejdspladser og vækst. Det er forudsætning for velfærden," siger Joachim Finkielman.

Hele strategien kan læses her.

 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Når man læser denne strategi med dens mange plusord om sikkerhed og tryghed – undres man over, om der dog ikke i partiets ledelse er dybere tanker – end det her præsenteres. Er det nu sikkert, at mere våbenindustri er afgørende for vores sikkerhed og tryghed. Det burde da indgå i tankerne og beslutningerne, at de såkaldte trusler kan imødegås med andre midler end militære. Det er som om – sådan præsenteres det i hvert fald – at vores sikkerhed er er betinget af et stærkt militær og ikke andet. Hvor er fredsbestræbelserne via diplomati, forhandling, konfliktløsning, mellemmenneskelig udveksling, mv. Vores parti har åbenbart fuldstændigt underlagt sig en ny militarisme – jeg vil sige med bind for øjnene. Den underforståede præmis er altså, at mere militær øger sikkerheden. Det kunne jeg godt tænke mig diskussion om i partiet. Hvor er den lokale medlemsdiskussion om disse meget vigtige spørgsmål? Har ledelsen opfordret til det? Det er også helt utroligt, at Claus Jensen fra Dansk Metal kan sige: ”Strategien bør i høj grad måles på, om den skaber arbejdspladser, og om den forbedrer hverdagen for de ansatte i forsvarsindustrien”. Nej – vil jeg sige - den skal i sandhed måles på, om den øger krigsfaren! At industrien klapper i hænderne, er helt forudsigeligt. Men vi befinder os ved militarismens kernepunkt: At også den påståede fjende føler sig truet (og det ved jeg, at fx Rusland gør). Derfor savner jeg en fuldstændig klar information fra regeringen, om dens viden og overvejelser om våbenkapløb, hvad præcist skal de nye våben bruges til, risiko for fejltagelser under øvelser, mv. Om ikke partiet kommer med dybere overvejelser og diskussion om dette emne – så vil jeg desværre håbe, at støttepartierne vil gå kritisk til værks.

Putin er sikkert til at tale med uden en militær styrke i baghånden, eller? Jeg tror det næppe.
Og hvilke midler, andre end militære, ville du præsentere for Putin? Brunsvigere, Kommensnaps eller Rødgrød med fløde?

Man må vel gå ud fra at regeringen og Trine Bramsen har fået foretaget en undersøgelse af hvor meget forsvaret (våbenindustrien og militæret) og en udbygning af forsvaret vil belaste klimaet og miljøet, helt på samme måde som det er sket når det gælder den "civile" industri og landbruget.
De må jo også kunne oplyse hvad våbenindustrien og militæret indgår med i den "grønne omstilling" til gavn for klima og begrænsning af temperaturstigninger således Danmark når målet med en begrænsning af CO2-udslip på de 70%, som er målet inden 2030. Det kunne også være interessant at få oplyst i hvilken omfang klima- og miljøministrene har været inddraget i aftalen om en forøgelse af forsvaret og dermed øget CO2-udslip.

Med denne politik går vi direkte i USAs fodspor og skaber det militær industrielle kompleks som allerede præsident Eisenhower advarede kraftigt om ville forvride den politiske magtbalance og skabe krav om uendelige kostbare krigsindsatser. Resultatet ses nu i Afghanistan, Irak og Libyen. Der er ikke skabt hverken fred eller stabilitet men et kaos af sammenbrudte stater. Det er absurd at snakke om forsvarsindustri og forsvarspolitik. Det handler om gennem kyniske krige og brug af stadigt mere raffinerede masseødelæggelsesvåben at konsolidere Vestens overherredømme og tvinge andre stater til at glemme alt om at skabe muligheder for selvstændig politisk og økonomisk udvikling. Danmark er på få årtier gået fra at have fokus på fredsinitiativer og diplomati til ren krigsindsats. Der kommer ingen evaluering af indsatsen for ingen toppolitikerne ønsker at få blotlagt hele det løgnagtige spin af misinformation og fortielser.

Jeg er enig; Jens Voldby Crumlin. Hvor langt skal man gå for at bevare arbejdspladser. Dem der arbejder i forsvaret og våbenindustrien skulle i stedet arbejde med ny energiteknologi og miljø udfordringerne. Dødens købmænd gør intet godt.

Hvis dansk landbrug slap for Paris-aftalen og “overskuddet” af landbrugsproduktionen blev sendt til Rusland hvert år, ville vi have fået en ven for livet og et venligt russisk folkefærd.

Oprustningen koster lige så meget på CO2 regnskabet som den tilsvarende reduktion i dansk landbrug som de røde støttepartier kræver.

Parisaftalen har rykket magtbalancen i verden til fordel for Putin.

Madpriser, energipriser og alle de endnu ikke udtænkte strategier styrker østlandene.

Vesteuropa kommer til at mangle Østeuropa mere end omvendt!

Parisaftalen har skaffet en sårbarhed der ikke er set siden i 1930erne.

Ingen lande kender deres levende råd.

Det gør Putin og Kina.

Her går livet nemlig videre. Og det man ikke har, skaffer man.

Vi frygtede at dø af klimaet.

Men krige overhaler som altid indenom!

I 30erne var menneskeheden blevet for stor til ressourcernes almindelige fordeling.

Nu har de rige lande besluttet at klimaet kommer først!

Hvis ikke løsninger findes politisk, teknologisk og økonomisk er verdens befolkning 20-30 procent for stor i forhold til Paris-aftalen.

Russerne har allerede læst skriften på væggen!

De indtager det nødvendige land for at leve op til Paris-aftalen, der er de stuerenes klub.

Anerkendelse opnås ved at arrangere OL for de rige.

Men hvad skal masserne leve af? Det er altid nemmest ved at tage fra naboen.

Især hvis man er stærkest!!

De små drenge i skolegården ruster sig.

Men løsningen er måske mors nybagte boller.

Hvis man altså har mel, smør, gær og mælk nok!

Hvis verdens fødevareproduktion skal reduceres som SF og Enhedslisten ønsker det af dansk landbrug, bliver uroen i verden længere end de to første verdenskrige.

Russere mangler fødevareløsninger.
Svenskere mangler fødevareløsninger.
Norge mangler fødevareløsninger.
Ukraine…
Hviderusland…

Hele Vesteuropa mangler energi….

Forsvarsindustrien løser ingen af disse problemer.

Med mindre man vil stjæle naboens ressourcer.

Eller blot erkende at Parisaftalen var en gamechanger:

Danmark mangler fødevarer og energi.

Det lidt vi har skal forsvares!