Avisen er kommet i besiddelse af dokumenter, der dokumenterer, at regeringen i november sidste år - i forhandlinger med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti - forsøgte at nedsætte den såkaldte dimittendsats.
"Det foreslås, at dimittendsatserne i dagpengesystemet harmoniseres med satserne for ledige, der modtager kontanthjælp," lød forsøget ifølge Jyllands-Posten . Fremover skulle ledige nyuddannede under 30 år uden og med børn have henholdsvis 7.182 og 14.154 kroner om måneden. For ledige uden børn svarer det til næsten en halvering af ledighedsydelsen.
I de forgangne uger har flere politikere forsøgt at rejse debatten om dagpengesatserne til de nyuddannede.

Forleden offentliggjorde Økonomi- og Indenrigsministeriet en analyse der viste at nyuddannede ledige udgør omkring en fjerdedel af dagpengemodtagerne, mod hver tiende i 2010 (altså lige efter finanskrisen).

Ser man på de faktiske tal, så har dimittendledigheden ligget på omkring 20.000 siden 2013, på trods af at antallet af færdiguddannede har været stigende i samme periode.
A-kasser frygter for flexicurity

Regeringens planer møder kritik, blandt andet fra a-kassernes brancheorganisation.

”Regeringens planer om en halvering af dimittendsatsen er heldigvis officielt skrinlagt. Men idéen vil desværre ikke helt dø på Christiansborg, hvor enkelte fortsat forsøger at holde den i live med myter om statsfinansieret hygge til nyuddannede,” siger Torben Poulsen, der er formand for brancheorganisationen Danske A-kasser, i en kommentar til Netavisen Pio, med henvisning til at Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille forleden til Berlingske sagde, at:

”Der kan være en kultur om, at når man er færdig med sin uddannelse, kan man gå og hygge sig lidt på dagpenge, indtil man har lyst til at få et job.”

Torben Poulsen frygter, at en sænkelse af dagpengene vil føre til, at færre vil melde sig ind i en a-kasse og dermed underminere hele den danske arbejdsmarkedsmodel.

”Danmark har et af verdens bedst fungerende arbejdsmarkeder. Blandt andet fordi arbejdstagerne selv tager et ansvar og forsikrer sig. Det er reelt fundamentet for den danske flexicuritymodel, man gambler med her. Det ville være utroligt dumt at fjerne incitamentet for nyuddannede til at melde sig i a-kasse.”
De færreste lever alene af SU

Ifølge regeringen er det et stort problem, at nyuddannede kan opleve ”en betydelig ydelsesfremgang ved overgangen fra SU til dagpenge”, hedder det i det førnævnte notat fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det er også rigtigt, hvis man isoleret ser på dem, der alene lever af SU.

Problemet med at sammenligne dimittendsatsen med SU er, at man som studerende kan supplere SU’en med SU-lån og arbejde ved siden af, ligesom der er en række rabatter, man kan få alene ved at være studerende.

Og det gør langt de fleste studerende. En undersøgelse fra Djøf Studerende viser, at knap 4 ud af 5 studerende har et studiejob på kandidatuddannelsen. Job som mange mister når de færdiggør deres uddannelse.

Tal fra Uddannelsesministeriet viser, at godt hver tredje på SU i 2016 supplerede grundydelsen med et SU-lån.

Ser man på nyuddannede, som ikke har været på SU, men håndværkere eller andre som får elevløn under uddannelse, for eksempel butikselever, som tjener 13.942 kroner på sidste år, så er der tale om en halvering af indkomsten.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har skriver i en mail til Jyllands-Posten, at regeringen i dag ”ikke har planer om at ændre” dagpengereglerne.