Regeringens 2025-plan løser ikke vækstkrisen

Frem for at fokusere på yderligere udvidelse af arbejdsidbuddet, burde regeringens 2025-plan fokusere på at få gang i investeringerne og flere igennem uddannelsessystemet.
Vi hører det igen og igen. Dansk økonomi sakker bagud i vækstkapløbet. Vores nabolande Sverige og Tyskland har langt højere vækst end Danmark og væksten i dansk økonomi er efterhånden så lav, at vi end ikke kan følge med en snegl. Kommende generationer risikerer at blive mindre velstående end vi er i dag, hvis vi ikke kommer op i et højere vækstgear.

I tirsdags kom så endelig planen, som skal gøre end ende på vækstkrisen – regeringens længe ventede 2025-plan.

Før lanceringen af planen kunne man i Børsen den 19. august læse et interessant debatindlæg, skrevet af cheføkonom i SEB-bank, Thomas Thygesen. Thygesen pegede i sit indlæg på, at der tegnede sig konturerne af en plan, som ville fokusere ensidigt på arbejdsudbuddet ud fra den tese om, at det er mangel på hænder, der gør at dansk økonomi slæber sig afsted. Thygesen forudså en plan, hvor man ville sænke skatterne og sænke overførselsindkomsterne med det for øje at øge arbejdsudbuddet.

Desværre har han fået ret i sine forudsigelser. 2025-planen har overordentligt stort fokus på at styrke udbudssiden af vores økonomi – ikke bare gennem skattelettelser og lavere overførselsindkomster – men også i form af, at fremrykke den planlagte forhøjelse af pensionsalderen.

BNP fortsat langt under normalt niveau
Det er dog ikke den rette medicin i forhold til at få dansk økonomi op i gear. Det er nemlig ikke mangel på hænder eller produktionskapacitet, der er skyld i, at væksten i dansk økonomi ikke er højere, men derimod mangel på efterspørgsel. Det gælder i særdeleshed den private indenlandske efterspørgsel – det vil sige det private forbrug og de private investeringer, som ikke for alvor er kommet sig ovenpå krisen.

Dansk økonomi er fortsat stærkt præget af krisen. BNP ligger fortsat betydeligt under det strukturelle/potentielle BNP, som er det niveau BNP ville have i en konjunkturneutral situation. Det vidner om, at der er masser af ledig kapacitet til at vækste.

Problemet er bare, at efterspørgslen ikke er der, og så længe den ikke er det, og der er ledig kapacitet, har virksomhederne heller ikke for alvor nogen tilskyndelse til at øge investeringerne, og så kan vækstkrisen for alvor bide sig fast. Hvis virksomhederne ikke investerer i nye maskiner og teknologi, hæmmer det produktivitetsvæksten og dæmper vores vækstmuligheder fremadrettet.

Derfor burde 2025-planen, og i særdeleshed finanslovsforslaget for 2017 fokusere mere på at styrke efterspørgslen på den korte bane. Desværre er det ikke tilfældet. I finanslovsforslaget for 2017 er der tværtimod lagt op til en stramning af finanspolitikken, som trækker vækst ud af dansk økonomi på et tidspunkt, hvor der er i kølvandet på Brexit er stor usikkerhed om opsvinget.

Mangler fokus på uddannelse
I 2025-planen er der de facto også lagt op til besparelser på det offentlige forbrug. Det offentlige forbrug øges med 21½ milliarder kroner frem mod 2025, men det er ikke engang nok til at følge med demografien. Hvis de afsatte midler til offentligt forbrug ikke slår til, kan det blandt andet ramme uddannelsesområdet, og det er uheldigt, fordi der er stor risiko for, at vi kommer til at mangle uddannet arbejdskraft.

Konkret er der risiko for, at vi i 2025 kommer til at mangle 70.000 faglærte samt 65.000 med korte eller mellemlange videregående uddannelser. Omvendt risikerer vi at stå med et overskud på 110.000 personer som er ufaglærte eller kun har en gymnasial uddannelse. Det er et alvorligt problem, som kan sænke BNP med 62 milliarder kroner i forhold til det forventede niveau i 2025.

Den problemstilling er slet ikke adresseret i regeringens 2025-plan. Det burde den være. Hvis vi skal høste det fulde udbytte af den vækst i arbejdsstyrken, der i forvejen var udsigt til, er det vigtigt, at man får opkvalificeret arbejdsstyrken, så vi undgår mangel på uddannet arbejdskraft.

Danmark ligger forand Tyskland og Sverige
Den kurs, regeringen har lagt med sin 2025-plan og sit finanslovsforslag for 2017, er ikke den rigtige. Der er for lidt fokus på at styrke efterspørgslen på den korte bane og for lidt fokus på arbejdsstyrkens kvalifikationer og uddannelsesniveau.

Også lige til sidst: Danmark sakker altså ikke bagud i velstandskapløbet. Hvis man måler velstanden per indbygger, som OECD anbefaler man måler den – det vil sige tager højde for, at vi henter mange penge hjem fra udlandet og producerer varer af høj kvalitet, som vi får en god pris for – ligger Danmark i toppen foran både Tyskland og Sverige.

Men hvis vi tillader, at vækstkrisen bider sig fast, fordi vi ikke gør nok for at styrke efterspørgslen, og ikke øger arbejdsstyrkens kvalifikationer, risikerer vi på et tidspunkt at sakke bagud.

 

Erik Bjørsted er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med speciale i konjunkturvurderinger og konsekvensberegninger af økonomisk politik.

'Dagens Pio klumme' er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.


Kommentarer fra Facebook