Regeringen har lavet en række frontalangreb på de danske lejere. Indtil videre er det lykkedes blandt andre Socialdemokratiet at afværge angrebene. Vi har samlet fem eksempler på regeringens angreb på lejerne.

1: Gøre det dyrere for kommuner at bygge alment
Når der bygges almene boliger, skal kommunen være med til at finansiere byggeriet. Det sker gennem det såkaldte grundkapitaltilskud, hvor kommunerne har pligt til at betale en procentdel af de samlede udgifter til opførslen af byggeriet.

I dag skal kommunerne betale 10 procent af udgifterne, men det ville regeringen hæve til 22 procent. Det ville ifølge boligforeningernes landsorganisation BL ”reelt betyde af nye almene boliger.” Efter pres fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, boligorganisationerne og en række borgmestre, skrinlagde regeringen planerne. Men kun for det næste halvandet år.

2: Afskaffe billig-bolig-loven
I 2014 indførte den daværende SR-regering den såkaldte billig-bolig-lov. Loven gav blandt andet kommuner mulighed for at kræve, at 25 procent af et område, der er udlagt til almene boliger i lokalplanen, bliver reserveret til almene boliger. Samtidig betyder loven, at områder, der tidligere var landzone eller erhvervsområder, kan omlægges til 100 procent almene boligområder.

De borgerlige partier var imod forslaget, fordi de – fejlagtigt – mente, at det var ekspropriation, at kommuner kunne udlægge områder til almene boliger. Da Venstre fik regeringsmagten, ville de i 2015 afskaffe loven, der gav mulighed for at bygge flere billige boliger.

Efter modstand fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Københavns overborgmester Frank Jensen, lykkedes det at få regeringen til at droppe planerne.

3: Skære i pensionisternes boligydelse
Regeringen ønskede i forbindelse med finansloven for 2016 at skære et milliardbeløb på boligydelsen til fattige pensionister i lejebolig. Boligydelsen er en håndsrækning til pensionister i lejeboliger, der ikke har anden opsparing, så de fortsat kan betale deres husleje, selvom de kun har deres folkepension.

Besparelserne ville koste pensionister i lejeboliger op til 1216 kroner om måneden. Forslaget blev skrottet, efter at Socialdemokratiet og resten af oppositionen havde lagt massivt pres på især Dansk Folkeparti for at stemme imod besparelserne.

I sensommeren 2016 understregede den daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen dog, at regeringen stadig ønsker at sænke boligydelsen til fattige pensionister.

4: Skattestigninger for lejerne
Mens regeringens udspil til en boligskatteaftale indeholdt skattesænkninger og grundskyldsfastfrysninger for boligejerne, var der ingen hjælp. Tværtimod foreslog regeringen, at lejerne skulle betale 2,5 milliarder mere i boligskatterne, mens boligejerne til gengæld skulle slippe billigere i skat.

Dén skævvridning, hvor boligejerne fik skattelettelser, og lejerne fik skattestigninger blev af Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen kaldt ”dybt uretfærdig”.

Mette Frederiksen krævede, at skatterabatten for boligejere også skulle gælde for lejerne, hvis Socialdemokratiet skulle være med i et forlig om boligskatten. Det lykkedes, selvom det ikke lykkedes at redde alle lejerne fra regeringens skattestigninger.

5: Kontanthjælpsloftet rammer lejerne hårdest
Regeringens kontanthjælpsloft rammer lejerne særligt hårdt. Dels fordi der blandt lejerne er en forholdsmæssigt større del, der er uden for arbejdsmarkedet. Dels fordi kontanthjælpsloftet lægger et loft over de samlede offentlige ydelser og derfor koster arbejdsløse lejere direkte på deres boligstøtte.

Indtil videre er det lykkedes de almene boligorganisationer at flytte de ramte til billigere boliger. Dermed er der endnu ikke sket en stigning i antallet af lejere, der bliver sat på gaden. ”Det håber vi selvfølgelig bliver ved”, siger Bent Madsen fra BL til blboligen.dk.