Det Økonomiske Råd opdaterede noget usædvanligt deres prognose for dansk økonomi i sidste uge. Vismændene forventer nu en vækst på 1,1 procent. i år. Det er ikke bare usædvanligt, at vismændene kommer med en opdatering af deres prognose, men det er ligeså usædvanligt at halvere vækstskønnet i forhold til deres forventning i efteråret.

Helt enkelt betyder det, at regeringen hæmmede fremgangen i dansk økonomi.

Der er en række forhold der gør, at vismændene har nedjusteret deres forventning til dansk økonomi:

1) Udlandet herunder udviklingen i Kina og sløje indikationer fra amerikansk økonomi.
2) Der er kommet nye skuffende tal for dansk økonomi i 3. kvartal.
3) Vurderingen af finansloven og regeringens hårdere udgiftslofter i forbindelse med blandt andet omprioriteringsbidraget.

I en lille åben økonomi som den danske, har udlandet selvfølgelig stor betydning for vækstudsigterne. Det er dog muligt at tilrettelægge finanspolitikken herhjemme, så den understøtter fremgang i dansk økonomi. Vismændene vurderer imidlertid i deres prognoseopdatering, at regeringen trådte hårdere på den finanspolitiske bremse i 2015 end først antaget. Helt enkelt betyder det, at regeringen hæmmede fremgangen i dansk økonomi.

Vismændene vurderer ligeledes, at finanseffekten i år forventes at blive negativ. Vismændene skriver direkte, at finansloven og den planlagte finanspolitik vil reducere væksten i Danmark. Det har selvfølgelig betydning for udsigterne for 2016.

Sparepolitik har skadet væksten
Mogens Lykketoft skrev den 14. februar i en kronik i Politiken, at de sidste mange års besparelser, i en lang række europæiske lande med fokus på at nedbringe statens underskud, har vist sig ikke at virke. Tværtimod har besparelserne sat væksten i stå. Det er desværre et billede vi kan genkende.

Faktisk har vi sunde offentlige finanser i Danmark. Vismændene forventer et overskud på den strukturelle saldo i år på 0,5 pct. af BNP. På trods af skuffende tal for dansk økonomi og dårligere vækstudsigter, så har vi i Danmark sunde langtidsholdbare offentlige finanser. Det var i øvrigt også vismændenes vurdering i efteråret kort efter finansminister Claus Hjort Frederiksens kasseeftersyn, hvor han beskyldte den tidligere regering for at ’photoshoppe’ dansk økonomi og gå helt til kanten.

Regeringens politik hæmmer væksten
Den hårde retorik fra finansministeren blev blandt andet brugt til at gennemføre besparelser på kontanthjælpen, på kommunernes velfærd gennem det såkaldte omprioriteringsbidrag og store sparerunder på uddannelse og forskning. Sparekursen har ikke gjort Danmark rigere. Tværtimod kan vi nu se frem til endnu et år i økonomisk dødvande, hvor de finanspolitiske prioriteringer, som regeringen har foretaget, vil hæmme væksten.

Den europæiske sparekurs med en meget stram finanspolitik har gennem krisen kostet tusindvis af arbejdspladser.

Den europæiske sparekurs med en meget stram finanspolitik har gennem krisen kostet tusindvis af arbejdspladser - også danske job. Den kollektive sparevej har været med til at holde europæisk økonomi nede. Det er en vej, som regeringen nu desværre bakker op om.

Vi skal gå en anden vej i Danmark. Til en start burde regeringen annullere de massive besparelser på uddannelse og droppe loftet over kontanthjælp. Mindre uddannelse og øget fattigdom har aldrig trukket en økonomi i gang.

Erik Bjørsted er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd