Regeringens forsyningsstrategi giver højere priser og færre job

Regeringen har fremlagt et forslag til ny forsyningsstrategi. Den vil resultere i højere priser for forbrugeren og bremse den grønne omstilling til skade for klima og arbejdspladser.
Som et led i 2025-planen har regeringen barslet med en ny forsyningsstrategi. Der er i sandhed tale om en ny strategi, for den forandrer helt grundlæggende den måde, vi hidtil har drevet kommunale og forbrugerejede forsyningsselskaber for varme, vand og affald.

Danmark er i dag blandt verdens bedste til at sikre grøn og billig varme, rent drikkevand og komme af med vores affald på energivenlig måde. Regeringen har nu planer om at markedsliggøre forsyningssektoren, så den i højere grad kommer til at fungere på de vilkår som ligner de mere ineffektive systemer, vi kender fra en række andre lande. Nu skal selskaberne drives kommercielt efter nogenlunde samme principper som aktieselskaber.

Vores selskaber skal drives med politisk mål
Hele grundantagelsen for regeringens forsyningsstrategi er, at konkurrence i sig selv skaber effektive selskaber, mens demokrati, forbrugerbeskyttelse og miljøhensyn er ineffektivt. Derfor skal selskaberne udelukkende handle ud fra ”hvad der tjener selskabet bedst” – ikke hvad der tjener samfundet bedst.

Som socialdemokrat mener jeg, at vores selskaber skal drives med politisk mål og ikke kun kommercielle mål. Der skal være forskel på at drive en privat virksomhed og at drive vores fælles velfærdssamfund. Forsyningerne skal ledes til fordel for hele samfundet og ikke kun til fordel for selskabet selv. Forbrugerbeskyttelse, demokrati, grøn omstilling og helhedstækning er noget af det, vi politisk skal prioritere i forsyningsselskaberne.

Derfor blev jeg også glad for Mette Frederiksens opgør på S-kongressen med New Public Management som styringsfilosofi for vores samfund. NPM er jo netop baseret på en markedslogik, hvor de fælles goder gradvis skal udliciteres, kontraktstyres og borgerne reduceres til kunder med frit valg mellem ydelser.

Vil føre til tab af grønne arbejdspladser
Der er for mange fejlslutninger i både regeringens forslag til forsyningsstrategi og i grundlaget, som er udarbejdet af McKinsey, til at man meningsfuldt kan foretage en gennemgang her. Derfor vil jeg nøjes med at rejse et par politiske forhold, som vi som socialdemokrater skal være meget opmærksomme på.

Forsyningsstrategien vil føre til tab af grønne arbejdspladser – primært i Produktionsdanmark. Regeringen postulerer, at "hvile-i-sig-selv" har ført til en overinvestering i grøn teknologi. Det er paradoksalt, at regeringen har fremlagt en erhvervspakke, der skal gøre det mere interessant for virksomheder at investere, men bare ikke i den forsyningssektor, der hænger tæt sammen med skabelsen af grønne jobs. Færre investeringer i forsyningssektoren vil skade danske arbejdspladser og grundlaget for en betydelig eksport.

Kommercialiseringen vil resultere i højere priser for forbrugerne. Erfaringerne fra udlandet og fra selskabsgørelsen af vand viser, at prisen stiger, når forsyningen skal leveres på markedsvilkår. Regeringen forvrider vores samfundsmodel og svækker fællesskabet og målene om energieffektiv forsyning. Forslaget er at lade selskaberne selv beholde overskud (i kortere perioder) i stedet for at betale pengene tilbage til forbrugerne. Når dertil lægges, at prisen på de fælles løsninger stiger og selskaberne kan indregne forretning i taksterne, så vil de individuelle løsninger (oliefyr, brændeovne, piller og gas) stå bedre i konkurrencen.

Regeringens forsyningsstrategi favoriserer kortsigtede investeringer, fordi der bliver fokus på ”markedskonformt afkast” her-og-nu i stedet for langsigtede bæredygtige løsninger. Kortsigtede investeringer fremmes yderligere af selskabernes frygt for en fremtidig urealistisk indtægtsramme, der fastsættes uafhængigt af prisdannelsen.

At gøre investeringer dyrere i sektoren ved at afskære fra adgang til kommunal finansiering vil kun gøre det dyrere for danskerne.

Borgerne reduceres til kunder
Bestyrelsernes kompetencer og det lokale politiske råderum svækkes, når byråd ikke længere kan udpege medlemmer til bestyrelserne. Politikere i bestyrelserne har været med til at sikre fokus på lave forbrugerpriser og ikke profit. Byrådsmedlemmerne har stærke og relevante kompetencer i forhold til store investeringer og brede hensyn til miljø, borgere og sikkerhed.

Borgerne reduceres til kunder, som skal kunne vælge mellem forskellige løsninger med henblik på at skabe ”effektiv drift og investeringer” frem for borgere, der demokratisk bestemmer udviklingen. Forbrugerbeskyttelse bliver dermed reduceret til at kunne vælge et andet selskab frem for muligheden for at vedtage en ny strategi på generalforsamlingen. Det er imidlertid ikke muligt at vælge et andet selskab, da kunderne bogstaveligt talt er svejset til leverandøren. Der skaber et naturligt incitament til misbrug af små monopoler.

Forsyningsstrategien risikerer at resultere i mindre åbenhed i takt med at selskaberne reguleres som private aktieselskaber og ikke som demokratiske selskaber.

Centralisering af magt og arbejdspladser fortsætter. Konsolidering vil skubbe til et Danmark i ubalance og fjerne arbejdspladser fra de mindre byer. Samtidig vil en stærkere sektorregulering flytte strategier fra bestyrelser og ejere til centraladministrationen.

Regeringens forslag til forsyningsstrategi vil samlet set skade arbejdet for grøn omstilling, grønne arbejdspladser og resulterer i højere priser for forbrugerne. Jeg håber, at regeringen kommer i mindretal på sagen og at Socialdemokratiet vil gøre sit for at forpurrer planerne.

 

Johannes Lundsfryd er gruppeformand for Socialdemokraterne i Middelfart byråd.

‘Kommunale rødder’ er en fast klumme på Netavisen Pio, der to gang ugentligt vil bringe indlæg fra en række af socialdemokratiets førende byrådsmedlemmer.

Johannes Lundsfryd (S) er borgmester i Middelfart Kommune.


Kommentarer fra Facebook