Statsministeren blomstrerede for landets skue med et løfte om en million el- og hybridbiler.
Med det smukke løfte trumfede regeringen både rådgiverne fra Klimarådet og det største oppositionsparti Socialdemokratiet.
Den klimabevidste genfødsel blev ædt råt af især Alternativet
Den klimabevidste genfødsel blev ædt råt af især Alternativet, der straks udråbte regeringen som grønnest og virkede klar til en akut-genudnævnelse af Lars Løkke Rasmussen som grøn statsminister.
Men de stålsatte løfter synes allerede at være smuldret i hænderne på en regering, hvis reelle klimaambitioner er til at overskue. Det der skulle have været en million el- og hybridbiler er nu blevet til sølle 1.000 ekstra grønne biler i 2030.
Det er konklusionen fra et regeringsnotat, som Politiken er kommet i besiddelse af.
Ligeså meget som klimaambitioner have potentialet til begejstre, ligeså meget har de til at skuffe. Den blå-grå hverdag er vendt tilbage til regeringen, hvor ingen af de toneangivende ministre har vilje til at sætte sig igennem på klimaet.
Den blå-grå hverdag er vendt tilbage til regeringen
Man kommer til lede forgæves, hvis man vil finde VLAK-regeringens nye udgave af Connie Hedegaard.
Den teknologiske udvikling vil ifølge beregninger fra Skatte- og Finansministeriet maksimalt øge antallet af elbiler til cirka 290.000 frem mod 2030. Og hvis man tillægger de ekstra tusinde grønne biler, som vil komme ud af regeringens forventede ’ekstra-indsats’, så mangler der stadig 709.000 grønne biler før Løkkes ambition er indfriet.
Et resultat, der så ynkeligt og langt fra løfterne til landets vælgere at de klassiske politiske klicher som ’fugle på taget’ slet ikke slår til. Når det kommer til Løkkes klimaløfter, så er der hverken fugle eller noget tag at sætte dem på. Det er rent fatamorgana.
Det er svigt af klimaet, svigt af en ærlig demokratisk dialog og svigt vælgernes tid, når Regeringen i ramme alvor fremlægger ambitioner, som de ikke en gang selv orker at kæmpe for.
Helt tragisk bliver det, når regeringens udspil bliver skudt ned i egne række af de faste parlamentariske samarbejdspartnere fra Dansk Folkeparti. Reaktionen fra DF har kort og godt været: ”Det er – undskyld, jeg siger det – faktisk lidt til grin”.
Dansk Folkeparti overhaler regeringen på klimaområdet og dermed efterlader det Lars Løkke nøgen og ensom på perronen
Og det kommer altså fra et Danske Folkeparti, der årevis har affejet klimaforandringer som værende menneskeskabte – de har indtil august betegnet den diskussion som et rent trosspørgsmål.
Konklusionen er, at Dansk Folkeparti overhaler regeringen på klimaområdet og dermed efterlader det Lars Løkke nøgen og ensom på perronen, mens den eldrevne offentlige transport tonser forbi på skinnerne.
Kommentarer
Det giver mandater at være både blå og "grøn".Eller at dreje rundt som en vejrhane udfra hvordan vinden blæser.