Rgeringen snyder på vægten, når den forsøger at fremstille sine grønne ambitioner som højere end Socialdemokratiets. Det mener Socialdemokratiets klima- og energiordfører Jens Joel. Regeringen medregner nemlig milliardstore udgifter til skattelettelser, der ifølge eksperter slet ikke har nogen positiv effekt på klimaet.

Udmeldingen fra den socialdemokratiske ordfører kommer efter flere dage med heftig debat om det kommende energiforlig. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti meldte tirsdag ud, at de to partier ikke vil støtte regeringens planer om at tage 7,7 milliarder kroner fra det finanspolitiske råderum til at finansiere regeringens energiudspil. De penge skal nemlig bruges på velfærd, mener Socialdemokratiet.

Det fik flere medlemmer af regeringspartierne til at kritisere Socialdemokratiet for ikke at være ambitiøse nok på klimaområdet: ”Socialdemokraterne viser, at de er det nye sorte parti i Folketinget. Hele Danmarks grønne førerposition kan sættes over styr,” sagde energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt til DR.

40 procent går til at sænke skatten
Spørgsmålet fyldte også en del under onsdagens afslutningsdebat i Folketinget. Her kritiserede blandt andet statsminister Lars Løkke Rasmussen den socialdemokratiske beslutning.

Men det er ikke Socialdemokratiets beslutning, men derimod regeringens kritik som er helt sort, mener den socialdemokratiske ordfører Jens Joel:

”Der er én – og kun én – grund til, at regeringens energiudspil har en større økonomisk ramme end det vi har foreslået. Det er, at regeringen også vil give skattelettelser, som ikke har nogen positiv gevinst for klimaet. Hvis man dropper de skattelettelser, så er der plads til både velfærd og til at være mere grønne end det, regeringen lægger op til.”

Den skattelettelse, Jens Joel henviser til, er regeringens forslag om at lempe elafgiften. Jyllands-Posten kunne mandag referere et regeringsnotat, som viser, at omkring 40 procent af de cirka 3,5 milliarder kroner, regeringen lægger op til at bruge i år 2025, går til at sænke elafgiften. Altså i alt cirka 1,5 milliarder kroner. En afgiftsnedsættelse, som ifølge eksperter ikke har nogen nævneværdig effekt på klimaet eller CO2-udledningen.

Kan holde sig inden for ”grønt råderum”
Til sammenligning vil Socialdemokratiet i år 2025 bruge alle de 2,5 milliarder kroner, der er til rådighed via det såkaldte ”grønne råderum.” Det grønne råderum må ikke forveksles med det generelle, finanspolitiske råderum. Det grønne råderum opstår, fordi et flertal i Folketinget i 2016 besluttede at afskaffe PSO-afgiften til at finansiere den grønne omstilling. I stedet blev bundskatten hævet.

Forskellen mellem indtægterne fra den højere bundskat og de grønne projekter, der allerede er lovet penge til, kaldes ”det grønne råderum”, og pengene kan derfor bruges til at finansiere nye projekter. Råderummet stiger de kommende år, fordi en række af de projekter, der i dag gives penge til, udløber.

Socialdemokratiet kun vil bruge det grønne råderum til at finansiere et energiforlig, mens regeringen både vil bruge det grønne råderum og noget af det finanspolitiske råderum. Har regeringen så ikke en pointe i, at den er mere ambitiøs på den grønne omstilling?

”Nej, for vi har jo netop ikke tænkt os at bruge færre penge på det, som er grønt. Når regeringen bruger flere penge end os i år 2025, så er det kun fordi, den insisterer på at give nogle skattelettelser, som er helt uden klimaeffekt. Når vi kan holde os inden for det grønne råderum, så er det fordi, vi ikke bruger penge på skattelettelser,” lyder det fra Jens Joel.

Eksperter: Afgiftslettelse uden klimaeffekt
Regeringen argumenterer for, at billigere el vil gøre det mere økonomisk attraktivt at bruge eksempelvis strøm fra vindmøller og på den måde understøtte den grønne omstilling. En række eksperter har dog afvist, at lavere elafgift skulle gavne klimaet:

Det gælder blandt andet Peter Birch Sørensen, som er formand for Klimarådet, et uafhængigt organ, der er nedsat til at rådgive regeringen:

”Der er ikke det store klimaperspektiv i at sænke afgiften på det generelle elforbrug, faktisk kan det på kortere sigt være lidt problematisk,” siger Birch Sørensen til Jyllands-Posten.

Han peger på, at lavere elafgift kan få det samlede elforbrug at stige, og anbefaler i stedet en omlægning af elafgiften.

Jens Joel mener, at regeringen forsøger at bruge energiudspillet til at få gennemført milliardstore skattelettelser, den tidligere er stødt på grund med:

”Først forsøgte regeringen at true sig til skattelettelser. Da det ikke virkede, så forsøger man nu at lyve sig til skattelettelser ved at påstå, at det handler om klimaet. Men regeringen har en rigtig dårlig sag, når den vil bruge så mange penge på tiltag, der ikke har nogen effekt på klimaet.”